- Beskrivelse
- Yderligere info
Rengøring og samfundet handler om rengøringsfagets historie. Bogen tager udgangspunkt i brugerservice, herunder rengøring og specielle serviceydelser, som en jobfunktion i virksomheder, institutioner og på hospitalet.
Inden for de seneste 100 år har Danmark udviklet sig fra at være et bondesamfund til at være et videns- og informationssamfund. Rengøringsarbejdet har i samme periode udviklet sig fra at være en hjemlig syssel (husmoderrengøring) til at være en omfattende og moderne serviceindustri.
I dag spænder servicesektoren over vidt forskellige brancher: Hotel- og restaurationsbranchen, turisme, transport, underholdning, events, rengøring og specielle serviceydelser, vagt- og sikkerhedsservice samt ejendomsservice.
Bogen henvender sig først og fremmest til elever på serviceassistentuddannelsen, men alle med tilknytning til faget kan drage nytte af bogen.