Gå til hovedindhold

Nyt nuanceret syn på skærme udfordrer underviserne

Fronterne i debatten om skærme i undervisningen kan til tider være trukket skarpt op. Men er det et spørgsmål om skærme eller ej? Behøver det være så sort-hvidt? Eller kan underviserne få det bedste af begge verdener? Lærere skal kun bruge skærme, når det giver mening, svarer Anders Kjærulff fra den kritiske tænketank Analogiseringsstyrelsen.

Illustration by
Rasmus Juul Pedersen

Det er helt nødvendigt for gymnasieelevers faglige og dannelsesmæssige udvikling, at de kan koncentrere sig i timerne og fordybe sig i opgaverne. Så hvordan skal man som under viser forholde sig til det store udbud af undervisningsmaterialer og digitale værktøjer, når eksperter siger, at skærme forstyrrer?

”Vi har haft skærme i mange år, men vi er nødt til at skelne mellem før og nu. I min gymnasietid i 80’erne havde vi datalære, hvor vi kodede med grønne tal og tegn, men i dag indeholder skærmene sociale medier, algoritmer og alt muligt andet, som forstyrrer. I Analogiseringsstyrelsen er vi ikke modstandere af skærme i undervisningen, men vi er imod, at man er digital bare for at være digital,” siger journalist, forfatter og foredragsholder Anders Kjærulff.

Han er medstifter af tænketanken Analogiseringsstyrelsen, som arbejder på, at både digitale og analoge hjælpe midler bliver brugt med omtanke. ”Ingen har noget imod god digitalisering, men efter vores opfattelse findes der meget dårlig digitalisering. Man glemmer at måle effekten af digitale læremidler, og derfor ved vi ikke, om de rent faktisk gør eleverne dygtigere, end de ville være blevet med en analog tilgang. Der er lavet undersøgelser af, om man sparer penge ved at digitalisere undervisning, men resultaterne er meget forskellige, så man kan ikke påvise, at det er billigere. Vi digitaliserer med andre ord fuldstændig blindt,” siger Anders Kjærulff.

Det svarer til, at man laver integralregning, samtidig med at man holder en fest for klassen

Anders Kjærulff, journalist, forfatter og foredragsholder

Tendens til at vælge skærmen først
Undervisere bør netop spørge sig selv, om der er en chance for, at eleverne bliver dygtigere, inden de griber til digitale læremidler, anbefaler Anders Kjærulff. ”Der er en tendens til at vælge computeren først, men undervisningen bliver ikke nødvendigvis bedre af, at man projekterer den over på en skærm. Måske skal vi se på det, vi gjorde før: Var de analoge materialer ikke bedre til at få eleverne i mål? Så slipper vi også for problemerne med GDPR og databeskyttelse.” Når matematiklærere før i tiden bad eleverne tage lommeregneren frem, koncentrerede de sig om den opgave, de blev stillet. Men computeren er en multifunktionsmaskine, hvor der hele tiden rumsterer ting ude i hjørnerne: Både e-mail, Snapchat, Facebook, Instagram, X (tidligere Twitter, red.) og andre sociale medier banker på.

”Det svarer til, at man laver integralregning, samtidig med at man holder en fest for klassen,” sammenligner Anders Kjærulff. Netop mobiltelefoner og ikke relevant aktivitet på computeren er topscorere for uro og støj i undervisningen. Det svarer lærerne i en undersøgelse, som fagbladet Gymnasieskolen lavede før sommerferien. Eleverne saboterer ikke undervisningen bevidst, men de bliver konstant forstyrret af de digitale medier, og det gør, at de også kommer til at forstyrre hinanden. Samtidig viser forskning, at det hæmmer dybden af en samtale, når mobilen ligger fremme, for hvorfor skal man fordybe sig, hvis ens samtalepartner springer fra i det sekund, der tikker en notifikation ind på mobilen?

Det har fået eksperter til at anbefale, at lærere fjerner den digitale støj og indretter undervisningen, så eleverne kan arbejde uforstyrret. Det er Anders Kjærulff enig i. ”Det stresser eleverne at skulle være tilgængelige 24/7, men det er slet ikke nødvendigt, at de har deres telefon med i skole eller sidder med computeren hele tiden. Hvis der virkelig sker noget alvorligt derhjemme, kan forældrene ringe til skolen.”

