Kunstig intelligens kalder i den grad på lærere

To ting er helt sikre: Kunstig intelligens er kommet for at blive. Og det udvikler sig i rivende fart. Alligevel vil generative sprogmodeller aldrig overtage undervisningen, forsikrer tre gymnasielærere, som anvender AI. Tværtimod.

”Menneskelig kontakt kan ikke erstattes af et koldt redskab. Når elever tror, at de løser opgaver for min skyld, forklarer jeg, at de gør det for deres egen skyld. Det skal jeg også sige, hvis de begynder at tro, at det er for computerens skyld,” siger Niels Lundberg Thingvad, som underviser i merkantile fag på Køge Handelsskole. Simon Maarupgaard Gripping fra Rosborg Gymnasium og HF i Vejle peger også på, at AI mangler det relationelle, som er afgørende for at skabe et trygt læringsrum.” Lærere har på ingen måde monopol på viden. I dag skal vi lære eleverne at søge, forstå og anvende viden, og det billede passer AI ind i. Men vi er nødt til at lære dem at forstå værktøjerne. Ellers kører det af sporet,” siger han.

Det er Bodil Aase Frandsen Schmidt fra Esbjerg Gymnasium enig i, og hun peger på, at basale færdigheder er en forudsætning for at kunne arbejde med AI. ”Hvis eleverne bare kunne prompte sig frem, behøvede de kun at lære at læse og skrive. Men de skal kunne mere end det, og her begår vi lærere ofte den fejl, at vi taler alt for meget om mål og for lidt om, hvad det vil sige at lære. Vi skal dyrke vejen til at mestre sammen med eleverne, også når det gælder AI.” Hun kan godt følge de kolleger, som lider af såkaldt faglig sorg, fordi de frygter at blive erstattet af teknologi. ”Hvis mange af mine elever har brugt kunstig intelligens til at løse deres opgave, kan jeg ikke lade være med at tage det personligt: Kan de ikke se sig selv i min undervisning? Hvorfor har de behov for at bruge ChatGPT frem for at tænke selv? Eller forstår de ikke, hvor meget det kræver at blive dygtig i et fag? De fleste ved, at de skal øve sig igen og igen for at blive god til en sport, men de kobler det ikke til, at det også kræver øvelse at tolke et essay. Jeg tager det blik på, for ellers skulle jeg sætte mig hen i et hjørne og græde,” siger hun.

Ordet sorg lyder dog voldsomt, synes Niels Lundberg Thingvad. ”Jeg kan godt forstå, at lærere bliver fagligt frustrerede, for det indebærer et rolleskifte at arbejde med generativ AI. Men vi må hverken blive opgivende eller sorgbetyngede, for verden kører videre,” påpeger han. ”Det kan være frustrerende, at eleverne kan løse opgaverne på en smartere måde end hidtil, alt imens eksamensformen tvinger lærere til at holde fast i deres måde at undervise på. Men vi har fortsat ansvaret for, at eleverne lærer noget, og derfor skal både vi og eleverne have kendskab til teknologien,” supplerer Simon Maarupgaard Gripping. Bodil Aase Frandsen Schmidt istemmer og fremhæver vigtigheden i, at der også arbejdes med relationerne til eleverne. ”Den personlige relation er vigtig, også i forhold til at kunne stole på, at de ikke bruger AI til at snyde. Jeg prøver at være tillidsfuld, for vi skal se AI som et værktøj frem for noget, som bare kan hjælpe eleverne til at slippe let om ved opgaverne,” siger hun.
 

AI skal være en makker
Det handler om at sætte tydelige rammer for, hvornår eleverne må bruge AI, anbefaler Niels Lundberg Thingvad. ”De skal ikke lære at bruge AI i alle situationer. AI er for eksempel ikke egnet til at skrive stil eller rapporten i en projekteksamen. Kunstig intelligens er en makker, de kan bruge til inspiration. Samtidig skal de lære at gå kritisk til værks. Når jeg fortæller, at AI henter svar ved at ’skrabe’ internettet og sociale medier, siger eleverne, at der godt nok er meget skidt på YouTube. Derfor opfordrer jeg dem til at spare fem fadøl, når de skal skrive større opgaver, og bruge pengene på at købe adgang til en professionel ChatGPT, som angiver kilder. Foreløbig vælger de øllet og nøjes med den gratis version,” fortæller gymnasielæreren fra Køge Handelsskole.

