Matematik i arbejde B1
- Beskrivelse
- Yderligere info
Se læseprøve
Matematik i arbejde B1 er tilpasset 2024-læreplanerne, og den fås både i en trykt udgave og som webBog.
Den digitale udgave indgår i fagpakken til matematik (stx).
Matematik i arbejde B1 er første bind i lærebogssystemet Matematik i arbejde.
Bogen dækker første del af kernestoffet på B-niveau og bygger på to centrale ambitioner: aktiv elevdeltagelse og matematikkens anvendelse i praksis. Gennem øvelser og styrede klasseaktiviteter arbejder eleverne sig frem mod forståelse af matematiske begreber, metoder og ræsonnementer. På den måde bliver matematikken ikke blot formidlet, men erfaret.
Bogen giver eleverne et inspirerende indblik i, hvordan matematik anvendes i erhvervslivet og samfundet, og hvordan faget kan bruges til at forstå og løse konkrete problemstillinger. Dette sker gennem filmklip og cases fra blandt andre Novo Nordisk, Danmarks Meteorologiske Institut, PFA, Vestas og Statens Serum Institut. Bogen imødekommer således det klassiske elevspørgsmål: ”Hvad kan jeg bruge det til?”
Matematik i arbejde B1 er opbygget med løbende aktiviteter, der understøtter repetition og faglig forankring, så eleverne kontinuerligt samler op på det stof, de har arbejdet med.
QR-koder undervejs i bogen giver adgang til supplerende materiale i den digitale webBog, herunder printark, løsningsforslag og øvrige ressourcer til lærere og elever. Flere af bogens aktiviteter er desuden inspireret af principper fra Det tænkende klasserum og lægger op til aktiv deltagelse, faglig dialog og fælles problemløsning.
Andet bind i serien forventes udgivet i foråret 2027.