Let's talk about sex

Grænser, samtykke og prævention er bare et par af de emner, fire handelsskoleelever håber står på skemaet, når seksualundervisning bliver obligatorisk på gymnasierne.

I starten af 2022 gjorde et par tusinde gymnasieelever det klart, at de krævede seksualundervisning, da de skippede et par lektioner og strejkede. Christiansborg lyttede, og gymnasieforligskredsen aftalte, at fra det kommende skoleår er seksualundervisning obligatorisk.

Men der er hverken fastlagt fag, antal timer eller retningslinjer for, hvordan skoler og undervisere skal gribe det an. Så hvordan tager målgruppen imod det?

20-årige Oliver Gabrielsen, der er formand for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, er glad for tiltaget.

“Der sker meget, når du starter på en ungdomsuddannelse. Der er fester og alkohol, grænser afprøves, og samtidig er du midt i en identitetsskabelse,” siger Oliver Gabrielsen, der savnede seksualundervisning, da han gik på handelsskole.

“Jeg havde ikke et sprog for at tale om grænser eller mine følelser.”

Den obligatoriske seksualundervisning møder også stor opbakning fra Christian Graugaard, der er læge og professor ved Sexologisk Forskningscenter ved Aalborg Universitet

“Det har i mange år været mig magtpåliggende at få indført. For det er da paradoksalt, at vi indtil nu har haft obligatorisk seksualundervisning i grundskolerne, men når de unge får faktiske seksuelle erfaringer, så stopper undervisningen,” siger professoren.

Fokus på seksualitet og følelser
“Vi mangler generel viden om seksualitet. Og sikker sex,” siger Esther Thode Loft, der er 17 år og går i 2. g på Haderslev Handelsskole.

“Fokus skal være på seksualitet, følelser og det psykiske i det,” tilføjer hun.

Som mange af sine medstuderende finder Esther Thode Loft meget af sin information på sociale medier som Instagram, TikTok og Twitter. Og det er på trods af, at hun har haft seksualundervisning i folkeskolen.

Ifølge Christian Graugaard hænger grundskolens seksualundervisning i laser.

“I den ideelle verden ville man have ni til ti års indlejret viden om krop, køn, kærlighed, relationer, grænser og seksuel sundhed med sig fra grundskolen. Men i virkelighedens verden fungerer skolernes seksual[1]undervisning ikke særligt godt,” siger han.

Derfor skal underviserne på gym[1]nasiale uddannelser forberede sig på, at eleverne ikke ankommer med en fiks og færdig viden om seksualitet.

“Men de vil også møde unge mennesker, der er topmotiverede og finder emnet super vedkommende,” lyder det fra Christian Graugaard.

Esther Thode Loft efterspørger blandt andet undervisning i samtykke og mere fysiologiske emner som kønsorganer. Det samme gør 18-årige Lucas Westphal, der går i 2. g på Tietgen Handelsgymnasium.

“Jeg forestiller mig temaerne kunne være samtykke, grænser og digital adfærd,” siger Lucas Westphal.

Christian Graugaard understreger, at det er vigtigt, at undervisningen bliver helhedsorienteret og hverken for biologistisk eller for psykologiserende.

“Der skal være en vidensdel, en holdningsdel og en kompetencedel. De unge skal ikke bare vide noget, de skal kunne oversætte deres viden til klog og nysgerrig virkelighed,” siger han og tilføjer:

"De unge står midt i en byge af dilemmaer, hvad angår krop, følelser, seksualitet og relationer. Derfor er emner som nydelse, grænser og samtykke lige så vigtige som prævention og sexsygdomme."

Skab plads til det sårbare
Elevernes største bekymring er, at deres undervisere simpelthen ikke har kompetencerne til at stå for den obligatoriske seksualundervisning, fortæller Karla Dalsgaard Jørgensen, der går i 2. g på Aarhus Business College.

De unge står midt i en byge af dilemmaer, hvad angår krop, følelser, seksualitet og relationer. Derfor er emner som nydelse, grænser og samtykke lige så vigtige som prævention og sexsygdomme.

Christian Graugaard

“På STX er der en biologilærer. Det har vi ikke på vores uddannelse, så man kunne tage unge mennesker ind, der har kompetencerne, eller en sundhedsplejerske,” siger Karla Dalsgaard Jørgensen.

For eleverne handler den gode seksualundervisning i høj grad om at få skabt et trygt rum, hvor de kan vende emner, de ikke kan til hverdag. Et rum, hvor man ikke føler sig forkert. Og for eleverne kræver det en dygtig formidler.

“Det skal være åbent og ikke akavet. Derfor kan det også være en god idé at få hjælp udefra, hvis læreren ikke føler sig tilpas. Måske endda nogle unge, så man kan se dem i øjenhøjde,” siger Lucas Westphal.

Adspurgt om, hvad han tænker om, at eleverne vil have udefrakommende til at stå for undervisningen, er Christian Graugaard betænkelig. Det er nemlig vigtigt, at seksualundervisningen bliver hverdag og ikke bare dumper ned fra himlen en gang imellem.

“Jeg er positiv over for, at man som i grundskolerne kan supplere med eksterne kræfter, men jeg er skeptisk over for at udlicitere hele emnet til eksterne interessenter. Så får undervisningen ingen forankring i skoledagen, og man forpasser en fantastisk mulighed for læringsmæssig synergi og progression,” siger Christian Graugaard.

Han håber desuden, at der bliver udviklet en ordentlig faglighed, hvor der bliver produceret tidssvarende materialer, forsket i emnet og underviserne modtager efteruddannelse.

“Der skal gerne udvikles et emnekatalog og en fornuftig didaktisk rettesnor, så de enkelte skoler ikke skal opfinde den dybe tallerken på egen hånd.”

Handelsskolernes udfordring
I samtalerne med handelsskoleeleverne rejser de alle en udfordring, der er unik for deres gymnasiale uddannelse.

Med fag som international økonomi, afsætning og virksomhedsøkonomi er der behov for kreativ tankegang for at placere seksualundervisningen i allerede eksisterende lektioner.

Som Oliver Gabrielsen siger det, er det vigtigt, at det har en relevans for deres uddannelse og ikke bare er undervisning for undervisningens skyld.

“Det skal sættes i kontekst til resten af vores undervisning. Eksempelvis kan man kigge på kønsroller og -stereotyper skabt af reklamer, og hvordan samfundet har været med til at forme vores syn på rollerne,” lyder det fra formanden for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, der peger på samfundsfag eller historie som to fag, hvor den kobling kunne laves.