Sådan får vi bæredygtighed ind i undervisning

De har fået tudet ørerne fulde af det, siden de var små. Klimaforandringer, temperaturstigninger og klodens overforbrug. De danske gymnasieelever ved det godt. Men de orker ikke flere projekter om FN’s verdensmål eller temauger om bæredygtighed. Derfor har et nyt forskningsstudie sat sig for at undersøge, hvordan man kan undervise i bæredygtighed på nye måder.

“Der er ikke noget galt i at samle skrald i skoven eller sy poser af genbrugsstof. Men vi vil gerne sikre os, at eleverne også bliver klædt på til at kunne tænke i mere langsigtede løsninger. Vores udgangspunkt er derfor, at vi i højere grad skal integrere bæredygtighed i den daglige fagundervisning og tænke bæredygtighed som et dannelsesprojekt,” fortæller professor på Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet Ane Qvortrup.

Forskningsstudiet er et 2-årigt projekt og et samarbejde mellem Center for Gymnasieforskning, Syddansk Universitet samt Handelsgymnasiet og Teknisk Gymnasium i Svendborg og Rybners Handelsgymnasium i Esbjerg. Projektet bliver først afsluttet i juni 2023, men allerede nu er gymnasierne i fuld gang med at afprøve nye måder at undervise i bæredygtighed på.

Målet for projektet er blandt andet at efteruddanne ledere og lærere, så de opnår nye kompetencer i at inddrage bæredygtighed i under- visningen. Men også at sikre, at eleverne i alle fag, og på tværs af fagene, i samarbejde med lokale virksomheder møder perspektiver på ansvarligt forbrug og produktion. “De bæredygtige løsninger, der er nu, er ikke nødvendigvis de rigtige løsninger om 30 år. Derfor er det vigtigt, at eleverne er i stand til at træffe informerede og motiverede valg, og at de samtidig er i stand til at tage selvstændig stilling til de forskellige løsninger, der er på de klimaudfordringer, vi står i,” siger Ane Qvortrup.

Det nytter ikke noget, at bæredygtighed er et ‘add-on’- kapitel i lærebogen 

Ane Qvortrup, Professor, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet

Slut med temauger
Dannelse i forhold til bæredygtighed handler altså om, at undervisningen skal gøre eleverne i stand til at diskutere den viden, der er om bæredygtighedsproblemstillinger. Og forholde sig kritisk og konstruktivt til mulige løsninger på den lange bane. Men hvordan gør man det i praksis? “Hvis vi skal lykkes med, at bæredygtighed skal være en del af elevernes dannelse, så skal bæredygtighed gennemsyre hele måden at tænke fagene og undervisningen på. Det nytter ikke noget, at bæredygtighed er et ‘add-on’ kapitel i lærebogen eller noget, man kun beskæftiger sig med i en temauge en gang om året,” siger Ane Qvortrup. 

Det kræver, at de enkelte fag får mulighed for at gentænke sig selv på en måde, hvor bæredygtighed er et integreret aspekt af faget. Og samtidig peger Ane Qvortrup på, at det er en god ide at inddrage tværfaglige cases, hvor bæredygtighed bliver betragtet som en lige så vigtig del som eksempelvis virksomhedsøkonomi, æstetik og teknologi. “Når eleverne får mulighed for at angribe en case fra forskellige vinkler, bliver de bevidste om, at fagene anskuer bæredygtighedsproblemstillinger forskelligt og også har forskellige svar. Det giver eleverne en forståelse af problemstillingernes kompleksitet,” forklarer Ane Qvortrup. 

Hun fortæller også, at lærerne på erhvervsgymnasierne i forskningsprojektet deltager i at udvikle 20 eksemplariske undervisningsforløb. Forløb, som tematiserer emner inden for blandt andet cirkulær økonomi, genanvendelse, reparation og vedligeholdelse.

