Evig Energi? - brændselsceller og brintsamfundet
Når du køber en tidsubegrænset elevlicens, modtager du en aktiveringskode.
- Beskrivelse
- Yderligere info
Denne titel indgår i fagpakken til fysik.
Evig Energi? – brændselsceller og brintsamfundet er skrevet til Fysik C på gymnasialt niveau og kan anvendes såvel til det introducerende niveau som i senere valgfag og studieretning. På bogens hjemmeside, evigenergi.fys.dk, findes der uddybende materiale, der også kan udfordre eleverne på niveau B og A. Tre bøger, Brændselsceller og brintsamfundet, Solceller samt Evighedsmaskiner er samlet under en fælles betegnelse, Evig Energi? Man ser både eksempler på kreativ snilde, teoretiske modeller og naturlovene bag udfoldelsen af menneskets virkelyst.
Idéen er at vise hvilke muligheder, der er for at realisere brintsamfundet, hvis “blot” effektiviteten af solceller og brændselsceller forbedres. Med brintsamfundet menes et bæredygtigt samfund med en stor andel af vindmøller og solceller, hvor overskudsstrøm bruges til produktion af brint fra vand. Brinten anvendes så i brændselsceller i biler og kraftværker, og vandet gendannes. En slags “evighedsmaskine” i praksis.
I løbet af de år, der er gået, mens denne bogserie blev til, har mange nye ideer om solceller set dagens lys, og bilfabrikkerne er begyndt at interessere sig for brændselsceller. Det er et mål, at eleverne vil tiltrækkes af det offensive i projektet – og indse, at selv om naturen sætter nogle grænser, er der stadig et stort spillerum for fantasi og kreativitet. Her kan man faktisk gøre noget for en renere energiforsyning.