Når man åbner hoveddøren til Deutsches Gymnasium für Nordschleswig (DGN), kan man høre det med det samme. Selv om gymnasiet ligger i Aabenraa, så er det tysk, de cirka 180 elever taler med hinanden på gangene og i kantinen. Og sådan er det også på lærerværelset, hvor RELEVANS møder Antje Beckmann i spisepausen. ”Man kan jo også høre det her. Vi lærere taler helt klar mest tysk med hinanden i pauserne, også selv om jeg har kolleger, der kommer fra Danmark,” fastslår Antje Beckmann.
Hun har været lærer på gymnasiet i Aabenraa i mere end 20 år og kommer oprindeligt selv fra Tyskland. Hun har også undervist på gymnasier i sit hjemland, men hun er meget glad for at være gymnasielærer i Danmark. ”Danmark er, sammenlignet med Tyskland, et rigtig godt sted at være gymnasielærer, og jeg kan slet ikke forestille mig, at jeg skal tilbage til Tyskland og undervise,” siger Antje Beckmann.
En ny udfordring syd for grænsen
Inden den tyske gymnasielærer fortæller mere om, hvorfor hun er så glad for at undervise i Danmark, tager vi køreturen godt 45 minutter længere mod syd, til Duborg-Skolen i Flensborg – et dansk gymnasium syd for grænsen. Her træder man ind på et lærerværelse, hvor der bliver talt dansk. Søren Knudsen har været underviser i biologi og samfundsfag på Duborg-Skolen i godt fire år. Før det underviste han på et gymnasium i Odense. ”Da jeg så jobbet i Flensborg, tænkte jeg, at det kunne være en rigtig god udfordring. Det trængte jeg nok til, men jeg var også nysgerrig på, hvordan det mon er at være lærer i nogle andre rammer end de typiske danske,” siger Søren Knudsen.
I dag føler han sig hjemme på den store, historiske uddannelsesinstitution. Den ligger med udsigt ud over Flensborg Fjord, og her er der blevet undervist børn og unge i mere end 100 år. I dag er der lige godt 550 elever. ”Det her sted er mere end bare et gymnasium. Det her sted har en historisk betydning, og det kan man også godt mærke som lærer,” siger Søren Knudsen. Mens vi står i idrætshallen, hvor en masse mindre børn fra et nærliggende fritidshjem er i gang med et boldspil, uddyber han: ”Man føler, at man arbejder et sted, der er en kulturinstitution. Duborg-Skolen bliver brugt til mange forskellige arrangementer. Det er noget mere end bare et gymnasium – det er en kulturinstitution. Det er et sted, som det danske mindretal er stolt af – og værner om.”
"Ich bin nicht Frau Beckmann!"
Selv om DGN i Aabenraa underviser efter dansk pensum og bekendtgørelse, så er tysk kultur bestemt også vigtigt her. Eleverne kommer ofte fra familier med tyske rødder fra det meste af Sønderjylland. Blandt andet derfor har skolen også en kostafdeling, hvor en del elever bor i hverdagene.
Jeg kan godt opleve, at eleverne er meget fokuserede på, om de lever fuldstændigt op til de formelle krav, der er til en opgave. Jeg prøver derfor ofte at få eleverne til at tænke lidt mere ud af boksen.
Søren Knudsen, gymnasielærer på Duborg-Skolen i Flensborg
Men der også ting ved DGN, der er meget mere dansk end tysk – og nu er vi tilbage ved noget af det, der gør, at Antje Beckmann har det bedst med at være gymnasielærer i Danmark. ”Tyske gymnasier er ofte kendetegnet ved at have en meget hierarkisk struktur og kultur. Der er meget langt fra ledelsen til lærere og elever. Her på DGN er chefens dør altid åben, og blandt kollegerne har vi en meget uformel omgangstone – det, tænker jeg, er et udtryk for, at vi er i Dan- mark,” siger Antje Beckmann. Historie-, samfundsfags- og tysklæreren sætter også stor pris på, at relationen mellem underviserne og eleverne er meget anderledes i Danmark end i Tyskland. ”Her er jeg Antje. Det er det, jeg hedder, og det, eleverne kalder mig. Ich bin nicht Frau Beckmann. Sådan ville jeg blive tiltalt af eleverne, hvis jeg arbejdede i Tyskland, og den formelle tone trives jeg ikke med,” fastslår hun.
