Freja blev testet ordblind i 2. g: Læsevejlederen var heldigvis lige så stædig som mig

Freja Jessen på 23 år er ikke bare ordblind. Hun er kraftigt ordblind. Det kom for en dag, da hun blev testet i begyndelsen af 2. g. “Jeg var knust og ulykkelig, for jeg troede, at det betød, at jeg ikke kunne klare gymnasiet,” husker hun.

Freja Jessen blev screenet for ordblindhed i folkeskolen, men skolen tog ikke en egentlig ordblindetest på hende. I 1. g blev hun screenet igen, og resultatet viste, at hun havde store problemer med at læse og skrive.

Jeg kunne holde det skjult. Eller jeg kunne være åben om det. Jeg valgte det sidste

Freja Jessen, biologistuderende og foredragsholder om livet som ordblind

“Læsevejlederen ville teste mig, men jeg var stædig: Ingen skulle sige, at jeg var ordblind. Men hun var lige så stædig som mig. Hun rottede sig sammen med lærerne i dansk, engelsk og spansk, så de konsekvent sagde, at jeg ville undgå mine fejl, hvis jeg brugte hjælpemidler. Så til sidst sagde jeg ja.” Freja Jessen stod på gangen og græd over det nedslående resultat. En klassekammerat spurgte, hvad der var galt, og da hun fortalte, at hun var testet ordblind, svarede han: “Og hvad så?”

“Det fik mig til at tænke over, at jeg jo altid har været ordblind, og at det bare først var nu, at jeg fik det at vide. Det gav mig to muligheder: Jeg kunne holde det skjult. Eller jeg kunne være åben om det. Jeg valgte det sidste.”

Resultatet gav Freja Jessen adgang til onlinebøger hos biblioteket Nota, it-programmet cd-ord blev installeret på hendes computer, og hun fik både ekstra tid til prøver og timer med læsevejlederen.

“Sammen tog vi et skridt ad gangen. Vi begyndte med stavekontrollen og kørte videre med oplæsningsfunktionen. Jeg brugte også min ekstra tid til prøverne, og nogle gange sad jeg i enrum, fordi jeg blev forstyrret af, at de andre begyndte at snakke, når den normale tid var gået,” fortæller Freja Jessen.

Karakterer fik et boost
I dag læser Freja Jessen biologi på Aarhus Universitet og holder foredrag på skoler og gymnasier om at være ordblind.

“Lærere skal lade være med at sætte ordblinde i gruppe sammen. Jeg var den eneste ordblinde i min klasse, men på universitetet har jeg prøvet at arbejde sammen med en anden ordblind. Så står vi der uden at vide, hvad vi skal gøre."

Lærere skal også huske, at ordblinde er forskellige. “Mange lærere giver alle hjælpemidler på én gang i bedste mening, men det bliver uoverskueligt. Man skal finde den enkeltes problemer og tage et skridt ad gangen: Når man har lært at bruge stavekontrollen og er tryg ved det, kan man lære at lyttelæse. Jeg endte med at bruge alle mine hjælpemidler, fordi jeg vidste, hvordan jeg kunne udnytte dem.”

Hendes råd til naturfagslærere er, at de skal overlade det til dansklærerne at gå op i nutids-r. “Jeg er god til matematik, men min matematiklærer i gymnasiet kunne ikke se bort fra mine stavefejl. Jeg fik engang en matematikopgave tilbage, hvor hun alene havde rettet mine stave- og grammatikfejl. Det endte med, at jeg hadede matematik og ikke turde række hånden op,” fortæller Freja Jessen.

Lærere må ikke opgive en elev, understreger hun. “Hvis min læsevejleder havde accepteret mit nej til at lade mig teste, havde jeg aldrig fundet ud af, at jeg er ordblind. Mine karakterer fik et boost, fordi jeg begyndte at bruge hjælpemidler, så ok, lærerne havde ret,” anerkender Freja Jessen.