Inspiration til hverdagens undervisning

Rundkredse, tv-programmet Luksusfælden og internationale Facebook-grupper. Inspiration til den engagerende og givende undervisning, der fanger eleverne, kan man finde mange forskellige steder. 
Hverdagen byder tit på travlhed, og det kan være svært at udvikle undervisningen fra gang til gang. Men inspirationen behøver ikke være svær at finde.

Det forklarer tre undervisere her. Den ene står overfor aspirerende cirkusartister, der helst vil jonglere, men skal have matematik. Den anden kan møde forelskede unge, der slæber sig ind til timen i oldtidskundskab, mens den tredje underviser har en hverdag med en geografiundervisning, der kræver konstant opjustering, fordi virkeligheden i faget hele tiden ændrer sig. Hverdagen kræver, at undervisningen er inspirerende, så eleverne kan få det maksimale ud af den. Det er de tre undervisere enige om på trods af deres helt forskellige hverdagsudfordringer.

Anja Czepluch underviser i oldtidskundskab, tysk og latin på Midtfyns Gymnasium, Morten N. Hasselbalch er samfundfags- og geografilærer på Det frie Gymnasium, mens Helle Nicola Jensen underviser i matematik på FGU. De giver her deres bedste bud på, hvor de finder inspiration, når undervisningen skal holdes skarp og de unge skal engageres, så læringen for alvor fænger og sidder fast.

Helle Nicola Jensen, FGU:
Niklas fra Luksusfælden bruger hver måned 6300 kr. på mad. - Men er det egentlig lidt eller meget? I matematiktimen på FGU har lærer Helle Nicola Jensen taget nogle udklip med fra tv-programmet Luksusfælden. Hun ser dem sammen med eleverne og lader dem derefter diskutere det budget, der bliver præsenteret. Som en del af forløbet, skal eleverne lave deres egne budgetter, forholde sig til kviklån og komme med eksempler på, hvor man kan spare. 

Helle Nicola Jensen underviser på FGU i region Hovedstaden. Eleverne er unge under 26 år, og mange kæmper med at få afsluttet matematik på D, E eller G-niveau, så de kan komme videre i uddannelsessystemet. Når Helle skifter den almindelige matematikundervisning ud med Luksusfælden, handler det blandt andet om, at hendes elever har glæde af en anden måde at blive undervist på, end blot den helt traditionelle, fortæller hun. "Skal man for alvor fange dem og fastholde deres interesse, så de virkelig lærer noget, kræver det, at man kan tilbyde undervisning, der passer til det sted, de er i livet", lyder lærerens erfaringer. Helle Nicola Jensen søger derfor at udvikle opgaver til undervisningen, der er så tæt på elevernes hverdag og interesser som muligt. 

Frikadeller, puls og jongleren
Når Helle Nicola Jensen skal finde inspiration til sin undervisning, sker det tit i tæt samarbejde med kollegerne - og gerne med dem, der underviser på værkstederne, hendes elever er primært på linjer, der har fokus på cirkusartister, køkken og events.
Matematiklæreren arbejder fx tæt sammen med underviserne i køkkenet. Her er det let at tilrettelægge matematikundervisningen ud fra arbejdet med opskrifter og kalkulation, hvor eleverne fx skal finde ud af, hvor meget man skal bruge af hvilke ingredienser, når man skal lave mad til et event med 100 eller måske 500 deltagere. "Når jeg kan lave undervisning, der tager afsæt i elevernes interesser, lærer de meget mere", fortæller Helle Nicola Jensen.

En del af eleverne interesserer sig for sundhed og at være i god fysisk form. Det er ifølge matematiklæreren også et oplagt emne at kaste sig over, når der skal være fokus på tal. "Vi arbejder fx med puls. Så tager de pulsen på hinanden inden de går i gang med en idrætstime, og så igen efter øvelsen. På den måde bliver statistik pludselig spændende og vedkommende," fortæller hun.
Med eleverne på artistlinjen bliver undervisning i at jonglere også blevet til et forløb i matematik, hvor der fx kan være fokus på sammenhængen mellem kurver og ligninger, når kegler og bolde ryger rundt i luften. "Det tager selvfølgelig mere tid at opfinde nye forløb selv end at hive et fast forløb frem, men det er jo heller ikke hver eneste undervisningstime der er stablet op fra bunden," afslører læreren.

