Sæt læreren fri med hjælp fra algoritmen

Har man ikke styr på, hvorfor Berlinmuren blev opført, kan man ikke for alvor tale med om den kolde krig. Skal læringen sættes i spil i en praktisk sammenhæng, kræver det, at der er styr på den grundlæggende viden. Men sidder det ikke på rygraden, hvordan de kemiske formler er bygget op, eller hvordan de spanske gloser bøjes i datid, så er det svært at få gang i den praksisnære undervisning, hvor eleverne bruger deres viden til at blive klogere på verden omkring sig. 
Men at repetere grundlæggende fakta igen og igen, når man faktisk har styr på stoffet, kan dræbe enhver motivation. Derfor arbejder forlaget Praxis med at udvikle træningsforløb i formatet Boost, hvor et algoritmestyret forløb hjælper den enkelte elev med at få styr på den grundlæggende viden på lige præcis det niveau, eleven er nået til.

Boost er en hel ny måde at understøtte læring på. Her lader vi elevernes viden definere, hvilken type hjælp de skal have.

Rasmus Petersen

Med Boost kan en stor del af arbejdet med at etablere en grundlæggende forståelse eller repetere stoffet overlades til algoritmen, så underviseren i stedet kan bruge sin tid på at sætte læringen i spil sammen med eleverne. Det forklarer Rasmus Petersen, der er teamleder for Boost hos forlaget Praxis. "Boost er en hel ny måde at understøtte læring på. Her lader vi elevernes viden definere, hvilken type hjælp de skal have. En algoritme tilpasser niveauet til den enkelte elev. Det betyder, at alle får mulighed for at træne på lige præcis det niveau, den enkelte er på," fortæller Rasmus Petersen. Han har de sidste tre år arbejdet på at udvikle Boost.

Boost er et adaptivt læringsværktøj, man som underviser kan bruge til at træne elevernes huske- og forståelseskompetencer inden for et særligt emne. Forløbene styres af en adaptiv motor, der tilpasser øvelserne til den enkelte elev ved hele tiden at rette ind efter de svar, eleven giver i løbet af modulet. På den måde guider Boost hurtigt eleverne hen til lige præcis det materiale, de har sværest ved, og springer over de områder, de allerede har styr på.  

Fra test til læring
I de seneste mange år har lærerne i stigende grad skullet teste deres elever. Dermed risikerer målet med undervisningen at blive, at eleverne består den efterfølgende test i stedet for at arbejde frem mod en så god læring som muligt. Det paradigme gør Boost op med, fortæller Rasmus Petersen. "I stedet for at undervise frem mod et specifikt mål om, at eleverne skal leve op til en test, vil vi med Boost bruge den viden, vi får fra øvelserne, til at målrette undervisningen så præcist som muligt", forklarer han. 
Boost gør dermed op med det paradigme, der har fyldt meget de seneste år: “teaching for the test” og flytter i stedet fokus til “test for teaching”. 

En konkret måde, læreren kan bruge Boost på i denne sammenhæng, er gennem det bagvedliggende dashboard. Her får læreren et hurtigt overblik, både over hvor den enkelte elev og hvor hele klassen som helhed mangler viden. Herudfra kan læreren forberede sin undervisning ud fra en konkret viden om elevernes niveau.

Hvis læreren her kan se, at der generelt i klassen mangler viden om et specifikt emne, kan man forberede undervisning om lige præcis det område. Er det mere spredt, hvor der er brug for en ekstra opsamling eller indsats, kan eleverne træne gennem Boost. Det kan både være som forberedelse til et modul, i løbet af et modul eller som lektier efter en undervisning. "Når eleverne arbejder i Boost, kan de repetere den viden, de allerede har tilegnet gennem undervisningen", fortæller Rasmus Petersen.

Robotlæreren er et skræmmebillede
Behøver eleverne så overhovedet at møde en lærer, når algoritmen er så god til at vide, hvad de har brug for? "JA!," svarer Rasmus Petersen med overbevisning i stemmen. "Det her handler på ingen måde om, at læreren sættes ud på et sidespor - faktisk tværtimod", understreger Boost-udvikleren.
I en klasse med 30 elever, der mere eller mindre er på hver deres niveau, er det tæt på umuligt at tilrettelægge øvelser til hver enkelt og at give hver enkelt lige præcis den træning, de står og har brug for lige på netop det tidspunkt. Skal man samle op og repetere på klassen, risikerer man, at niveauet for nogen vil være for lavt, mens andre vil opleve det for højt. Ikke desto mindre er der brug for repetition. Og det er her, Boost ifølge Rasmus Petersen spiller en helt ny og vigtig rolle. "Mens eleverne på egen hånd repeterer gennem Boost, bliver læreren sat fri til en mere reflekterende og perspektiverende undervisning", forklarer han.

Når elevernes forståelsesniveau er så højt, at de rent faktisk kan bruge deres viden aktivt, kan læreren komme på banen på en helt anden måde, end når den grundlæggende indlæring skal forankres. "Læreren kan aldrig skiftes ud med en robot eller en algoritme, men ved at bruge de digitale virkemidler på den rigtige måde kan læreren bruge sin tid på at lave noget undervisning, der løfter hele klassen", siger Rasmus Petersen. Han understreger, at lærerens evne til at skabe en sammenhæng mellem elevernes niveau, klassens dynamik og relevante cases aldrig kan erstattes af et digitalt værktøj. 

Ved du egentlig, hvad du ved?
Som en del af Boost-træningen bliver eleverne, før de besvarer de enkelte spørgsmål, bedt om at angive, hvor sikre de er på, at svaret er rigtigt. Algoritmen sammenholder derefter elevernes forestilling om, hvad de ved, med deres faktiske viden, og tilpasser de efterfølgende opgaver efter, om eleven er ”bevidst/ubevidst kompetent/inkompetent”. Og dette er en vigtig viden for både eleven og underviseren, mener Rasmus Petersen: "Forskellen på at være bevidst eller ubevidst om sin viden er enorm", siger han. "Når man er bevidst inkompetent, kan man meget nemmere tilegne sig den nye viden, end hvis man tror, man har helt styr det. Det er selvfølgelig bedst at være “bevidst kompetent”, men er du bevidst inkompetent, er det faktisk også et ok sted at være, for så er du klar over, at du skal tillære dig noget ny viden. Men går du rundt og tror, at du har helt styr på det, men svarer forkert igen og igen, er det vigtigt at finde ud af det, så man ikke forfalder til blot at repetere gammel forkert viden."

Eleverne bliver løbende spurgt til, om de er sikre på, at de har svaret rigtigt, tror det, ikke er sikker eller er helt blanke. På den måde kan man som underviser også hurtigt gennemskue, om et rigtigt svar er tilfældigt, eller om eleven egentlig har styr på stoffet, men blot har misforstået en mindre del. "Vi er egentlig ikke interesseret i at teste, men vi vil gerne hjælpe eleven med at interagere med sin egen faglighed, og det kommer, når man er bevidst om, hvad man ved, og hvad man ikke ved", slutter Rasmus Petersen.