Han foreslår, at første skridt kan være, at eleverne afleverer deres telefoner i timerne, og så kan de få dem tilbage i frikvartererne. Det støder mod holdningen om, at unge skal lære selv at styre deres skærmforbrug, og det gør de ikke, hvis voksne sætter begrænsninger på. Men de lærer det heller ikke, hvis voksne undlader at gribe ind, pointerer Analogiseringsstyrelsens medstifter. ”Det er en misforståelse, at unge har gang i alt muligt spændende, fordi de kan lægge en video på YouTube, som får 2.000 visninger. Sagen er, at de er styret af brugerflader og algoritmer, som har et eneste formål: At du bliver hængende. Vi skal finde en balance, og her har forældrene også et ansvar,” siger Anders Kjærulff og bruger sin egen opvækst som eksempel.

”Når mine forældre syntes, at jeg havde brugt for meget tid på at læse tegneserier, spurgte de, om jeg ikke skulle lave noget andet. Derfor blev jeg meldt til aktiviteter, hvor jeg mødte andre mennesker. Mine forældre tog min opdragelse alvorligt, men nu har vi skabt en verden, hvor vi ikke kan overføre erfaringer fra den ene generation til den næste, fordi der står så stor respekt om, at de unge er digitalt indfødte og kan begå sig i cyberspace. Men der er stadig brug for, at forældre tager ansvar, så de unge lærer at deltage aktivt.”

Klasseledelse er en del af svaret
I gymnasiet er klasseledelse om ikke selve løsningen så en del af den, mener Anders Kjærulff. ”Klasseledelse er nødvendig i den forstand, at hvis vi fjerner devices fra undervisningen, har eleverne ikke dem at ty til, når de keder sig. Selv om det ikke er ret længe siden, at undervisningen fungerede fint uden digitale redskaber, er der en tendens til at tro, at vi levede i stenalderen, før vi fik smartphonen. Det er ikke rigtigt. Vi har kun haft den i 15 år, og før det havde vi faktisk et velfungerende samfund, også for børn og unge. Der er ikke noget galt i at se bagud en gang imellem.”

Men hvordan får man eleverne til at anerkende og acceptere, at det hører med til at gå i gymnasiet, at man øver sig og gør sig umage, og at de derfor ikke nødvendigvis har adgang til sociale medier hele tiden? ”Det gør vi ved at stille krav. Hvis vi beder alle om at aflevere deres telefon ved skolens indgang eller i det mindste før hver time, retter eleverne ind. Det vil i hvert fald undre mig, hvis de gør oprør mod en fælles regel, for de kommer trods alt ikke i skole for at kigge i deres telefon. De kommer for at lære noget. Samtidig har de ikke andre steder at gå hen: ’Nå, du vil ikke aflevere din telefon. Fint, så må du finde et andet gymnasium.’ Undervisere behøver ikke være bange for at fjerne enheder, som tager elevernes opmærksomhed.”

Anders Kjærulf efterlyser et 360 graders eftersyn: Er det egentlig nødvendigt at bruge computer lige nu? Behøver eleverne kunne slå op på internettet? Kan de ikke læse det samme i en bog eller på print? ”Undersøgelser viser, at 30 procent mere af stoffet bliver siddende, når elever læser på papir fremfor i e-bøger. I yderste konsekvens bør vi forbyde skærme i undervisningen. Det er et vidtrækkende skridt, men vi bør i hvert fald gå over til styresystemer med færre muligheder: ’På den her computer kan du kun lave matematik, så du kan ikke gå på Snapchat i timerne’. Vi skal skille tingene ad og bruge skærmene dedikeret i undervisningen. Så kan eleverne gøre alt det andet i deres fritid,” siger Anders Kjærulff.

Rasmus Juul Pedersen

En Gmailkonto er ikke dannelse
Flere gymnasier har inden for de sidste år indført, at eleverne skal lægge deres telefon i et skab, inden undervisningen begynder. Samtidig lukker firewalls for sociale medier, streamingtjenester og en række hjemmesider. En række eksperter mener dog, at man skal have tillid til unge og gå i dialog med dem, så de kan blive digitalt dannede mennesker.

”I Analogiseringsstyrelsen er vi enige i, at undervisning skal være dannende, men i stedet for digital og analog myndiggørelse bør vi tale om myndiggørelse generelt, for også eleverne skal kunne tage stilling til, om det er godt eller ej at arbejde på en computer,” siger Anders Kjærulff. I hans optik er det myndiggørelse at lære, hvordan en computer og et netværk fungerer. ”I 80’erne havde vi et computerrum i gymnasiet. Når vi sad der, vidste vi, hvad vi lavede: Hvad kan du med en computer? Vi undersøgte brugerflader og styresystemer, men i dag betragter vi computeren som noget magisk. Det skal vi holde op med. Computeren er stadig en maskine, og det er dig, der styrer den.”

Anders Kjærulff er ikke maskinstormer. Han bruger selv sin computer meget, og han er heller ikke i tvivl om, at vi kommer til at bruge computere i fremtiden. Men hvis vi ikke forstår, hvordan programmer, algoritmer og kunstig intelligens virker, er vi i stor fare for at blive manipuleret af de mennesker, som ved, hvad de har med at gøre.

