Prompt artist: tidens hotteste stillingsbetegnelse?

Når den første fascination har lagt sig, følger spekulationerne og bekymringerne; hvilken betydning har kunstige og digitale intelligenser for den kommende arbejdsstyrke? Og hvilke kompetencer bliver i fremtiden efterspurgte i virksomheder? Jarl Panzeri Vistisen er uddannelsesvejleder i Københavns Kommune og vejleder dagligt unge i deres uddannelsesvalg, og han er ikke i tvivl om, at kunstige intelligenser – han omtaler det selv som digitale intelligenser – er gode værktøjer til nogle arbejdsopgaver, men at mennesker fortsat vil være efterspurgte som arbejdskraft, fordi de menneskelige kompetencer ikke kan ”robotificeres”. Der er også i stigende grad behov for at forholde sig til den data, som genereres i teknologiens bagvedliggende sprogmodeller.

”Jeg er fortaler for, at vi taler om digital intelligens frem for kunstig intelligens, for teknologien er menneskeskabt, så i min optik er den ikke kunstig. Den digitale intelligens udvikles i takt med, at vi deler mere viden og data. Det er med til at udvikle et arbejdsredskab, som i mange henseender er godt, men vi må og skal huske på, at det er en genereret viden. Mennesket skal i fremtiden fortsat være kritisk over for genereret viden, for det er os, som kan oversætte den ind i en kontekst og vurdere dens troværdighed.”

Kunstig intelligens rykker naturligvis ved vores opfattelse af arbejdsopgaver og arbejdsgange, fordi den hurtigt giver svar på vores spørgsmål på lige fod med andre store søgemaskiner. Dog kan den ikke kontekstualisere – dvs. agere i forhold til en given sammenhæng – og det er en vigtig pointe, som Jarl Panzeri Vistisen slår et slag for, for det bekræfter netop hans tese om, at uddannelse fortsat er vigtigt og bærende i vores samfund. Digital intelligens besidder ikke menneskelige egenskaber som sympati eller empati, og den kan ikke perspektivere eller omsætte viden til en menneskelig kontekst.

Tid til kerneopgaverne
De digitale redskaber giver os gode muligheder i optimeringsprocesser i forbindelse med systematiserings- og arkiveringsopgaver. AI er også med til at frigive tid til arbejdsopgaver, som i virkeligheden er tættere knyttet til den faglighed, vi er uddannet til. Fx kan den give en lærer eller en uddannelsesvejleder mere tid til at opbygge en god relation med eleverne, hvilket fortsat er vigtigt for elevernes udvikling. '

Jarl Panzeri Vistisen mener, at dette frigiver tid til kerneopgaver i alle brancher, fordi bureaukratiske processer og repetitivt arbejde bliver et fortidslevn, og han ser for sig, at arbejdsopgaverne tones i faglige retninger og dermed bliver mere lystbetonede, kreative og frie.

”De studerende kan få hjælp af gode digitale robotter og dermed bruge tiden på det faglige indhold frem for tidskrævende og tekniske ting, hvor AI kan overtage arbejdet – fx transskribering af interviews til opgaver.” Leg og læring kommer derfor til at gå mere hånd i hånd, når kommende generationer møder (arbejds)livet. I fremtiden behøver skole og uddannelse heller ikke være en sur (uddannelses)pligt, fordi de kommende generationer netop bliver understøttet af teknologierne.

En eftertragtet stillingsbetegnelse
Der venter en stor opgave i at sortere og forholde sig kritisk til det indhold, vi hele tiden præsenteres for. Derfor ser Jarl Panzeri Vistisen også for sig, at arbejdstitlen ”Prompt Artist” bliver meget efterspurgt i de kommende år.

”Vi bør uddanne gymnasieeleverne til at kunne samarbejde med digitale intelligenser og ruste dem til at være kritiske og realistiske over for det, de bliver præsenteret for.” Opgaven ligger ifølge uddannelsesvejlederen i, at vi tager ansvaret alvorligt og uddanner de unge til at forstå det, der ligger bag teknologierne. Vi skal give dem en grundforståelse af de sprogmodeller og algoritmer, som AI bygger på. ”De unge behersker allerede kunsten i tekst-forespørgsler, også kaldet ”prompting”, og fagligheden ligger i at kunne stille de rigtige og væsentlige spørgsmål, så outputtet bliver mere kvalificeret. Derfor er én af tidens hotte stillingsbetegnelser også “Prompt Artist”, som i den grad kræver, at der kommunikeres klart og tydeligt i den givne kontekst.”

Jeg er ikke skræmt fra vid og sans over at blive overflødiggjort i fremtiden

Jarl Panzeri Vistisen, uddannelsesvejleder i Københavns Kommune

Mennesket er fortsat efterspurgt
I takt med teknologiske udviklinger og de unges kompetencer i forhold til at blive dygtigere promptere, vil der naturligvis også opstå situationer, hvor teknologierne benyttes uhensigtsmæssigt, fx i opgaveskrivning. Når en lærer mistænker en elev for brug af AI i en opgave, skal det dog ikke nødvendigvis ses som snyd, da det også viser en forståelse for fremtidens go-to-værktøj, dvs. at eleven snarere er på forkant med udviklingen. Kritikken bør ligge i, om indholdet blot er kopieret uden kritisk stillingtagen eller brugt kreativt og med omtanke. Her venter der en opgave for uddannelsesinstitutionerne, fordi den kritiske tilgang skal opbygges og trænes, og eleverne har brug for at lære, hvornår noget er brugbart eller ej.

Én ting er sikkert: Den digitale intelligens er kommet for at blive, og udviklingen fortsætter i de kommende år. Heldigvis er de unge ikke hæmmede eller angste over for teknologier, hvilket er et stort plus. De mangler dog redigeringskompetencer og en viden, så de kan forholde sig kritisk. Her er den ældre generation særdeles værdifuld, for den har masser af viden og indsigter at give videre.

I forbindelse med videndeling bliver netop det menneskelige samspil væsentligt, fordi vi skal lære at forholde os til genereret data, som bygger på indviklede sprogmodeller og algoritmer.

Teknologien giver os imidlertid ikke den almene dannelse og erstatter ikke de menneskelige kompetencer. Derfor er der stadig et stort behov for uddannelse og for vejledningen af de unge. ”Jeg er ikke skræmt fra vid og sans over at blive overflødiggjort i fremtiden. Det er der heller ingen grund til, at de unge bliver, for der vil altid være brug for driftige mennesker, selvom driften kan køre af sig selv.”