Fem gode råd til din digitale undervisning

De virtuelle rammer kan skabe en fleksibel undervisning, hvor både tid og sted kan ophæves, nye værktøjer og platforme kan inkorporeres og læringen kan indtages, når det passer den enkelte. Anne Boie Johannesson, der er redaktør på en ny bog om virtuel undervisning guider til en række konkrete tilgange, der kan gøre undervisningen bag skærmen til en styrke.

1. Optag al din undervisning
I et fynsk klasselokale står en gymnasielærer og underviser sin klasse. Halvdelen af stolene er tomme, da nogle grupper er på vej ud på et virksomhedsbesøg. Men det betyder ikke, at grupperne går glip af dagens undervisning.

Læreren foran tavlen har altid et kamera tændt, når undervisningen er i gang. Derudover kører der også en skærm, hvor de elever, der følger med udefra, kan stille spørgsmål.

Har eleverne ikke mulighed for at være i klassen eller se med på en skærm, når undervisningen bliver afviklet, er det i stedet muligt at se med senere. Al undervisning bliver nemlig ikke blot optaget, men også lagt ud, så den kan ses når som helst efter afviklingen. Det betyder ifølge Pernille Wennick Christoffersen, der arbejder konkret med denne type virtuel undervisning, at eleverne kan tilgå den viden, de har brug for, når det passer ind i deres projekt eller læringsforløb og ikke blot, når det passer med skolens forløb og skemaplanlægning.

Gode råd til hybridundervisning:

• Stream undervisningen med webcam 
• Markér kameraets dækningsområde på tavlen 
• Optag samtidig med at eleverne stiller spørgsmål og får svar
• Hold øje med spørgsmål i chatfunktionen 
• Lad optagelsen være tilgængelig for eleverne efterfølgende

2. Gør undervisningen flerstemmig
Når undervisningen foregår på en skærm, er det oplagt, at der kun er en, der kan tale ad gangen. Det er let for eleverne at blive passive og koble fra mentalt, uanset om underviseren er engageret og dygtig. Formatet i sig selv gør, at der skal tænkes nyt for at få engageret alle elever i  undervisningen, så den bliver flerstemmig, uanset om det er på teams, Meet eller Zoom. 

Et bud på, hvordan man gør det, er helt simpelt ved at lade eleverne få styringen. Sæt eleverne i centrum for aktiviteterne gennem undervisningen. Skift den talende lærer ud med mange talende elever. 

Gymnasielærer på Køge gymnasium og gymnasiekonsulent på CFU, Christian Aalborg Frandsen arbejder i sin undervisning konkret med at give styringen til eleverne. En undervisning kan med ham ved roret både indeholde korte videoer optaget på forhånd, fælles oplæg, gruppearbejde i breakoutrooms, samskrivning, skiftende gruppesammensætninger og forskellige digitale værktøjer. På den måde overgår undervisningen fra at være en talende lærer og 25 lyttende elever til at være en klasse fyldt med aktivt arbejdende og talende deltagere.

Skal alt det kunne fungere i en undervisning er det dog helt afgørende, at der er opstillet klare rammer for, hvad målet med undervisningen er, hvordan rammerne er opsat og hvornår eleven er en succes i sammenhængen.

Gode råd til det virtuelle flerstemmige klasselokale:

• Tjek ind - lav en aktivitet, når undervisningen starter, hvor alle er aktive. Fx en afstemning, upload et billede eller sig goddag til hinanden i mindre rum.
• Læreroplæg på video - Lav oplægget fra læreren så kort som muligt og evt optaget, så eleverne kan have set det på forhånd.
• Flere kommunikationskanaler - Brug forskellige værktøjer til at arbejde sammen. Fx samskrivningsværktøjer, afstemningsmoduler og break out rooms alle brugt på samme tid.
• Vær tydelig - Sørg for at det er klart for eleverne, hvad målet med undervisningen er, hvad succeskriterierne er og hvad rammerne indebærer.
• God feedback - Sørg for, at der er gode rammer for feedback - både fra læreren og fra andre elever, så alle oplever at blive set.

3. Den gode virtuelle feedback
Sidder man alene bag sin skærm, kan det let opleves som om, man ikke bliver set. Meget af den uformelle kommunikation, der foregår i det fysiske møde forsvinder, når mødet bliver virtuelt. Det betyder, at ting som øjenkontakt, små bemærkninger eller anerkendende nik forsvinder, og oplevelsen af ikke at blive set vokser. En måde at dæmme op for den risiko er at skabe gode rammer for feedback til eleverne. Både fra læreren og fra andre elever.

