Sproglig generationskløft: Forstår du, hvad eleverne siger?

Bare rolig! Der er en forklaring på, hvorfor det er svært. Sprogforsker Marianne Rathje opklarer, hvorfor kommunikationen med dine elever af og til går op i hat og briller.

Marianne Rathje er seniorforsker ved Dansk Sprognævn, hvor hun bruger meget af sin tid på at undersøge forskellige generationers sprogbrug. Vi har talt med hende om netop det.

Bliv klogere på den nye betydning af ordet solbrændt, og hvorfor du skal undgå at svare på beskeder med en thumbs up.

Pendulet svinger
“Jeg forstod ikke, hvorfor min datter var ked af, at hun på en ferie var blevet solbrændt,” siger Marianne Rathje og uddyber, at datteren forud for ferien gav udtryk for, at hun glædede sig til at komme ned i Sydens sol og få lidt farve.

I Rathjes forståelse betyder ordet solbrændt at blive brun, i datterens forståelse betyder ordet at blive solskoldet. Solbrændt er et højaktuelt eksempel på det, sprogforskeren kalder pendulord. Det er ord, hvor betydningen svinger frem og tilbage mellem to, ofte modsatrettede, betydninger. Og det giver selvsagt anledning til misforståelser mellem de unge gymnasieelever og deres (lidt) ældre lærere.

Marianne Rathje forklarer, at solbrændt før 1940’erne faktisk havde samme betydning som datteren tillægger det; at blive solskoldet. Men fra 40’erne og frem til for cirka 10-15 år siden var betydningen udelukkende at blive brun. Pendulet er altså svinget frem og tilbage et par gange. 

Det er derfor en god ide at være opmærksom og nysgerrig på, hvordan ords betydning er forskellig fra generation til generation. Det afhjælper måske nogle misforståelser, hvis lærere husker at spørge åbent, hvad eleverne egentlig mener.

Bonuspointe
KNAP OG GODT - du bruger dem forkert i de unges ører
Andre eksempler på pendulord er bjørnetjeneste, forfordelt og udmærket. Men også de to ord knap og godt har faktisk byttet betydning.

Sætningen Hun er knap 50 år betød tidligere: Hun er lidt un- der 50 år. Nu bliver ordet tillagt den stik modsatte betydning, nemlig lidt over. Omvendt betyder Der kommer godt 20 til fødselsdagen, ifølge de unge, at der kommer lidt færre end 20, hvor det for den ældre genera- tion nok stadig betyder, at der kommer lidt flere.

Kort er godt
“Unge sender korte beskeder, hurtigheden er vigtig for dem,” siger Marianne Rathje. Hvis modtageren af en besked er lang tid om at svare, bliver det tolket som afvisning eller et tegn på, at vedkommende er sur. “Den hurtige kommunikation er et tegn på velvilje og intimitet,” uddyber hun.

Ældre generationer har det, helt modsat, med at sende lange beskeder med mange spørgsmål. Og når modtageren er et ungt menneske, der svarer kortfattet og måske kun på halvdelen af spørgsmålene, går kommunikationen skævt.

Men det kan også blive for kortfattet, pointerer Marianne Rathje, inden hun, med et glimt i øjet, udleverer sin svigermors kommunikative vaner. “Min svigermor er af den generation, der kan finde på at bruge et thumbs up som svar,” siger hun og fortsætter: “Det synes jeg, og min 16-årige datter, er et lidt for kort svar.” Især fordi svigermoren samtidig er af den generation, der har det med at sende lange beskeder, og når man så gør sig umage med at sende et langt svar tilbage, der kvitteres med en opadvendt tommelfinger, kan det være en lidt flad fornemmelse, lader hun forstå. En opskrift på at nå igennem til unge er altså: kortfattet kommunikation, et spørgsmål ad gangen og hurtig respons. I hvert fald på deres foretrukne platforme, de sociale medier.

Bonuspointe
HOLD IGEN MED EMOJIS
“Den unge generation synes, at emojis er kiksede og døde. De er for forældre, bedsteforældre og børn,” siger Marianne Rathje.

Korrekturen ryger i svinget
“Undersøgelser viser, at når gymnasieeleverne starter på universitetet, har de ret mange fejl i deres opgaver,” fortæller Rathje. Grunden er måske, at de ikke forstår, hvorfor korrektur er nødvendigt. Når hun holder oplæg om retskrivning for gymnasieelever, har hun flere gange oplevet eleverne argumentere med, at reglerne jo bare er noget, nogen har fundet på. Og det har de jo sådan set ret i. De følger ofte irettesættelserne op med kommentaren til læreren “du ved jo godt, hvad jeg mener”, som Rathje kækt efterligner gymnasieeleverne, hun har talt med.

“Det er umuligt at sige, om den holdning hos gymnasieeleverne ændrer sig, når de bliver ældre og opdager, at videregående uddannelser, arbejdsmarkedet og samfundet generelt forventer, at de kan skrive grammatisk korrekt,” siger hun. Hvis det ikke ændrer sig, og en hel generation går til kamp mod Retskrivningsordbogen, er den måske fortid om 50 år.

Det er nok et dårligt råd at bede jer undervisere om at ignorere elevernes manglende korrektur. I stedet lyder rådet at hive det tunge skyts frem, som Rathje selv plejer at bruge, når hun skal smide det afsluttende argument for korrektur. Hun fortæller nemlig eleverne, at ud over at retskrivning fremmer forståelsen, viser en hollandsk undersøgelse, at man med stor sandsynlighed risikerer at blive valgt fra på Tinder, hvis man ikke kan stave korrekt. “Og den kan de så tygge lidt på,” smiler hun.

Bonuspointe
SLUT MED PUNKTUM?
Rathje fortæller, at også punktummet står for skud i de unges skriftlige sprog. “Hvis man slutter en besked af med et punktum, aflæser mange unge det, som om afsenderen er sur,” siger hun og fortsætter: “De unge forstår ikke meningen med punktummet. For den ældre generation er det bare en grammatisk korrekt måde at afslutte en besked på.”