Ordblindhed er et problem i alle fag

Ordblindhed begrænser sig ikke kun til sprogfag. Alle gymnasiets fag bruger skriftsprog, eleverne skriver opgaver, og hvert fag har sit eget fagsprog, som eleverne skal lære.

“Det er en kæmpe udfordring for ordblinde at skifte fagsprog. Derfor er forståelsen for ordblindhed hos lærerne helt afgørende. Alle lærere bør være med til at støtte og løfte de ordblinde elever, og derfor skal de vide, hvilke greb der skal til,” siger Søren Storm.

Han er cand.mag. i engelsk og historie, og som uddannet læse- og skrivekonsulent har han i 14 år arbejdet med ordblinde studerende på videregående uddannelser. Han underviser desuden ordblinde hf-kursister på Københavns VUC, i daglig tale KVUC.

Selv om det kan lyde som en stor opgave at tage hensyn til ordblinde elever, handler det langt hen ad vejen om ting, man skal undgå.

“Det værste, lærere kan gøre, er at bede ordblinde læse højt for klassen. Det sker stadig, men lærerne bør have en liste bag øret over elever, som ikke skal læse højt,” lyder Søren Storms råd.

Nogle lærere formulerer et spørgsmål til klassen og peger en elev ud, som skal svare. På samme måde kan lærere have den praksis, at de deler tekster ud, som eleverne får 20 minutter til at læse, så de kan diskutere indholdet. Begge dele er nogo for ordblinde.

“Man kan ikke forvente, at ordblinde elever har forstået spørgsmålet til klassen, for deres hjerne kan ikke altid følge med. Og alt materiale skal være elektronisk tilgængeligt, så de kan få det læst op af deres teknologi,” understreger Søren Storm.

Afklædt ved tavlen
Det er heller ikke en god ide at bede eleven om at komme op til tavlen, for ordblinde kan have svært ved at skabe overblik.

“Selv om en ordblind er god til matematik, bliver han afkrævet svar her og nu uden at have mulighed for at bruge sine hjælpemidler og læsestrategier. Eleven står med andre ord afklædt,” siger Søren Storm og foreslår, at læreren enten beder den ordblinde om at komme op til tavlen sammen med en anden elev, så de kan hjælpes ad, eller i god tid forbereder den ordblinde elev på at skulle op til tavlen.

Til skriftlige opgaver bør der altid være skriveskabeloner til rådighed, som eleverne kan bruge til at få overblik over indhold ved hjælp af ledetråde og formuleringer i forskellige tekstgenrer. Mange ordblinde elever oplever skabelonens visuelle opbygning som tydelig og let at forstå.

“Det handler om at skabe så mange små og store succesoplevelser for ordblinde som muligt, og skabelonerne er et greb til at forbedre de skriftlige opgaver, fordi eleven får forslag til sætninger at indlede afsnittene med. Læreren kan også anvise, hvordan man typisk begynder diskussionsafsnittet,” uddyber læse- og skrivekonsulenten.

Overskud til det faglige
Langt de fleste bliver testet for ordblindhed i grundskolen, men omkring fem procent får først diagnosen i gymnasiet. Det skal man tage alvorligt, anbefaler Søren Storm.

“Gymnasierne bør screene for ordblindhed så tidligt som muligt, så man kan få hjælpemidlerne op at køre. Hvis man venter på, at lærerne opdager, at en elev er ordblind, kan man komme langt hen i forløbet, for nogle er gode til at kompensere for deres ordblindhed,” siger Søren Storm.

Efter screeningen tager elever, som kan være ordblinde, den nationale ordblindetest, og boner de ud som ordblinde, kan de få bevilget it-hjælpemidler, forlænget tid til eksamen og studiestøttetimer (SPS) med en til en-vejledning i læse- og skrivestrategier. Det kan være med en læsevejleder eller en lærer.

“Det er meget specialiseret viden, der skal til. Ellers får det hurtigt form som ekstra undervisning i faget frem for hjælp til elevens sproglige udfordringer,” siger Søren Storm.

Ved at løfte de grundlæggende skriftsproglige færdigheder får ordblinde overskud til at rykke på det faglige indhold. Det samme sker, når de lærer at bruge deres læse-skriveteknologi til at få læst op og til ordforslag, når de skriver.

“Elever, som er testet inden gymnasiet, har deres hjælpemidler på plads, men erfaringen viser, at de ikke nødvendigvis har fået en god og ensartet vejledning i grundskolen. Derfor skal de have samme grundlæggende instruktion i at bruge deres hjælpemidler som dem, der først bliver testet ordblinde i gymnasiet,” siger Søren Storm.

Store individuelle forskelle
Store gymnasier har så mange ordblinde elever, at de kan samle dem på et hold på årgangen og tilbyde ordblindeundervisning i dansk og engelsk. Men det kan være et dilemma, om tilbuddet skal ligge som ekstra timer uden for det normale skema eller som obligatoriske timer i selve skemaet. “Man kan lave et nok så godt undervisningsforløb, men man skal stadig have eleverne til at møde op. Derfor opnår man størst succes, når forløbet erstatter normale timer, for ellers risikerer man, at eleverne vælger det fra. For de er ikke kun ordblinde. De er først og fremmest unge.”

En anden udfordring er, at eleverne har forskellige vanskeligheder. Derfor skal undervisningen på ordblindeholdet være individualiseret, men det kniber med undervisningsmateriale til unge, da det meste meget naturligt er målrettet børn.

“Uden et differentieret under­ visningsmateriale er der tendens til, at man som underviser fokuserer på de svageste. Det gør det vanskeligt at skabe progression for alle ordblinde elever,” siger Søren Storm.

Smid fordommene over bord
Ordblinde elever vil nødig føle sig anderledes end resten af klassen, men det kan være svært at opfylde, når der skal tages særlige hensyn. Det er heller ikke afgørende, mener Søren Storm.

“At være anderledes er en ting, men er man ked af det? Hvis man slipper fordommene om, at ordblinde er dovne og dumme, er det ikke længere interessant, at de skal have hjælp til at læse og skrive. Derfor har læreren et ansvar for at hjælpe ordblinde til at stå frem med deres vanskeligheder.”

De ordblinde, Søren Storm møder, kan fortælle om en lærer, som har gjort forskellen og hjulpet dem igennem.

“Når de husker den lærer, er det desværre et billede på, at langtfra alle undervisere tager opgaven med at støtte ordblinde elever på sig. Men der skal ikke så meget til. Når undervisningen fungerer for den ordblinde, er læreren opmærksom på, at eleven skal bruge længere tid end de andre i klassen og have mulighed for at bruge sine hjælpemidler. Læreren holder sig heller ikke tilbage fra at spørge ind til, hvordan det går. Mange gymnasier har et afsnit på deres hjemmeside om, hvilken hjælp de tilbyder ordblinde elever, men det rækker ikke i sig selv. Det skal være en del af skolens kultur at tale åbent om deres udfordringer,” siger læse- og skrivekonsulenten fra KVUC.

Det værste, lærere kan gøre, er at bede ordblinde læse højt for klassen

Søren Storm, læse- og skrivekonsulent, KVUC

VIDSTE DU 
... at virksomheden Ordblindetræning holder kurser, skræddersyet til forholdene i gymnasierne? Se mere på ordblindetræning.dk

... at det adaptive værktøj boost har et spor til ordblinde i engelsk, som udkommer til maj? Se mere på boost.praxis

... at Skriv med LST – Gymnasie-lingo er et forløb, der sikrer, at elever får ind- arbejdet brugen af LST i hverdagen? Se mere på online.praxis.dk