Marie Bregendahl: En dødsnat
- Beskrivelse
- Yderligere info
Om serien
Det til dansk – Kanonværker introducerer værker af de forfattere og to genrer, der optræder i den ny kanon, Kanon 2025. Puljemidler kan anvendes til køb af bøgerne.
Alle værker indleder med en værkintroduktion skrevet i øjenhøjde med eleverne. Bagerst i bøgerne findes opgaveforslag med fokus på tekst, tema og tid. Alle ældre værker er indlæst som lydbog, og med alle værker følger en podcast, hvor introduktionens skribent fortæller om kanonforfatterens liv, tid og værk.
Om værket
En dødsnat (1927) udspiller sig over en enkelt skæbnesvanger nat på den jyske gård Broholm, hvor gårdmandskonen Anne Gram kæmper for livet ved fødslen af sit niende barn. Handlingen udspiller sig – bortset fra den sidste scene – uden for soveværelset, set med børneflokkens øjne.
Da fødslen går i gang, sendes de mange søskende ned i farmorens hus, og lidt senere støder to kusiner til. Børnene leger, mens de venter, lytter og forsøger at afkode, hvad der foregår oppe i hovedbygningen. Dramaet er på afstand, og handlingen opleves gennem deres sansninger.
Lise, den ældste i flokken på 12 år, opfanger hurtigt at noget er galt. I løbet af dødsnatten forandres alt for hende, da hun nærmer sig hovedhuset og til lyden af sin mors skrig overgår fra barn til voksen.