Man skal netop huske, at AI skal understøtte elevernes læring, understreger Simon Maarupgaard Gripping, som underviser i dansk, informatik og mediefag. ”Man kan bruge AI til at forstå en roman og til at give en simpel forklaring på komplekse teorier. Det er vigtigt, at AI ikke overtager, men understøtter læringen,” siger han. Selv laver han færdige prompter til eleverne og giver dem nøgleord, som de kan bruge til at tone svaret. Han kan også give dem ti sætninger, som de skal få AI til at omformulere, så de kan vurdere forskellen i sproget. ”Øvelsen gør eleverne klogere fagligt, og det er netop dem, der skal blive dygtigere. Hvis jeg bare bad dem om selv at bruge værktøjet, ville de ikke få noget ud af det,” understreger Simon Maarupgaard Gripping.

Engelsklærer Bodil Aase Frandsen Schmidt anvender kun i begrænset omfang AI i undervisningen, fordi GDPR-reglerne ofte sætter en grænse for, hvor eleverne må logge ind. Men hun bruger kunstig intelligens i sin forberedelse. ”Jeg har fået en assistent, som jeg kan sætte til tidskrævende opgaver. Det tager for eksempel lang tid at identificere gloser i en tekst, slå dem op på både dansk og engelsk, skrive forklaringer til eleverne og lave øvelser. AI kan lave ordlister og opgaver, som er specialsyede til mine elever. Det er et spørgsmål om at prompte rigtigt. Og det kræver øvelse,” fortæller hun.

Vi taler alt for meget om mål og for lidt om, hvad det vil sige at lære. Vi skal dyrke vejen til at mestre sammen med eleverne, også når det gælder AI

Bodil Aase Frandsen Schmidt, gymnasielærer på Esbjerg Gymnasium

Nysgerrighed skal blomstre i faggrupperne
Niels Lundberg Thingvad mener, at nysgerrighed er den vigtigste tilgang til AI, og den er alle lærere nødt til at besidde. ”Jeg har sat mig i toget, hvor andre har valgt at blive på perronen. Så må vi håbe, at der kommer et tog til, for om få år kan eleverne endnu mere end i dag. Men det går ikke, at undervisere skal fordybe sig i AI på egen hånd. Det skal blomstre i faggrupperne, for der er forskel på, hvad man kan bruge AI til i de enkelte fag.” På Rosborg Gymnasium og HF i Vejle, hvor Simon Maarupgaard Gripping underviser, er AI tilladt, og han taler med eleverne om, hvorfor og hvordan de har brugt kunstig intelligens. ”Hvis jeg havde set mig sur på AI, ville jeg skælde eleverne ud for at bruge kunstig intelligens, og det er skadeligt for relationen mellem os. Man kan ikke ignorere AI. Det buldrer derudad, og jeg kan være bekymret for lærere, som ikke har øje for det. Hvis du ikke allerede har ændret din måde at undervise på, bliver det endnu mere op ad bakke næste år og næste år igen. Derfor er det vigtigt, at vi – lærerne – bliver opkvalificerede,” siger han.

Bodil Aase Frandsen Schmidt ser, at AI kan føre til en ny faglighed. ”Vi står med et undervisningsspor, som er enormt digitalt, og et andet, der er udpræget analogt. Når vi får dem til at mødes, opstår der en ny faglighed. Eleverne og jeg går berigede fra undervisningen, når jeg lykkes allerbedst med AI, men det er som al anden undervisning: Noget lykkes, og noget gør ikke, og så må man prøve igen,” siger hun. Fagligheden bliver anderledes, når eleverne lærer at tænke kildekritisk, mener Niels Lundberg Thingvad. ”Ellers tager de alle svar fra AI for gode varer. Vi skal tale med eleverne om de svar, de får, og hvordan de hænger sammen med det, vi mener, de skal lære.”
 

Ingen har lyst til at blive snydt
Simon Maarupgaard Gripping mener, at ChatGPT gør det tydeligt, at digital dannelse skal være en del af den almene dannelse. ”Unge er givetvis digitalt indfødte, men det kan faktisk være en ulempe. Med veldesignet it kan de køre på autopilot langt hen ad vejen, uden de behøver tage stilling til, hvad de sidder med. Derfor er de dårligt stillede, når de skal jonglere med komplekse AI-systemer, hvor vægtning og bias spiller en stor rolle for vores forståelse af dem. Der er masser af misinformation på nettet, så vi skylder eleverne at forklare, hvordan AI fungerer. Man kan for eksempel snart bruge billedgenerativ AI til at manipulere en hel nation, medmindre borgerne er skarpe til at skelne mellem ægte og kunstige billeder. Det er ikke alle lærere, som skal være knalddygtige til AI, men vi skal være det til en vis grad for at kunne uddanne eleverne til et samfund, som bliver mere og mere digitaliseret,” siger han. Og heldigvis lærer eleverne i forvejen om kildekritik og bias, lyder det optimistisk fra Bodil Aase Frandsen Schmidt. ”Mange sprogmodeller er amerikanske og har indbygget bias. Det er tit med til at vække elevernes nysgerrighed, for ingen har lyst til at blive snydt af værktøjerne,” slutter hun.