Eleverne får lys i øjnene 
På Fredensborg Gymnasium i Nordsjælland har gymnasielærer Claus Gudum Faaborg mange års erfaring med at integrere bæredygtighed i sin undervisning. Claus Gudum Faaborg underviser i biologi og geografi, og bæredygtighed har altid været en naturlig del af hans undervisning. I dag har han dog en helt anden tilgang, end da han startede som gymnasielærer for 13 år siden. “Dengang handlede det meget om at male fanden på væggen, og man kunne ligefrem se, hvordan lyset blev slukket i elevernes øjne. I dag fokuserer jeg i langt højere grad på, hvilke løsninger der er på de klimaudfordringer, vi står i. Det her med at regne ud, hvordan vi kan gøre tingene mere bæredygtige og måske få en god forretning ud af det. Det er noget, der virkelig tænder et lys i øjnene hos eleverne,” siger Claus Gudum Faaborg. 

I undervisningen er Claus Gudum Faaborg opmærksom på at inddrage cases med eksempler og produkter, som eleverne kender fra deres hverdag. Lige fra produktion af T-shirts og makeup til kartoffelproduktion. På den måde oplever han, at bæredygtighed er med til at gøre biologifaget relevant og nærværende for eleverne. “Tit er de biologiske processer kedelige, hvis man kun skal forstå dem for biologiens egen skyld. Men det bliver pludselig superrelevant, når man begynder at undersøge, hvorfor Vildmosekartofler eksempelvis er noget skidt sammenlignet med kartofler, der er dyrket på en almindelig mark,” siger Claus Gudum Faaborg. 

Forfatter: Giv en følelse af håb 
Gymnasielærer Helle Schulz Bildsøe Lafrenz har også gode erfaringer med at integrere bæredygtighed i den daglige undervisning. Hun under- viser i dansk og engelsk på Gentofte HF og udkommer om kort tid med undervisningsbogen Cli-fi – Writing for Change. “De seneste tre år har jeg inddraget klimaaktivisme og bæredygtighed i et undervisningsforløb i engelskfaget, som eleverne har været rigtig glade for. Min tanke har derfor været at samle det i en bog, så andre også kan få glæde af det,” siger Helle Schulz Bildsøe Lafrenz. 

Mange af Helle Schulz Bildsøe Lafrenz’ elever giver udtryk for, at klimaforandringer er stort og uoverskueligt. De er frustrerede og sidder med en følelse af, at de ikke kan gøre noget. “Min indgangsvinkel til undervisningen er derfor at give eleverne en følelse af håb og en tro på, at de netop gør noget, når de læser litteratur eller skriver om bæredygtighed og klimaforandringer,” siger Helle Schulz Bildsøe Lafrenz. 

Det kan være at skrive et digt, at holde en ‘poetry slam’-session i klassen, eller det kan være at skrive et brev til skolens ledelse med en opfordring til et konkret klimatiltag. “Sproget er med til at skabe virkeligheden. Samtidig er vi som mennesker indrettet til at leve os ind i det, vi får fortalt. Når vi læser skønlitteratur eller begynder at fortælle historier om bæredygtighed og klimaudfordringerne, bliver det pludselig noget, vi kan forholde os til følelsesmæssigt,” siger Helle Schulz Bildsøe Lafrenz. 

De positive fortællinger 
Som eksempel på skønlitteratur, der gør bæredygtighed nærværende for eleverne, peger Helle Schulz Bildsøe Lafrenz på genren ‘Solarpunk’, der handler om alternative måder at leve på. “Det er fiktionstekster, der ofte foregår i fremtiden, hvor menneskene har fundet en alternativ bæredygtig måde at leve på. Det synes eleverne er spændende,” fortæller Helle Schulz Bildsøe Lafrenz. 

Hendes erfaring er, at det især er de positive fortællinger, der engagerer eleverne. “Hvis det skal fange eleverne, er det grundlæggende vigtigt, at vi som undervisere sørger for at få en håbefuld tone ind i undervisningen. Vi beskæftiger os ikke med bæredygtig- hed og klimaforandringer for at give eleverne skyld og skam, men fordi vi kan gøre noget ved det,” siger hun.