Elever vælger gymnasier på sociale medier

Det er ingen hemmelighed, at nogle gymnasier bruger sociale medier til at gøre sig attraktive over for potentielle elever. Men i erkendelse af, at de unge ofte er mere hjemmevante på netop de kanaler, overlader flere gymnasier den digitale kommunikation og branding til deres elever. En af dem er 16-årige Alma Gundelach, der er 2.g’er på Helsingør Gymnasium.

For andet år i træk er hun en del af det elevkorps, der gennem Instagram fortæller om det faglige og sociale liv på skolen. 

“Jeg vil gerne have indflydelse på, hvordan Helsingør Gymnasium præsenterer sig for kommende elever,” siger hun om sine bevæggrunde for at søge korpset.

Instagram var en af de afgørende faktorer for den 16-årige gymnasieelev, da hun i sin tid selv skulle vælge mellem gymnasierne.

“Helsingør Gymnasiums Instagram var med til, at jeg valgte skolen, fordi den viste et godt fællesskab, gode arrangementer og et liv uden for skolen,” siger Alma Gundelach.

Gymnasiets vicerektor, Claus Corneliussen, der for fem år siden søsatte elevkorpset, ser sociale medier som en vigtig brik til at forstærke den interne kultur og formidle den til potentielle elever. 

“Vi lever af og tjener vores penge på at danne og uddanne elever, så derfor er det vigtigt, at vi gør os synlige for dem. Sociale medier er en rigtig god måde at skabe den synlighed på,” siger han.

Sociale medier skaber identitet
Grusset knirker under Rasmus Amtofts fødder, mens han går rundt på parkeringspladsen foran kursuscentret i Korsør.

Han er rådgiver i Elberth Kommunikation og i fuld gang med at afholde et tredageskursus for Danske Gymnasier, hvor deltagerne lærer at bruge sociale medier i arbejdet med at tiltrække elever, fremvise sig for omverdenen og underbygge skolens kultur.

“Gymnasier i dag er mere end cosinus og sinus, det er et fællesskab. Og det fællesskab starter mange andre steder end i klasseværelset,” siger Rasmus Amtoft.

I stedet formes det fællesskab på digitale kanaler som TikTok og Instagram eller i podcasts, forklarer han. “Det er her, hvor gymnasierne kan vise, hvad de har på hylderne i forhold til studieture, arrangementer og meget andet. Fællesskabet er en afgørende faktor for at tiltrække og fastholde elever,” siger Rasmus Amtoft.

Han fortæller, at kommende elever i høj grad orienterer sig på gymnasiernes sociale kanaler. “Skoleelever kigger efter identitet og tjekkethed, og hvis gymnasiets identitet er på en træt hjemmeside og ikke til stede på TikTok, så vælger de noget andet,” siger han.

Og vicerektor Claus Corneliussen  er overbevist om, at skolens brug af sociale medier har haft betydning både internt og eksternt.

“Internt giver det en følelses af fællesskab. Det giver en vi-følelse, at man kan følge med i livet på tværs af årgange. Skolen er noget, vi skaber sammen, og der hjælper sociale medier til et bedre resultat,” siger han.

Eksternt er han påpasselig med at påpege en direkte kausalitet mellem sociale medier og optag. De kan dog se, at for fem år siden havde Helsingør Gymnasium tre klasser med elever, der havde valgt dem som andenprioritet.

“Nu har vi ikke længere plads til alle de elever, der søger os. Vi er gået 34 procent frem i førsteprioritetsansøgninger fra 2018 til 2022 i et marked, der demografisk burde falde,” lyder det fra Claus Corneliussen.

Anderledes ser de på det på Køge Gymnasium. Her fortæller rektor Peter Schiødt, at man primært bruger sociale medier i den interne elev-til-elev-kommunikation. Og altså ikke som en del af gymnasiets branding. 

“Vi kommunikerer ikke meget til kommende elever. Jeg tror ikke, at det at målrette de sociale medier til kommende elever er sagen. Der virker mund-til-mund-metoden bedre.”

Ligesom på Helsingør Gymnasium har man givet eleverne kontrollen med Instagram. Her bliver elevrepræsentanterne valgt gennem elevrådet. 

“Vi bruger det primært i vores elev-til-elev-kommunikation. Det betyder noget for deres indbyrdes forhold og tilhørsforhold til skolen, og det er vigtigt, at der bliver kommunikeret på et sprog, som de forstår,” siger Peter Schiødt. 

Er du ikke bange for, at I får svært ved at tiltrække elever?

“Nej, vi har den søgning, vi har brug for. Vi har simpelthen ikke plads til flere og har ikke behov for at lave noget ekstra.”

Frihed under ansvar 
Da Claus Corneliussen for fem år siden valgte at give eleverne ansvaret for Helsingør Gymnasiums Instagram, var det med antagelsen om, at indholdet ville blive bedre, når afsenderen var jævnaldrende med modtageren.

“Indholdet bliver mere naturligt,  når det er de unge selv, der står for det. De kan nemmere stikke et kamera op i hovedet på en musikklasse, der jammer. Det bliver helt anderledes, når det er en midaldrende vicerektor,” siger han.

Mens eleverne står for Instagram, der skal ramme nuværende elever og deres søskende, kører vicerektoren Facebook-siden, der i højere grad er målrettet tidligere elever og forældre.

“Ved at give ansvaret til eleverne, viser man en mere troværdig og virkelighedsnær side af gymnasiet. Det bliver mere relaterbart. Jeg har mødt flere, der har sagt, at de overvejer at starte på Helsingør, efter at de har set skolens sociale medier,” tilføjer Alma Gundelach.

Skolerne skal dog være bevidste om den opgave, de giver videre til eleverne, advarer Rasmus Amtoft. “Jeg kan godt forstå, man giver ansvaret for sociale medier til eleverne, men det er ekstremt vigtigt, at det også kommer med en beskrivelse af ansvaret, så eleverne overholder billedet af gymnasiet og tonen på de sociale medier,” siger han.

Det ansvar, mener Claus Corneliussen, at de er meget bevidste om. Elever, der vil arbejde med skolens sociale medier, skal ansøge hos ham og derefter gennemgå workshops, der bliver afholdt i samarbejde med CompanYoung, som også står for gymnasiets overordnede mediestrategi.

“Ambassadørerne får frihed under ansvar. Vi står primært for kvalitetskontrol. Teksten kan blive for sjov, læst på en anden måde end tiltænkt, eller der kan være faktuelle fejl, og det retter vi til,” lyder det fra Claus Corneliussen.

Det er Peter Schiødt fra Køge Gymnasium enig i. Han er samtidig påpasselig med at skabe deciderede regelsæt for eleverne, da det kan dræbe lysten.

“Hvis man gerne vil have andet indhold kommunikeret på de sociale medier, er det vigtigt, at man går i dialog med eleverne og ikke fratager dem lysten ved at uddelegere regler,” siger han. 

Gennem sit arbejde med gymnasiets sociale medier har Alma Gundelach lært, hvordan hun påvirker og rammer sin målgruppe,  og det har hjulpet hende med analyser i andre fag.

“Det kan være grænseoverskridende, fordi det er et stort ansvar, men det er en kreativ udfordring, hvor du kan udfolde dig  og lære meget.”