Hun bruger også meget gerne nogle af de forløb, der allerede er produceret, og anbefaler, at man går på udkig i de portaler, der er til rådighed og særligt fokuserer på de forløb, hvor der er mulighed for, at læringen kan tilpasses den enkelte gruppe og elev.

Tre gode råd fra Helle Nicola Jensen:
1. Brug dine kolleger. Tal med dem, der er i dit team og brug hinandens faglighed til at skabe nyt.
2. Brug de portaler, du har adgang til. Dyk ned i de muligheder, der allerede findes og brug dem evt. på nye måder.
3. Tag afsæt i eleverne. Lyt til deres snak - hvad optager dem - og find ud af, hvordan du kan bruge det i din undervisning.

Morten N. Hasselbalch, Det frie Gymnasium
Klassens borde er rykket ud til siderne, og stolene er samlet i en stor rundkreds. Eleverne sidder med ansigtet rettet mod den, der taler, og ingen har hånden oppe i forventning om at blive den næste, der får ordet. Man skal lytte sig til, hvornår der er plads til en i samtalen. Morten N. Hasselbalch er nemlig i gang med en samfundsfagstime udformet som dialogbaseret undervisning. På dagsordenen er dilemmaet Hvor går grænsen for den personlige frihed. Klassen diskuterer retten til at lade være med at lade sig vaccinere. Er det ok, eller burde det ikke være op til den enkelte at bestemme?  "Undervisningen er allerbedst, når eleverne diskuterer på en måde, hvor de teorier og begreber, vi tidligere har gennemgået, nu helt naturligt indgår i argumentationen", siger Morten N. Hasselbalch.

Og det sker netop, når man rykker lidt ved rammerne. "Jo mere, de unge selv kan komme på banen, jo mere bruger de det, de har lært, og på den måde får de mest ud af det, jeg har prøvet at lære dem", oplever samfunds- og geografilæreren. Morten N. Hasselbalch har undervist på Det frie Gymnasium i 14 år og har også selv skrevet en bog til samfundsfagsundervisningen om bæredygtighed.

Dagens nyheder og rundkreds
Når undervisningen handler om fx klima og bæredygtighed, som er emner, der fylder meget i både samfundsfag og geografi, så er det sjældent nok bare at undervise ud fra et ældre fastlagt forløb. "Der sker simpelthen så meget i de her fag i de her år, at det er nødvendigt hele tiden at trække den nyeste udvikling ind i undervisningen", siger han.
En måde at gøre det på er fx at starte timerne med et punkt, han kalder Dagens nyheder. Her skiftes eleverne og han til at fremlægge en dagsaktuel historie, og så diskuterer man historien sammen på klassen bagefter. "På den måde er der hele tiden fokus på, hvad der sker ude i verden lige nu", siger Morten N. Hasselbalch.

Men det hele skal ikke nødvendigvis være helt nyt og selvopfundet, understreger han. "Generelt er jeg glad for at undervise ud fra et på forhånd tilrettelagt forløb. Det kan både være en god gammeldags papirbog, et I-forløb eller et forløb udefra. Når der først ligger en grund for forløbet, plukker jeg gerne ting udefra til at gøre det mere relevant for de studerende. Det kan være klip fra nyhedsudsendelser, artikler fra medierne eller øvelser fra andre forløb", fortæller den erfarne underviser.

Også de sociale medier er en stor hjælp. Særligt er Morten N. Hasselbalch flittig gæst hos samfundsfagsforeningen på Facebook. Her er de andre samfundsfagslærere typisk gavmilde og gode til at dele gode eksempler og øvelser, som man enten kan bruge direkte eller lade sig inspirere af.