Eleverne må gerne tænke mere ud af boksen
I Flensborg er elever og lærere også på fornavn med hinanden. Det noget mere uformelle, og måske knap så strenge syn på undervisningen, er noget af det, der får mange forældre til at indskrive deres børn på den danske skole og det danske gymnasium i det nordlige Tyskland. Alligevel mærker Søren Knudsen, at elevernes tilgang til selve undervisningen er anderledes end den, han mødte som lærer i Danmark. ”Jeg kan godt opleve, at eleverne er meget fokuserede på, om de lever fuldstændigt op til de formelle krav, der er til en opgave. Jeg prøver derfor ofte at få eleverne til at tænke lidt mere ud af boksen,” siger den danske gymnasielærer i Flensborg. Her møder han også elever, som på mange måder kan være mere disciplinerede end de elever, han underviste i Danmark. ”Når timerne begynder på Duborg-Skolen, så er rammen sat med det samme. Jeg er læreren, og de er eleverne, der skal modtage undervisning. Der er ofte en højere disciplin i forhold til at høre efter og holde fokus på det, der sker i klasserummet,” siger Søren Knudsen.
En studenterhue til begge sider af grænsen?
På DGN i Aabenraa oplever Antje Beckmann det samme. ”Jeg må sige, at vi har nogle elever, der i høj grad er motiverede for at lære noget. Det skaber en rigtig god ramme om undervisningen.” Med 180 elever er DGN et lille gymnasium, og det betyder, at Antje Beckmann og kollegerne har en tæt relation til deres elever – alle kender alle.
Det spiller blandt andet en rolle i 3.g, hvor eleverne skal bestå en omfattende skriftlig opgave, hvis de vil søge ind på et tysk universitet. Det er en udfordring, også selv om undervisningen på DGN foregår på tysk – i alle andre fag end dansk. ”Det er en virkelig svær opgave for mange af eleverne, og det forventes blandt andet, at de kan skrive en opgave i et akademisk sprog. Typisk er der 1/3, der enten ikke eller kun knap består prøven, og for os som lærere er det vigtigt at støtte eleverne. For det er ikke et udtryk for, at de ikke kan få en studentereksamen. Det kan de, og de kan læse videre i Danmark,” siger Antje Beckmann.
Når eleverne på Duborg-Skolen bliver studenter, giver deres afgangsbevis automatisk adgang til både danske og tyske universiteter – også selv om de er blevet undervist på dansk – i alle andre fag end tysk. Her er elevernes eksaminer anderledes end i Danmark – det er nemlig de tyske bekendtgørelser, der gælder. ”Der er flere afgørende prøver hvert halve år, og de er stort set alle sammen skriftlige. Det betyder naturligvis noget for min undervisning, for selv om jeg gerne vil styrke elevernes mundtlighed, så bliver de mødt af flere skriftlige krav, end de ville i Danmark,” siger Søren Knudsen.
Hættetrøjerne er ens
Lærerlivet på både Duborg-Skolen og DGN byder altså på en hverdag, hvor to kulturer og skolesystemer på mange måder smelter sammen. Og kombinationen af dette ser Antje Beckmann og Søren Knudsen som det bedste, fordi de to landes tilgange til undervisning skaber rammen om et lærerliv, de begge sætter stor pris på.
Faktisk er der noget, der er fuldstændig ens i deres klasseværelser – på den ene og anden side af grænsen. De oplever elever, for hvem det er helt naturligt og uproblematisk at have rødder i grænselandet. Begge undervisere siger også, at deres elevgruppe er meget kulturelt homogen. Og så har de den samme tøjsmag, når det kommer til en ganske særlig hættetrøje. ”Vi har mange elever, der går i en bestemt hættetrøje med teksten “Danskere findes i mange modeller”, og det siger nok meget om, hvilket syn eleverne har på deres rødder og det at være ung i grænselandet,” siger Antje Beckmann. Den trøje kender Søren Knudsen også: ”Den er eleverne på Duborg-Skolen også rigtig glade for – den ser jeg tit.”
For privatkunder og studerende. Du får vist priser inkl. moms.
For institutioner og virksomheder. Du får vist priser ekskl. moms.
