Anglicismer i klasseværelset: Go eller no go?

Det er en nice måde, Leonardo da Vinci tegner på. Den slags vendinger støder Jens Viggo Olavi Nielsen ofte på. I gymnasieelevernes skriftlige opgaver vel at mærke. Han er lærer på Rybners Gymnasium i Esbjerg, og han har bemærket, at engelske ord og vendinger er hyppige gæster i elevernes sprog. Både mundtligt og skriftligt, i undervisning og fritid. “Min umiddelbare holdning til anglicismer er, at der ikke er nogen grund til at bruge et engelsk ord, hvis der findes et lige så godt udtryk på dansk,” siger han. 

Jens Viggo Olavi Nielsen vurderer, at rigtig mange elever sagtens formår at skelne mellem undervisningens fagsprog og frikvarterernes mere frivole ungdomsjargon, men peger samtidig på, at det ikke gælder alle. “Problemet er et stigende mindretal, der akut mangler et sprog – det være sig det engelske eller det danske – og derfor skal have rigtig meget hjælp til at lære at beherske forskellene i sprogbrug alt efter situation og kontekst.”

Anglicismer i unges sprogbrug er støt stigende, og dr.phil. Henrik Gottlieb, lektor emeritus og forsker i anglicismer, anslår, at halvdelen af alle nye ord på dansk – i hans brede definition – er anglicismer. “Det betyder ikke, at det er de ord, der bliver optaget i ordbogen, men de ord, der bruges i det talte hverdagssprog,” siger han.

Sprogforsker: Anglicismer er ikke problemet
Jens Viggo Olavi Nielsen mener, at alle lærere har et ansvar for at vise eleverne vejen ved selv at bruge et varieret og nuanceret (dansk) sprog. “Vi må godt som lærere nænsomt gøre opmærksom på, at der skam findes bedre og mere righoldige udtryk på dansk. Man kan fx sammen forsøge at omformulere sætningen,” siger han som en opfordring til lærerne om at hjælpe eleverne til et større ordforråd. 

Henrik Gottlieb er et stykke af vejen enig. I hvert fald når det kommer til at give eleverne et varieret og nuanceret ordforråd. “Lærerne har en pligt til at hjælpe de unge med at få et rigt sprog. Hvis de kan udvide deres ordforråd med engelske ord og udtryk, er det en fordel,” siger han. Gottlieb er ikke så bekymret for det engelske sprogs indtog i danske gymnasieelevers sprogbrug. Hverken i tale eller skrift. “Det vigtigste er at fastholde og udvikle en rigdom i sproget, så unge mennesker har en hel vifte af ord og udtryk, de kan bruge, så det hele ikke bliver fuck og fedt,” siger han.

Henrik Gottlieb foreslår, at lærerne hjælper eleverne med at udvide ord- kendskabet og opøve et større ord- forråd ved fx at lave multiple choice-opgaver med gamle danske ord og udtryk. Han nævner selv: Man skal ikke stikke op for bollemælk. Eller skrivemaskine – et ord, han tror, mange unge ikke længere kender betydningen af. “Lærerne skal vække elevernes glæde ved sproget. Glæden ved at kommunikere – og blive forstået – er det vigtigste,” siger Henrik Gottlieb. Han understreger samtidig, at det ikke bør være et mål i sig selv at holde skriftsproget fri for anglicismer. “Det er ikke så vigtigt, om det er dansk eller engelsk. Det vigtigste er den kommunikative succes – at man kommer igennem med sit budskab,” understreger han.

Gottlieb anerkender, at det er et problem, hvis ordforrådet bliver mindre, og sproget skrumper, men at sproget udvider sig med låneord fra andre sprog, ser han ikke som et problem. “Det, der kan være noget ondt i, er, hvis forståelsen og nuancerne forsvinder,” siger han og fremhæver samtidig et aktuelt eksempel, ordet ‘formiddag’. Det findes ikke på engelsk, hvor man siger ‘good morning’ indtil kl. 12 middag. Henrik Gottlieb er bekymret for, at nuancerne går tabt, hvis vi gør som på engelsk og skrotter formiddagen.

