- Beskrivelse
- Yderligere info
Log på praxisOnline med dit UNI-login, og få et gratis lærereksemplar.
System og eksperiment handler om formeksperimenter i dansk litteratur fra 1965 til 2014. Bogen præsenterer eleverne for konkret poesi, systemdigtning, skabelonlitteratur, ready mades og digital litteratur. System og eksperiment indfanger disse knopskydninger i litteraturhistorien ved at arbejde tematisk med formeksperimenternes bærende ideer, der forfølges både i 1960’ernes litteratur og i nutidens medievirkelighed.
Gennem bogens temainddeling og opgaver får eleverne mulighed for at komme i dybden med koncepter som netværk, sampling og tværmedialitet – fx på kunstscenen og på YouTube. Samtidig løber forholdet mellem sprog og verden som en rød tråd gennem bogens temaer.
Udgivelsens centrale forfatterskaber spænder fra Per Højholt, Hans-Jørgen Nielsen, Inger Christensen, Jørgen Leth, Ursula Andkjær Olsen, Mette Moestrup og Morten Søndergaard.
Professor i dansk litteratur Anne-Marie Mai sætter denne formeksperimenterende modernisme i en international ramme i sit forord.