Logistik og supply chain management, 4. udgave
- Beskrivelse
- Yderligere info
Vi har hermed fornøjelsen at præsentere Trojkas lærebog Logistik & Supply Chain Management, 4. udgave. Lærebogen har et stort og trofast publikum, og er således med årene blevet en klassiker inden for mange mellemlange og lange uddannelser, hvor logistik og supply chain management indgår som en større eller mindre del af uddannelsen.
Lærebogens kernestof behandles i overensstemmelse med studieordninger på KVU- og AU-uddannelser. Bogen er velegnet til markedsføringsøkonom, handelsøkonom, logistikøkonom, serviceøkonom, akademiøkonom/merkonom, HA, HD og andre videregående uddannelser, hvor logistik og supply chain
management indgår i uddannelsesforløbet.
Bogen er populær blandt undervisere og studerende i kraft af sin let forståelige og pædagogiske tilgang, høje faglighed og mange anvendeligelige figurer og eksempler. Bogen giver med det udgangspunkt gode muligheder for diskussioner og tilegnelse af fagets emneområder, teorier og modeller.
Bogen er baseret på relevante og anvendelsesorienterede teorier, modeller og styringsværktøjer. Der fokuseres på såvel det ledelsesmæssige som det operationsanalytiske aspekt. Hvert kapitel indeholder flere praktiske cases og eksempler, der kobler teori og praksis sammen. Efter hvert kapitel er der flere afsluttende diskussionsspørgsmål. Det er tilstræbt at anvende original litteratur^baseret på den nyeste forskning. Hvor der ikke er angivet kilde i figurer,
er det egen tilvirkning.
Denne nye 4. udgave er en videreudvikling af forlagets tidligere udgave. I forhold til tidligere udgaver, er bogens omfang og ikke mindst antallet af emner, der behandles, blevet reduceret en smule. Bogen indeholder nu 11 centrale kapitler, der alle er grundlæggende men også særdeles aktuelle i forhold til at forstå og praktisere logistik og supply chain management.
Fagområdet logistik og supply chain management har gennem de seneste år være inde i en rivende udvikling, specielt inden for bæredygtighed, digitalisering og robuste forsyningskæder. I den nye udgave af bogen har disse emner derfor også fået en mere fremtrædende plads, og nyere modeller og teorier er blevet tilført lærebogen. Således indeholder den nye udgave en kombination af gamle kapitler, der er blevet opdateret, og en række nye kapitler, der har fået tilført nyt materiale, eksempler og teori.
Undervisningsmaterialet omfatter foruden lærebogen en opgavesamling med cases og opgaver samt online materiale på bogens webside på Trojka.dk. Det er bl.a. muligt at downloade PowerPoints med alle lærebogens figurer. Gå ind på http://www.trojka.dk/ – Vælg ONLINE TROJKA og klik på iTrojka – klik derefter på ikon/billede med bogens forside.
April 2022
Kim Sundtoft Hald og Diana Cordes Feibert