At undervise i DNA er en vigtig investering

Alle elever har en ide om, hvad DNA er. Og de har DNA integreret i deres sprog. Popmusikkens DNA, fodboldens DNA, og hvad med ens eget DNA? Den nysgerrighed er Niels Høgslund stødt på mange gange i klasselokalet. Og det er en af grundene til, at han begynder biologiundervisningen med DNA.  

"DNA er knyttet til vores identitet. Og det er måske det mest bogstavelige, konkrete og jordnære eksempel på, at vi faktisk er i familie med alle de levende ting, vi kan se ud ad vinduet. Det er skelettet, man kan hænge resten op på,” fortæller han, og fortsætter: ”Den røde tråd i biologi er jo evolution. Og her er DNA bare et helt centralt redskab til at forstå, at evolution er en virkelig ting. Fordi vi kan se, at DNA’et ændrer sig." 

Niels Høgslund understreger, at DNA altid vil være centralt i biologiundervisning, uanset niveau. Men det betaler sig at begynde med slægtskab som noget helt fundamentalt, fordi det gennemsyrer kernestoffet. Det kan være alt fra fordøjelse og kredsløbsfysiologi til forplantning og økologi. Der er rigtig mange eksempler på, at forståelsen af evolution og slægtskab åbner op for biologien på en anden måde, forklarer han. 

”Eleverne vil opleve, at vores biokemi, er som den er, fordi den er udviklet hos nogle forfædre. Vi kan kigge på os selv og alle mulige andre levende organismer, og der vil være en masse paralleller. Vi kan lige så godt få svesken på disken med det samme og bruge DNA i den her lidt store evolutionære historie.” 

Hvad DNA'et kan fortælle - se masterclassen med Eske Willerslev og Niels Høgslund

En samlet fortælling
Niels Høgslund oplever, at emnerne i biologiundervisningen er en smule løsrevet fra hinanden. For at skabe en større sammenhæng for eleverne, kommer DNA tidligt på skemaet. Og mange elever er glade for at få sat alle de forskellige emner ind i en fælles ramme. 

”Jeg har før tænkt på stoffet mere som en tjekliste med ting, jeg skulle igennem, end som en samlet fortælling. Og det er jo lidt en skam, for biologi er et naturvidenskabeligt fag, som i modsætning til fysik rent faktisk har en samlende teori, der binder alle områderne sammen rigtig effektivt,” fortæller han. 

Ifølge Niels Høgslund handler det om at give eleverne en forståelse af, at de er en del af en større familie. Når de sidst i maj skal ned til bækken og kigge på vandløbsinsekter eller ud i skoven og kigge på plantesamfund, så får de brug for et anker tilbage til slægtskabet.  

 ”Vi er jo alle beslægtede”, siger han og fortsætter: ”Men hvad vil det så sige helt konkret? Det er det, vi skal vide noget om. Og det kan være en rigtig god appetizer i undervisningen at gøre krogen tydelig for eleverne. Jeg fortæller dem fra start, at det, vi arbejder med lige nu, får de brug for resten af året. Det giver dem svar på spørgsmålet: Hvorfor er det her vigtigt for mig at vide?”  

Det er naturligvis individuelt, hvad der fungerer bedst for den enkelte elev, understreger Niels Høgslund. Men han kan alligevel se, at det motiverer eleverne at kunne trække på den store sammenhæng, når de bevæger sig igennem de forskellige emner i biologi. Og hvis det lykkes dem at koble deres viden om ændringer i DNA til nichebegrebet i økologiundervisningen, så har de fået noget meget vigtigt med.

”Det er ahaoplevelsen og følelsen af, at der ringer en klokke, der er rigtig vigtig. Derfor er det ikke noget, vi lige skal runde inden sommerferien, hvis du spørger mig” pointerer han. 

Hvad DNA'et kan fortælle - se masterclassen med Eske Willerslev og Niels Høgslund

Fremtidens dilemmaer 
Men hvordan gør man så eleverne nysgerrige på DNA? Det har Niels Høgslund ikke et endegyldigt svar på. ”Hvis bare jeg havde svaret på det,” griner han.  

”Det er noget, man jagter og gør på forskellige måder fra år til år. For mig er det dog oplagt at tage fat på de ting, der er oppe i tiden, og som i stigende grad vil få en betydning for eleverne fremover.” 

Et eksempel er den stigende mængde af virksomheder, der tilbyder at fortolke forbrugerens DNA-sekvenser igennem en gentest, der kan købes på nettet. Her kan man få svar på alt fra slægtskabsspørgsmål til viden om sygdomsfremkaldende gener. Og den slags vil kun blive mere og mere tilgængeligt. 

”Det kan for eksempel være problematisk at vide, at man har et gen, der måske vil gøre en syg i fremtiden. Her er det ekstremt vigtigt, at eleverne forstår, at langt, langt de fleste egenskaber ikke skyldes ét gen, men en vekselvirkning mellem ti, hundrede, eller tusindvis af gener på en gang” forklarer han og fortsætter: “Og de komplekse egenskaber skal man være varsom med. Derfor gælder det om at gøre eleverne opmærksomme på, at der er nogle dilemmaer, som de skal tage stilling til. Og forberede dem på, at de vil møde dem.”  

Ifølge Niels Høgslund er det et meget konkret eksempel på, hvorfor DNA er så centralt. Og det er måske lidt noget nyt, at han skærper opmærksomheden på det på alle trin. 

”Det er ikke et krav, at alle elever også dem, der kun har biologi i ét år nødvendigvis skal gå meget i dybden med evolution og DNA. Men jeg synes, det er en vigtig investering. Uanset hvem man er. Det er egentlig det, der har været essensen i det,” afslutter han.