Lærerens tid er knap, når det kommer til at give individuel feedback, men eleven kan vinde meget ved at samarbejde med andre elever om at give feedback på hinandens idéer og produkter. Her giver de virtuelle rammer gode muligheder for at mødes mange på tværs af klasser og timefordeling. 

Gode råd til virtuel vejledning:

• Sørg for, at eleverne har adgang til kommunikationsplatformen, og at alle funktioner er tilgængelige for dem (fx chat). 
• Afprøv evt vejledningsformen på klassen inden, så eleven er tryg ved formen.
• Lav et online dokument, som elev og vejledere kan skrive i sammen. 
• Brug ikke chatfunktionen til at skrive aftaler og referat, da det skrevne oftest forsvinder, når mødet lukkes. 
• Lav en klar backup plan: Angiv telefonnummer eleven kan ringe op på, hvis teknikken skulle spænde ben.
• Sæt grupper sammen på tværs af klasser for peer-review.

4. Klare rammer og ens begreber
Det kan være svært nok at skulle tilegne sig ny viden, men når man samtidig skal manøvrere rundt i forskellige digitale værktøjer og skiftende begreber, og der i øvrigt ikke er en lærer til stede, man kan spørge til råds, kan motivationen let forsvinde helt. Det er derfor afgørende, at rammerne omkring den virtuelle undervisning er helt klar. På HF & VUC Fyn har man gennem flere år arbejdet målrettet med fjernundervisningen. Her peger erfaringerne entydigt på, at klare rammer og ens begreber er noget af det, der skal fokus på, hvis den virtuelle fjernundervisning skal kunne fungere uden en deltagende underviser i rummet sammen med eleverne. Når undervisningen tilrettelægges, så den kan gennemføres når og hvor som helst, kræver det, at misforståelserne kan ryddes af vejen. Derfor er grundige beskrivelser og gennemarbejdet materiale på tværs af fag afgørende. Derudover er det afgørende, at de møder, der trods alt er mellem underviser og elev, er tillidsskabende og opbyggelige. Når eleven afleverer opgaver til en lærer, de ikke kender, er feedbacken endnu mere afgørende, end når det foregår i et fysisk møde.

Gode råd til succesfuld fjernundervisning:

• Gør det nemt at finde rundt i de virtuelle rum.
• Beskriv opgaver og mål meget tydeligt.
• Sørg for at materialet er ensrettet omkring begreber. 
• Fokusér på at give feedback, så eleven oplever, at der opstår en tillidsskabende relation
• Tænk mediet ind til hvert modul. Hvornår giver det mening at se eller høre i stedet for at læse?

5. Produktorientering
Som lærer har du garanteret oplevet, at du er klogere på dit stof, efter du har undervist i det, end du var, før du gik i gang. Opgaven med at skulle udvikle et undervisningsforløb er i sig selv fordrende for at forstå det stof, man arbejder med. Og den oplevelse er naturligvis ikke forbeholdt undervisere. Når elever arbejder produktorienteret får de ikke kun den læring, de tilegner sig ved at løse opgaven, derudover får de også den viden med sig, der opstår, når de ser deres eget produkt i sammenhæng med deres klassekammeraters, og derudover har de, fordi de har udviklet et produkt, mulighed for at få feedback - både fra lærer og klassekammerater. Den dimension af indlæring er ikke blot velfungerende i det fysiske klasselokale, men fungerer særligt godt digitalt, da det produktorienterede arbejde gør undervisningen og samarbejdet i grupper konkret.

Gode råd til virtuel produktorienteret undervisning:

• Elever udarbejder altid et eller flere it-produkter. 
• Mængden af læreroplæg holdes på et minimum. 
• Eleverne arbejder som regel i grupper. 
• Eleverne styrer selv en del af processen.
• Der er formativ evaluering undervejs – og gerne peer feedback. 
• Processen er lige så vigtig som produktet.

De fem gode råd herover er udvalgt af Anne Boie Johannesson der udover at være redaktør på den nye bog “Er du på? Virtuel undervisning i praksis” også selv er gymnasielærer med mange års erfaring med at undervise virtuelt. Derudover har Anne Boie Johannesson en master i IT og Læring.