“Brug det mest kraftfulde udtryk” 
Henrik Gottlieb opdeler groft sagt anglicismer i to grupper: låneord og kodeskift. Låneordene er enkeltord, der optages mere eller mindre direkte i dansk, hvorimod kodeskift er hele engelske sætninger, der flettes ind mellem de danske. “Mange unge forlader, midt i sætningen, det danske sprog og zigzagger ind i engelsk, enten fordi de ikke kan finde ordene på dansk, eller fordi de synes, det lyder smart. De er heller ikke altid opmærksomme på, at de skifter, fordi det flyder så naturligt for dem,” siger han. En hovedårsag er, at engelsk efterhånden har status som andetsprog snarere end fremmedsprog i Danmark.

Katri Bügel, der underviser i engelsk, latin og oldtidskundskab på Christianshavns Gymnasium, oplever ikke, at anglicismer i dansk er noget større problem i undervisningen. “Jeg hører selvfølgelig en del overførsler, men det er ikke noget, der forstyrrer. Der er nok en del mere i det daglige sprog end i klasselokalerne. Random var meget oppe i nogle år, men nu synes jeg ikke, det er noget, jeg hører så meget. Det, der kan være et problem, er syntaks og faste udtryk, som bliver overført på en måde, hvor den danske syntaks glider – det oplever jeg i de større skriftlige opgaver, hvor der jo skrives og formidles på dansk,” fastslår hun.

Nanna Vesterdorf, dansk- og engelsklærer på Christianshavns Gymnasium, tilslutter sig. “Der er tre områder, hvor jeg ser afsmitning fra engelsk i elevernes dansk: deres brug af præpositioner, ‘de føler kærlighed for nogen’, deres idiomer, ‘de har hinandens ryg’, og i relativt mange enkeltord, som de bruger på en ny måde – de vil nødig være ‘solbrændte’, fordi de overtager betydningen ‘sunburnt’, men de vil gerne have en lækker ‘tan’,” siger hun. Nanna Vesterdorf oplever, at problemet er blevet større de sidste ti år. “Men det helt store problem med elevernes sprog er egentlig, at de læser for lidt på dansk og derfor nemt bliver ledt på afveje,” understreger hun. 

De observationer kan Henrik Gottlieb nikke genkendende til, og han fremhæver udtrykkene ‘jeg var sådan’ (I was like) og ‘jeg kan ikke få mit hoved rundt om det’ (I can’t wrap my head around it), der begge er eksempler på fordanskninger af faste engelske vendinger. Det engelske sprogs påvirkning af dansk er ikke noget nyt fænomen. Det har altid foregået, og det er, ifølge Henrik Gottlieb, en udvikling, der ikke stopper lige foreløbig. Og det bør den heller ikke. “Eleverne skal bruge det mest kraftfulde udtryk. Det med mest finesse og nuancer,” fastslår han.

Go eller no go?
Kan du acceptere disse ord i mundtlige svar fra eleverne i undervisningssituationer? Vi har spurgt en gruppe lærere.

Jakob Horn Møller, lektor på ZBC
Hvis det er en elev, som man er glad for bare at høre et eller andet fra, ville jeg ikke rette det, mens jeg oftere ville gøre det, hvis det var en elev, som jeg forventede mig mere af. Det kommer også an på, hvor meget og hvordan det bruges. Hvis en elev leder efter ordet og ender med at komme op med en anglicisme, vil jeg gøre mindre ud af det, end hvis alle eleverne konsekvent bruger den.

Louise Torp-Petersen Jensen, dansk, fransk, latin og AP, Christianshavns Gymnasium
Jeg ville skelne mellem, hvad det er for en type mundtlig kommunikation, der er tale om. Hvis det er faglige svar, ville jeg næppe acceptere nogen af dem (eller jeg ville prøve at påvirke eleven til at formulere sig mere fagligt i stedet), men i den afslappede mundtlige kommunikation ville jeg ikke studse over de oplistede anglicismer.

Nanna Vesterdorf, dansk og engelsk, Christianshavns Gymnasium
Nej til alle, men jeg ville i en mundtlig undervisningssituation sandsynligvis reagere med en korrigerende spejling, fx ”Du synes altså, at det er pinligt?”, hvis eleven har sagt, at noget er ”cringe”.

Kristian Jepsen Steg, historie og tysk, Midtfyns Gymnasium.
I talesproget er jeg ret tolerant. Det eneste, jeg synes er svært, er, når de ureflekteret forsøger at oversætte engelske vendinger direkte til dansk. Som eksempel: ”Handlingen tager plads i 1800-tallet” (takes place). Jeg bryder mig heller ikke om ”random”. ”Fuck” er kontekstafhængigt. Som almindeligt bandeord vil jeg ikke acceptere det, fordi det jo virkelig opfattes som groft i engelsksprogede lande.