Struktur i undervisningen sætter kreativiteten fri

På handelsgymnasiet i naturskønne Lyngby findes et undervisningslokale, der ikke er som alle andre. De få borde i klasselokalet vidner om mindre elevhold end vanligt på gymnasiet. Her blomstrer kreativiteten, og eleverne bliver siddende koncentrerede på deres pladser, selvom timen er rindet ud. Her er der rum til fordybelse. Hele endevæggen prydes af tre opslagstavler med en variation af elevprodukter bestående af skitser, modeller og færdige designs. Hver opslagstavle indrammes af ordene Arkitektur, Kommunikationsdesign og Produktdesign, der afslører, at undervisningslokalet netop er tilegnet design- og arkitekturfaget, som er relativt nyt på skoleskemaet.

Midt i lokalet venter gymnasielærer og læremiddelforfatter Luise Bentzen sammen med sine to elever Minna Eriksen og Maja Friismose til en snak om design- og arkitekturfaget og om Luise Bentzens nye udgivelse Designprocesser – en metodebog. Bogen lancerer en ny metode til analyse af design og arkitektur med hovedvægt på samspillet mellem designparametre. Metoden er differentieret, så den både fungerer på et basisniveau med vægt på form, funktion, afsender, målgruppe og bæredygtighed og på et udvidet niveau, hvor langt flere designparametre kan inddrages.

Man kan ikke lave design eller arkitektur i dag uden at reflektere over og forholde sig til bæredygtighed. Det er meningsløst.

Procesorienteret undervisning med klimafokus
Helt centralt for bogen er den procesorienterede metode samt refleksioner om bæredygtighed og klimapåvirkning.

”Man kan ikke lave design eller arkitektur i dag uden at reflektere over og forholde sig til bæredygtighed,” siger Luise Bentzen.

”Det er meningsløst. Man kan ikke bygge et hus uden at tænke over, hvor materialerne kommer fra. Man kan ikke lave en stol uden at overveje, om der er brug for den. Når vi som lærere hjælper eleverne med at reflektere over den slags, er vi med til at løfte den dannelsesopgave, der er en vigtig del af at gå i gymnasiet,” understreger hun.

Luise Bentzen gør sig mange tanker om de overvejelser og bekymringer, der ofte opstår hos de unge, når de arbejder klimafokuseret. Den procesorienterede tilgang til design- og arkitekturfaget bidrager med handlemuligheder og får eleverne til at se løsninger og udviklingspotentiale. Løsningerne materialiserer sig i de fysiske produkter, der danner punktum for undervisningsforløbene. Design- og arkitekturlokalet på handelsgymnasiet fungerer dels som faglokale dels som udstillingshal.  

Væggene er prydet af høje skabe med låger af glas, der sikrer, at alle elevernes produktioner, som gemmer sig inde på hylderne, hele tiden er synlige, når undervisningen står på. Her ses miniaturemodeller af fremtidens boliger – en etværelseslejlighed i en container, der i sin minimalistiske enkelthed indeholder alt, der er behov for i et ungt menneskes fortolkning af drømmeboligen. Skinnende lampeskærme af plastik i transparent og changerende nuancer af flaskegrøn er henslængt over et par stolerygge. I lampeskærmenes nærhed befinder sig en tom plastflaske fra Ramlösa, der illustrerer, at plastikken er genanvendt, og materialerne nøje udvalgt.

Alternative materialevalg i centrum
De forskellige produkters materialevalg er velovervejede, da det ikke er gået elevernes næser forbi, at bæredygtighed er en del af ungdomsuddannelsernes formål. Minna Eriksen og Maja Friismose lægger da også vægt på, at bæredygtighed er vigtigt at inkorporere i undervisningen.

“Tanker om bæredygtighed og klimapåvirkning fylder meget i hverdagen, så jeg synes kun, det giver mening, at det også fylder i undervisningen,” siger Minna Eriksen, og Maja Friismose fortsætter: “Men det fylder ikke for meget. Tanker om alternative materialevalg er ret centrale, så man skal tage stilling, men det bliver ikke altoverskyggende.”

Minna Eriksen oplever, hvordan hendes private refleksioner om klimaforandringerne spejles i undervisningen, men hun mærker også, hvordan overvejelser, der sættes i gang i Luises Bentzens timer, påvirker hendes dagligdag.

“Da vi havde afsluttet forløbet om polstermøbler, opdagede jeg, at jeg orienterede mig anderledes i verden. Jeg opdager møbler omkring mig hver dag, der ikke er særlig bæredygtigt produceret,” siger hun.

Også Maja Friismose har en bevidsthed om de materialer, der omgiver os.

