Merete Vonsbæk
Jeg har været medforfatter på bogen Sprogbogen til tysk, og jeg har været en del af et mangeårigt samarbejde med Nanna Bjargum og Hanne Geist. Vi har bidraget med materiale til en undervisning i tysk på gymnasialt niveau, hvor sprogsynet er funktionelt, og vi har med denne bog sat fokus på sproglige opgaver - dels indholdsbaserede, dels chunk-opgaver. Det drejer sig om at inspirere til sproglig opmærksomhed gennem opgaverne. Jeg er underviser i tysk og jeg har beskæftiget mig med fremmedsprogspædagogik i mange år. Jeg har været oplægsholder på fagdidaktisk kursus på pædagogikum på gymnasialt niveau, og jeg har afholdt mange kurser i Tysklærerforeningen og andre faglige foreninger.