Når klassen næste gang skal samles i en cirkel til dialogbaseret undervisning, kan det sagtens være, at det bliver materiale fra en organisation, der danner grundlag for diskussionen. Det sidste forløb, Morten N. Hasselbalch er stødt på, der har vækket hans interesse, er et forløb fra Institut for Menneskerettigheder. Forløbet fokuserer på racisme, og ifølge samfundsfagslæreren er det helt klassisk, at der i den type materiale, som skolerne får tilsendt ganske gratis, ofte er både gode eksempler og øvelser. Så måske bliver det dilemmaet om, hvor meget ytringsfriheden skal begrænses, der kommer op i cirklen næste gang.

Tre gode råd fra Morten N. Hasselbalch:
1. Følg de Facebookgrupper, hvor de andre undervisere i dit fag er samlet. For samfundsfag anbefaler Morten N. Hasselbalch gruppen, som samfundsfagsforeningen har lavet på Facebook.
2. Lad dig som underviser blive inspireret at ibøger, hvor der altid er samlet en lang række gode øvelser.
3. Vær nysgerrig på det materiale, organisationerne ofte laver og sender ud til gratis brug.

Anja Czepluch, Midtfyns Gymnasium
Det er utroligt sjældent, eleverne i oldtidskundskab fortæller, at de har glædet sig til at fordybe sig i oldtiden. Faget er ikke umiddelbart øverst på ønskelisten hos de unge, så der skal kæmpes for at fange deres interesse, fortæller Anja Czepluch, der underviser i oldtidskundskab, tysk og latin. - Ingen af mine fag er som udgangspunkt dem, eleverne glæder sig allermest til, så jeg ved, at jeg skal gøre mig umage for at gøre det levende for dem, siger den erfarne gymnasielærer.

Den bedste time er en, hvor eleverne er aktive, hvor de er engagerede og allerhelst også får en aha-oplevelse undervejs. Sådan beskriver Anja Czepluch de bedste timer i klasselokalet. Når det lykkes, er det ofte, fordi hun tør bevæge sig væk fra det på forhånd planlagte undervisningsforløb. - De bedste timer er dem, hvor eleverne oplever, det handler om dem selv, men samtidig lærer nyt om fx oldtiden, siger den midtfynske lærer.

Netflix, kærestesorger og græske guder
De store streamingtjenester er fyldt med indhold om oldtiden. Græske guder, der elsker, bliver forladt, kæmper og vinder og taber. Alt sammen noget en helt almindelig gymnasieelev på Midtfyn kan spejle sig selv i, hvis det bare bliver præsenteret på den rigtige måde.

Jo mere de unge kan spejle sig i undervisningen, jo mere får de ud af den, lyder Anja Czepluchs erfaring. "Alle de store fortællinger indeholder jo noget alment menneskeligt, og når det kommer frem, kan en ældgammel historie pludselig virke frisk og i kontekst med de unge", siger oldtidskundskabslæreren. Et hurtigt blik hen over streamingtjenesterne byder blandt andet på serierne Rome, Hercules, Son of Zeus og en række andre. Det er drama og action-serier, der alle er vinklede, så de tager afsæt i noget, vi kan genkende i dag. Og det er ikke tilfældigt, at de gamle historier bliver ved med at dukke op, mener læreren. - Diskussionerne om hvad en helt er, hvordan kønsrollerne bliver udlevet, eller hvem der har retten til at bestemme over sit eget liv, er diskussioner, der konstant er aktuelle, og derfor emner, der altid vil kunne findes i udgivelser i samtiden. 

Anja Czepluch finder derfor ofte ny inspiration til undervisningen ved at tale eller skrive med folk fra hele verden, der interesserer sig for netop disse emner. "Jeg får meget inspiration ved at være med i alle mulige grupper på Facebook, hvor folk, der interesserer sig for fx oldtidskundskab, samles. Her er der tit ny viden at hente og fx tip til en god podcast, ny forskning eller en ny serie, jeg kan bruge", afrunder Anja Czepluch. 

Tre gode råd fra Anja Czepluch:
1. Brug dine fagkolleger. Del dine idéer og tanker med andre i samme situation.
2. Find relevante grupper på de sociale medier, og kast dig ind i debatterne.
3. Vis din begejstring for dit fag - det smitter!