Dan Turèll: Hverdagens rytme - Antologi
- Beskrivelse
- Yderligere info
Med værkintroduktion og didaktisering af Jan Aasbjerg Haugaard Petersen
Om værket
Alle mennesker har en historie, og alle tumler med noget. Dan Turèlls digtning er præget af hverdagens handlinger og af storbyens puls. Teksterne rabler afsted i et hæsblæsende tempo og skifter perspektiv fra de små detaljer til store hændelser – fra simple betragtninger over at tænde en cigaret til en
præsident, der bomber byer.
Turèlls digte er ofte rytmiske og pulserende. Ordene skydes afsted i én retning for at vende tilbage til de ord, som teksten begyndte med og skydes så afsted igen i en anden retning.
Onkel Danny vandrer rundt i storbyen og ser fascineret på den og dens eksistenser med en kærlighed til det beskidte og upolerede og vrænger ad samfundet, sproget og magthaverne.
Om serien
Det til dansk – Kanonværker introducerer værker af de forfattere og to genrer, der optræder i den ny kanon, Kanon 2025. Puljemidler kan anvendes til køb af bøgerne.
Alle værker indleder med en værkintroduktion skrevet i øjenhøjde med eleverne. Bagerst i bøgerne findes opgaveforslag med fokus på tekst, tema og tid. Alle ældre værker er indlæst som lydbog, og med alle værker følger en podcast, hvor introduktionens skribent fortæller om kanonforfatterens liv, tid og værk.
Bemærk, at prisen stiger pr. 1. august 2026.
Multimodale værker
De multimodale værker i serien Det til dansk - Kanonværker giver mulighed for at praktisere værklæsning på en ny, spændende og anderledes måde. Værket er bygget op om centrale skønlitterære tekster af kanonforfatteren, som kan tilgås på fx eReolen, men det indeholder også en række andre teksttyper, som kan åbne nye veje ind i det litterære univers. Det kan være alt fra filmklip, podcasts, fotos og malerier til breve, sangtekster og anmeldelser. Det multimodale værk indeholder desuden tre skønlitterære perspektivtekster, trykt i bogens antologidel, der kan relateres til kanonforfatterens fortid og samtid – og til vores egen nutid. Alle værkets tekster peger ind i et fælles tema, og der er udarbejdet læsefokusspørgsmål, som lægger op til grundig undersøgelse af både tekster, tema og tid, og som bringer alle modaliteterne i spil.