”Vi er gået for vidt med fuldstændig kritikløst at tage techgiganternes redskaber til os. Microsoft og Google er ikke kun digitale redskaber. De er også reklamefirmaer, som indsamler data om brugerne. Der havde lydt et ramaskrig, hvis vi i 80’erne havde sagt, at nu skulle Coca-Cola undervise eleverne, men i dag forlanger vi uden videre, at de skal have en Gmail, så de kan dele dokumenter - noget som indebærer, at et stort amerikansk selskab får adgang til deres data. At lære at bruge Gmail er ikke dannelse, men forbrug.”

Digitalt hysteri er ved at gå over
Ifølge en ny rapport fra FN’s organisation for uddannelse, videnskab og kultur, UNESCO, må digital teknologi, herunder kunstig intelligens, aldrig prioriteres over lærerbaseret undervisning. Men hvad er egentlig best practice for skærme i undervisningen? Hvornår bruger man skærme, og hvornår gør man ikke?

”Jeg har ikke min gang i gymnasiet, men best practice må være, at man bruger skærme, hvor det giver mening, og det gør det, når de øger muligheden for indlæring. Altså hvor de tilfører noget til undervisningen,” sammenfatter Anders Kjærulff.

UNESCO står ikke alene. Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) meldte op til sommerferien ud, at han vil sikre, at papir fylder mere og skærme mindre i undervisningen. Med andre ord: Computeren skal snarere være undtagelsen end reglen. Han har derfor bedt Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet om at udarbejde retningslinjer og anbefalinger for brug af skærme i grundskole, sfo og på ungdomsuddannelser. Anbefalingerne skal bygge på et forsigtighedsprincip, så der er ”fokus på balanceret anvendelse af skærme og digitale læremidler i klasserummet samt håndtering af risikoen for, at eleverne mister koncentration/distraheres i undervisningstiden som følge af muligheden for i stedet at bruge tid på streaming, sociale medier, gaming.”

Ministerens udmelding giver Anders Kjærulff en god fornemmelse. ”Vi er nogle, som har råbt op om det her siden 2018. Dengang syntes folk, det var spild af tid, men nu ser det ud til, at det digitale hysteri er ved at gå over. Selv ministeren siger, at vi skal have bøgerne tilbage, og der tales om god digitalisering. Det kan der komme noget fornuftigt ud af.”

Digitalisering er ved at være træt
Andre peger på, at fremtiden er digital, hvad enten vi vil det eller ej. Set i det lys kan vi så overhovedet besinde os og på en gang holde fast i de positive muligheder og vælge de skadelige sider fra?

”De mennesker, som sælger digitale løsninger, står bag narrativet om, at der kun er én vej, og det er endnu mere digitalisering. Men digitalisering er ved at være et træt og gammeldags værktøj. En mere moderne løsning vil være at se på, hvilke analoge muligheder vi har. Vi skal selvfølgelig holde fast i skærmene der, hvor de forbedrer undervisningen, og det kræver, at vi måler på, om der sker en forbedring af elevernes læring. Indtil videre mangler vi evidens for det,” siger Anders Kjærulff. Den evidens kan den enkelte gymnasielærer ikke skabe, men i den daglige klasseledelse har læreren mulighed for at vælge mellem digitale og analoge løsninger. Eleverne kan for eksempel arbejde i grupper, gå på biblioteket og skrive opgaven ud fra bøger fremfor at ty til internettet.

”Mit håb lige nu er, at den aktuelle debat om skærme får lærerne til at reflektere over, hvilke redskaber de bruger, og hvad de egentlig går ud på. Samtidig stiller det krav til lærerne om at være kreative, så de finder andre løsninger. Det kan godt lade sig gøre, for det har det gjort før. Det væsentligste er alt andet lige, at de unge er gode til matematik og læser mange bøger. De bliver ikke bedre borgere af at kunne bruge en Officepakke,” siger Anders Kjærulff.

Blue book

Anders Kjærulff

Anders Kjærulff er journalist, forfatter og foredragsholder. Han er medstifter af den kritiske tænketank Analogiseringsstyrelsen.Læs mere om Analogiseringsstyrelsen på Analogist.dk

Praxis

Køb læremidler og find masterclasses mm.

Fortsæt som:

Privat For privatkunder og studerende. Du får vist priser inkl. moms. Fortsæt som privat privat
Institurion For institutioner og virksomheder. Du får vist priser ekskl. moms. Fortsæt som institution institution

Tilgå dine onlinematerialer

PraxisOnlineImage Gå til praxisOnline