“Jeg er begyndt at tænke mere over, at man faktisk kan lave bæredygtige produkter – såsom møbler. Jeg ved ikke, om folk er bevidste om, at der er plast i mange slags møbler, eller at læderet rent faktisk kommer fra et dyr. Det er godt, at undervisningen også kan oplyse om det.”

Stram stilladsering frisætter kreativitet
Foran de to elever, der sidder ved et elevbord ved endevæggen, ligger deres portfolier og et væld af designs og arkitektoniske skitser i forskellige udviklingsstadier. Skitser af skeletter til lænestole, udkast til en tænkt kommunikationskampagne for Røde Kors Genbrug og skumpapmodeller af højhuse ses blandt de to elevers værker.

Gymnasielæreren og hendes to elever oplever, at den procesorienterede tilgang til faget giver tid til ro og fordybelse. Undervisningsstrukturen er fastlagt, og materialet stramt stilladseret, hvilket frisætter noget kreativitet. Det beretter både alle tre om.

“Jeg oplever, at den praksisnære og meget styrede designproces giver eleverne frihed,” siger Luise Bentzen.

“Den gør dem gode, og det var det første, jeg tænkte på, da jeg begyndte at skrive bogen. Jeg ville gerne give eleverne succesoplevelser, få dem til at lave vellykkede ting. Det er jo motiverende som designer, at det, man laver, bliver flot og en succes. Bogens forløb er tilrettelagt, så produkterne har stor sandsynlighed for at lykkes.”

De to elever er også stolte af de produkter, de kan fremvise, og påpeger, at processen er særligt motiverende ved faget.

“Det mest motiverende er arbejdet med processen, hvor vi selv skal tage nogle valg, der vil ende ud i et færdigt produkt,” siger Maja Friismose.

“Den selvstændighed og valgfrihed er motiverende. Vi får hele tiden lov til at træffe beslutninger i undervisningen, der ender med at påvirke produktet i sidste ende.” Minna Eriksen påtaler det tilfredsstillende i at have et fysisk bevis på, at hun har gjort sig umage i undervisningen. Det ér bare noget andet end at have en masse danskafleveringer liggende digitalt i skyen.

Praksisnærhed og bæredygtighed som dannelsesperspektiv
Selvom det ikke er alle de elever, der følger Luises fag, der kommer til at arbejde med design eller arkitektur i fremtiden, tager eleverne en praksisfaglighed med sig ud ad klasselokalet, som kan bruges i andre sammenhænge. Undervisningsmaterialets forløb om polstermøbler har blandt andet gjort særligt indtryk på de to elever.

“Hvis jeg skulle vælge mellem to stole, jeg syntes var lige pæne, og der var stor forskel på deres klimaaftryk, så ville jeg vælge den mest bæredygtige,” reflekterer Maja Friismose.

Koblingen til praksis og bæredygtighed som et dannelsesperspektiv, fremhæver Luise Bentzen som særligt givende ved sin bog.

“Selvfølgelig er det metodiske og procesorienterede funderet i teori, men der er altid en praktisk del,” fortæller hun.

“Eleverne trives i klasserummet, når de arbejder med deres hænder. Det er der, der er fuld koncentration. De bliver siddende, selvom klokken er halv fire. Det er selvfølgelig også et valgfag, men fagets praksisorienterede dimension bidrager med en fordybelse, der er svær for mig at opnå i andre fag,” siger hun og demonstrerer sin bevidsthed om det tilgivende publikum, man som lærer ofte oplever på de mindre, ikke-obligatoriske fag.

Elevernes stolthed over kreationerne er til at tage at føle på, når de smilende beretter om deres læringsprocesser og –tilegnelse. Minna Eriksen siger, at det til tider kan være svært at koncentrere sig i de mere boglige fag, fordi den fysiske erfaring og praksisnære kobling mangler.

“Det er meget lettere at huske, hvad vi har lært i Luises timer, fordi vi sidder med det i hænderne, og det er synligt for vores øjne. Det, vi læser i bogen, hænger bedre fast, fordi det bagefter afprøves i praksis,” slutter Minna Eriksen af. 

Og selvom klokken ikke er halv fire endnu, må de to elever og deres lærer videre ud i verden og efterlade design- og arkitekturlokalet bag sig. Rummet, hvor elevernes værker i deres mangfoldighed er udstillet ovenpå klasseværelsets væg-til-væg-skabe. Fra de helt færdige resultater af abstrakte modeller af skyskrabere til skitserne, forsøgene og idéerne, som designprocesserne består af. Luise Bentzen slukker lyset og låser lokalet af. Timen er forbi.