Idræt lærer dem at holde motivationen

Det ringer ind til matematiktime. Inden læreren har fundet frem til katederet, sidder der allerede en gruppe af elever og regner sammen på nogle sjove ligninger. Flere kommer til og vil være med. Ja, læreren må faktisk afbryde deres jagt på, hvad x og y er. For nu skal timen i gang.

Lyder det næsten satirisk? Det er præcis, hvad der sker en torsdag eftermiddag på et gymnasium i Sorø. Praxis har besøgt Sorø Akademi, hvor elever fra 2.g. skal i gang med dagens sidste to lektioner. Fem bliver til syv, som bliver til otte, der allerede er i gang, før læreren er klar. Det er godt nok ikke med blyant eller skærm, som I det tænkte scenarie ovenfor. De er i gang med volleyballs og sneaks. For i en gymnastiksal tæt på Sorø Sø flyver en bold rundt i en voksende kreds af elever, der holder den i live, indtil timen starter.

Alle skal tage en bold hver. Vi skal have gang i boldfølingen og lidt i benene, lyder det fra idrætslæreren, så boldfællesskabet brydes op - for en stund.

Opvarmningen er idrætstimens eneste aktivitet, hvor eleverne rider solo. Den næste halvanden time bygges undervisningen op omkring øvelser, der kræver stadig mere samarbejde mellem stadigt flere elever. 

For idrætslærer Pelle Bøgild har en tydelig hensigt med sin undervisning. De skal lære færdigheder som samarbejde og taktik og mindsets som motivation og målrettethed.

Idræt som fag skal kunne flere ting. En af dem er den klassiske omkring kropslig dannelse. En anden er træning af kroppen i sundhedsøjemed, remser Pelle Bøgild op.

Men det vigtigste er nok det næste:
Samtidig er idræt et fag, hvor eleverne oplever gruppedynamikker. De oplever, hvordan de med godt teamsamarbejde kan udrette rigtig meget, siger Pelle Bøgild og tegner de typiske idrætstimer hos ham op:
Vi starter med individuelle øvelser og slutter med øvelser, hvor taktisk samarbejde er i centrum. For det er noget af det, som idrætsfaget kan. Forløb, hvor alle elever virkelig får arbejdet med teamprocesser.

Udfordre sig selv
Eleverne bliver bedt om at finde sammen to og to om en bold. Først gør den ene noget med bolden, derefter kopierer den anden det. Hos et par elever hopper bolden på overhånden, mens kroppen lægger sig ned på gulvet og stiller sig op igen.
I må gerne udfordre jer selv og hinanden. Bevæg jer ind under nettet. Ned at sidde også, lyder det opfordrende fra Pelle Bøgild.

En elev lykkes med noget, han har sat sig for med bolden, og siger smilende til sin makker:
Der kommer lige en lille udfordring dér.
Dernæst sættes eleverne til at holde bolden i live først to og to, så tre og tre på hver side af volleyballnettet. Og på et tidspunkt får de også en øvelse, hvor holdene på hver side af nettet skal samarbejde med hinanden om at holde bolden i live. En elev får i stedet tyret bolden ned i gulvet hos det andet hold.
Det er en sammenspilsøvelse Magnus, siger læreren og sætter elevens fokus på plads:
Det er ikke kamp endnu. 

Pelle Bøgild forklarer til Praxis:
Der er hele tiden en masse gruppedynamikker på spil, fordi undervisningen i gymnasiet er så teambaseret. Idræt kan give eleverne en form for teamdannelse, som de kan bruge i de andre fag også. Og i livet generelt. 

Bibehold glæden
Når Pelle Bøgild bygger et undervisningsforløb op i idræt, får eleverne både lov til at matche sig med dem, de er på niveau med teknisk, så de oplever et flow. Men de bliver også sat sammen på tværs, så de udfordrer hinanden og skal arbejde med at få et team til at fungere. Eleverne skal lære at se hinandens styrker og svagheder og bruge den viden taktisk. Så der er både en høj grad af planlægning af undervisningen, men der er også fokus på elevinddragelse. Det sidste fordi, Pelle Bøgild er bevidst om, at idræt er et særligt fag, som nogle elever opfatter som et frikvarter.

Der er ingen tvivl om, at idræt for mange elever er et frirum. Den glæde hos eleverne skal vi bibeholde. Men det er også et spændingsfelt mellem fri bevægelse og fagligt indhold. Idræt er blevet et eksamensfag, og den større faglighed skal vi bruge til noget, mener Pelle Bøgild.

For ham skal eleverne gerne fra idrætstimerne have viden om skader og om hvordan, de optimerer deres træning, så de også bliver bedre. De skal lære om vaner og opnå en bevidsthed om, at forkromede planer ikke er nok, hvis ikke de gennemføres. Altså en masse teori, men med et særligt endemål:
At de forhåbentlig opnår livslang idrætsglæde. Fordi de oplever, at der er noget at nyde ved alt det sure arbejde, som det kræver at blive bedre til noget, siger han.

Forstår andre bedre
Tilbage på volleyballbanen er eleverne nået til sidste del af dagens idrætstimer, hvor de skal spille kamp. Coronasmitte har halveret dagens fremmøde, så Pelle Bøgild spørger eleverne, om de vil spille i mindre hold på to baner eller i fulde hold på en bane. En håndsoprækning viser, at ganske få stemmer på én stor kamp. Pelle Bøgild vil se hænder på, hvor mange, der i stedet stemmer for to mindre kampe. En elev påpeger, at ”det jo nok er resten”.

Det kan man ikke vide. Måske er det sådan et demokrati, hvor mange er ligeglade, siger Pelle Bøgild.
Det bliver et overvældende flertal for kamp på to baner. På en af dem spiller eleverne Sigrid og Magnus. Sigrid har allerede tilvalgt idræt i 3. g., for hun har altid dyrket meget sport.
Det er både det faglige, det fysiske og det taktiske for mig. Der er en masse fra holdsport, man kan bruge i praksis. Når man spiller sammen, får man en bedre forståelse af andre mennesker, som man kan tage med sig videre i livet, forklarer hun.

Klassekammeraten Magnus har ikke tænkt sig at tilvælge idræt i 3. g., men han er ligesom Sigrid bevidst om, hvad idrætstimer – og sport - kan:
Det primære for mig er den fysiske sundhed. At have en sund krop. Men når man spiller bold sammen, så kommunikerer man både om, hvad man selv er i gang med, og også om, hvad man forventer, at andre laver. Det kan man sagtens bruge i andre samarbejdssituationer, for der er alle også nødt til at bidrage, siger han.

Pelle Bøgild vil ikke lyde alt for højstemt, men dét med at bidrage til fællesskabet er den højere mening med at lære at samarbejde.
Ligesom de andre fag, skal idræt også bidrage til, at vi får gjort eleverne til demokratiske medborgere. Sunde og deltagende mennesker. Det er både godt for samfundsøkonomien og for demokratiet, siger han.
Vejen dertil kræver dog også noget så konkret som god gammeldags sved. 
Det er det lange seje træk at blive bedre til noget. Men det bærer frugt at øve sig. At fejle. Blive frustreret. Og øve sig noget mere. I idræt kan eleverne lære, hvordan man holder motivationen, påpeger idrætslæreren.

Pelle Bøgild: Sådan motiverer du eleverne: