Webshop og fakturering
Hvorfor modtager jeg den samme faktura flere gange?
Er der tale om en skole eller en virksomhed, sender vi til information en kopi af fakturaen på mail. Denne er markeret ”dette er en kopi” og skal ikke betales, da den også bliver sendt elektronisk over skolens/virksomhedens EAN-nummer.
Bestiller du som privatperson med betalingskort, modtager du kun en faktura på mail.
Hvordan logger jeg ind på praxis.dk?
Du har flere forskellige muligheder for at logge ind på praxis.dk.
Hvis du handler på vegne af en institution, skal du logge ind via praxisOnline® med dit UNI-login. Hvis du i forvejen har en bruger på praxisOnline®, skal du bruge dit login, som du plejer. Hvis du ikke har en bruger på praxisOnline®, skal du oprette en. Se hvordan i denne hjælpeartikel.
Du kan også oprette dig som privatbruger med din e-mail og en selvvalgt adgangskode.
Praxis’ handelsbetingelser
Læs Praxis’ handelsbetingelser og persondatapolitik.
Hvornår kommer de bøger, jeg har bestilt?
Vores normale leveringstid på fysiske materialer til Danmark er 3-4 arbejdsdage fra du afgiver bestillingen.
Ved levering til udlandet afhænger leveringstiden af fragtform og land. Ordren sendes normalt efter 2-3 hverdage fra Danmark.
Bemærk, at der kan forekomme længere leveringstid i travle perioder, f.eks. i ugerne før og efter sommerferien.
Hvordan sporer jeg en pakke?
Når du bestiller online eller direkte hos kundeservice, modtager du en bekræftelse med et Track&Trace-link, så du kan spore din pakke gennem PostNord. Hvis du er kommet til at slette mailen med din ordrebekræftelse, kan du til enhver tid henvende dig til kundeservice og få tilsendt et nyt link eller dit pakkenummer.
Hvor meget er ekspeditionsgebyret på?
Vi pålægger et ekspeditionsgebyr på 59 kr. på alle ordrer til Danmark. Dette gælder uanset hvor mange materialer, du bestiller, og uanset om du bestiller online eller ved henvendelse til kundeservice.
På ordrer til levering i udlandet, bestilt på webshoppen, er fragtomkostningerne indeholdt i det ekspeditionsgebyr, som ordren pålægges.
- Grønland og Færøerne: 525 kr.
- EU: 365 kr.
- Øvrige verden: 567 kr.
Hvis du bestiller digitale materialer online, vil der ikke blive pålagt et ekspeditionsgebyr.
Jeg får en fejlmeddelelse, når jeg logger ind på webshoppen med mit UNI-login/MitID
Fra 1. december 2025 skal der indgås en dataaftale og databehandleraftale mellem din institution og Praxis Forlag A/S for at elever og lærere og andet personale kan benytte UNI-login/MitID som loginmetode på Praxis’ digitale løsninger. Dette gælder også på webshoppen.
Kontakt databehandling@praxis.dk for at indgå en aftale. Hvis du udelukkende skal købe bøger, kan du oprette en profil på webshoppen, hvor du logger på med emailadresse og password. Se hvordan under "Opret en virksomhedsprofil uden brug af UNI-login/MitID".
Opret en virksomhedsprofil uden brug af UNI-login/MitID
Handler du på vegne af en virksomhed eller skole, kan du oprette en profil som virksomhed/institution.
Hvis du er elev eller handler privat, skal du vælge kundetypen Privat.
Læg de titler i kurv, som du ønsker at købe.
Klik: Se kurv
Klik: Gå til kassen
Vælg: Virksomhed/institution
Følg guiden og opret din profil.
