Sidste sommer fik 48.000 unge sat studenterhuen på hovedet. Men andelen af studenter, som stadig ikke er i gang med en uddannelse fem år efter deres studentereksamen, er steget. Og det gælder, uanset hvilken gymnasial uddannelse der er tale om. Det viser beregninger fra Dansk Industri.
Centerleder for Studievalg Danmark, Midt- og Vestjylland
Men hvordan kan vi hjælpe eleverne godt videre i uddannelsesverdenen? “Det handler helt kort om at inspirere eleverne og sætte perspektiv på, hvad man kan blive efter gymnasiet, og vise dem, at der er mange muligheder. Men også om at vise, at vejen til det rigtige valg godt kan være kringlet, og at de ikke nødvendigvis skal se deres førstevalg som endegyldigt. Man kan sagtens bygge oven på forskellige uddannelser hen ad vejen, og det er både helt okay og meget normalt,” forklarer Majbritt Elkær Ammitzbøll. Hun er centerleder for Studievalg Danmark i Midt- og Vestjylland og hjælper en række gymnasier med karrierelæring, alumnedage og praktik.
“Der skal være et godt flow mellem de mange uddannelsesrelaterede aktiviteter, som eleverne møder på gymnasierne, så de gennem alle årene får inspiration og stof til eftertanke,” siger hun.
Karrierelæring er helt klart et buzzword for nogle få ildsjæle
Laura Cordes Felby, postdoc ved Centre for Educational Development (CED), Aarhus Universitet (AU)
Svært at koble karrierelæring med fag
Karrierelæring rykkede med gymnasiereformen ind som et af fire brede kompetenceområder i 2017. Men allerede før det havde 17 forsøgsgymnasier i Region Hovedstaden arbejdet med karrierelæringsaktiviteter, og konklusionen var bl.a., at det kan benyttes som værktøj til at håndtere den usikkerhed, de unge oplever, og til at give et rum for refleksion. Rapporten: Karrierelæring i gymnasiet ’De vidste ikke, hvad de ville’, som er udgivet af Center for Ungdomsforskning (CeFU) mundede også ud i konkrete anbefalinger om virksomhedssamarbejder, refleksionstid, karrieredage m.m. Men blev rådene fulgt, og hvad er status?
Postdoc ved Centre for Educational Development (CED), Aarhus Universitet
"Der arbejdes med karrierelæring på de fleste gymnasier, men begrebet er endnu ikke krøbet ordentligt ind under huden på underviserne, og flere kæmper med at se relevansen i forhold til faglighed,” fortæller Laura Cordes Felby, postdoc ved Centre for Educational Development (CED) ved Aarhus Universitet (AU).
Efter reformen i 2017 skrev hun ph.d. om emnet. Her undersøgte hun den didaktiske forståelse af karrierelæring og interviewede flere gymnasielærere og elever. “Karrierelæring er helt klart et buzzword for nogle få ildsjæle, men langt de fleste opfatter det som et diffust krav, der er svært at leve op til. De ved ikke helt, hvad der forventes af dem, læreplanerne omtaler det for overordnet, og de synes, det er svært at integrere i undervisningen, hvor de mangler viden om, hvilke greb det kræver.” Det billede understøttes også i en delrapport om gymnasiereformen, udarbejdet i samarbejde mellem EVA og Rambøll. Her svarer 35 % af underviserne, at de har svært ved at integrere virkelighedsnære problemstillinger inden for relevante professionsområder i undervisningen, og ledere og lærere giver i interviews udtryk for, at det er uklart, hvordan de skal forstå begreberne professionsretning og praksisorientering, og at det derfor er vanskeligt at omsætte til undervisningen.
Større interesse fra gymnasier
I virkeligheden er det muligvis mindre sort-hvidt. Ifølge Laura Cordes Felby foretager langt de fleste gymnasielærere nemlig allerede karrierelæring, men uden at være bevidste om det:
"Det sker på en subtil måde, hvor de fx taler om, hvad deres fag kan bruges til, integrerer cases fra virkeligheden, men uden at de selv opfatter det som karrierelæring. Og det kan være et problem, for ved lærerne ikke, at de laver karrierelæring, så ved eleverne det helt sikkert heller ikke."
En metode til at forstå karrierelæring kan være at italesætte faglighed på en ny måde: "Man bør arbejde med karrierelæring i tre dimensioner, hvor man tager faget med ud i verden, tager verden ind i faget og faget ind i sindet,” siger Laura Cordes Felby og eksemplificerer: "Hvis du fx underviser i dansk og har om de islandske sagaer, som handler om overgange, så kan man med fordel lægge et ekstra lag oveni og få eleverne bredt til at reflektere over overgange i livet, hvad det egentlig betyder, hvad man skal tænke over, og hvordan man ruster sig."
På den måde kan sagaerne være katalysator for, at man i klassen får talt om de store valg med uddannelse og job efter gymnasiet. Hos Studievalg Danmark kan Majbritt Elkær Ammitzbøll genkende det billede, som Laura Cordes Felby opridser, men hun oplever også stor imødekommenhed over for karrierelæring: “Der er en fornyet interesse på mange gymnasier for øjeblikket, og mange vil gerne tale om, hvordan det bliver mere systematiseret og integreret i fagene. Her skal vi vidensdele på tværs, så de gode tiltag og virksomhedssamarbejder kommer flere elever til gode, og her har ledelserne på gymnasierne en særlig opgave, så det ikke er tilfældigt og afhængigt af den enkelte lærers eget netværk.”
For privatkunder og studerende. Du får vist priser inkl. moms.
For institutioner og virksomheder. Du får vist priser ekskl. moms.
