TrivselsLUP-trilogien har været en game-changer

For Praxis er det vigtigt at stå på kvalificeret viden om unge i uddannelse. Derfor indledte vi i 2023 et samarbejde med Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning på Syddansk Universitet med henblik på at undersøge, hvordan det står til med trivslen blandt eleverne på landets ungdomsuddannelser.

Den ambition har udviklet sig til en treårig trivselsundersøgelse, som har været en game changer i mange henseender. Undersøgelserne har kalibreret vores opfattelse af, hvordan unge i uddannelse trives, og sammen med Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning har vi været med til at rykke ved det trivselsbillede, som ofte er dystert fremstillet i medierne.

Med TrivselsLUP-trilogien har forskerne, Ane Qvortrup og Eva Lykkegaard, givet trivselsdebatten et nyt og nuanceret sprog, der tydeligt differentierer mellem tre forskellige trivselsdimensioner: social, mental og faglig. I de sociale og mentale aspekter af trivslen står de unge stærkt. Det tegner et billede af robuste unge i velfungerende fællesskaber.

Med over 30.000 besvarelser fordelt på tre år er der solid klippegrund under hovedkonklusionen: eleverne på landets ungdomsuddannelser har det godt. Det underbygges også, når de to forskere dykker ned i segmenterne og sammenligner på tværs af de tre undersøgelser. I den forbindelse er det særligt overraskende, at de unge på erhvervsuddannelserne trives bedre end andre unge - det gør de både på grundforløbet og hovedforløbet.

Og den positive grundtone er vigtig at holde sig for øje, for TrivselsLUP #3 leverer en skarp diagnose og en klar opfordring til handling: Der er plads til forbedring af elevernes faglige trivsel. De unge ønsker, over en bred kam, rum til fordybelse, ligesom deres opfattelse af lærernes engagement og skolens ry er vigtige og understøttende elementer for at trives fagligt.

Som leverandør af læremidler kan vi ikke bidrage kvalificeret, når det handler om det sociale og det mentale. Vi er i feltet for at understøtte den faglige trivsel, og her henter vi stærk inspiration i de tre undersøgelser. Vi hæfter os bl.a. ved følgende faglige trivselsdrivere:

• Elevernes medbestemmelse
• Elevernes forhold til AI
• Elevernes self-efficacy og aktive deltagelse
• Elevernes oplevelse af at kunne huske det de lærer.

Under disse overskrifter ser vi stærke potentialer for at skærpe vores fokus på faglig trivsel, når vi designer de enkelte fags didaktiske baser, bygger nye features i vores platforme og udvælger indhold, der giver udfoldelses- og valgmuligheder for eleverne. Vores materialer tager nemlig afsæt i fagenes grundelementer, samtidig med at indholdet er virkelighedsnært og tager fat i elevernes erfaringer, og dermed aktiverer deres forforståelse. I dette spænd opstår læring, der er relaterbar for eleverne. 

Læring blomstrer, når relevant indhold, viden, udfoldelses- og valgmuligheder kombineres med relevante teknologier, fx AI, og medieindhold, fx podcasts og film. Heri ligger opgaven som læremiddelproducent i 2026.

Datasættene fra TrivselsLUP-trilogien giver os vigtige indsigter i, hvad der er væsentligt i læremidler, så de opleves som meningsfulde for eleverne og dermed kan bidrage til en øget faglig trivsel. Vi er allerede blevet meget inspireret og ser frem til en samlet konklusion med analyser, der går på tværs af tre års epokegørende forskning.

Periskopet har været helt inde i hjertet af de danske ungdomsuddannelser. Det har skubbet til diskursen og givet ny og stærk viden. Det er vi stolte af, og vi glæder os til at kunne bidrage til en fokuseret faglig trivsel.

UNGES TRIVSEL UNDER LUP:

En treårig national undersøgelse

Den treårige TrivselsLUP-undersøgelse er designet og gennemført af Professor Ane Qvortrup og lektor Eva Lykkegaard fra Center for
Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning i samarbejde med Praxis og de nationale uddannelsesorganisationer.

I kamp mod unuancerede trivselsforståelser
TrivselsLUP-undersøgelserne kan ses som en reaktion på den række af undersøgelser af og diskurser om unges trivsel, som inden undersøgelsen var dominerende i medierne. I de undersøgelser, der blev præsenteret, blev trivsel knyttet til enten rent negative eller positive spørgsmål og relateret meget entydigt til umiddelbare følelser af glæde og tilfredshed. Samtidig har der i en række sammenhænge været en tendens til at måle trivsel op imod objektive kriterier for trivsel, fx ved at måle social trivsel baseret på spørgsmål om antal venner eller om deltagelse i bestemte aktiviteter. Med sådanne fokuseringer lever forståelsen af trivsel imidlertid ikke op til nationale og internationale teorier om trivsel. For at gøre dette har TrivselsLUP-undersøgelserne været designet ud fra et fokus på, at:

1. Trivsel ikke er lig med et fravær af negative følelser. Det er et menneskeligt grundvilkår at have både positive og negative følelser, og derfor skal trivsel måles som balancen herimellem.
2. Trivsel både er hedonisk og eudaimonisk. Det handler ikke kun om at have det godt her og nu (hedonisk trivsel) men også om en oplevelse af mening, potentiale og værdi knyttet til det, man gør (eudaimonisk trivsel).
3. Trivsel er subjektiv, men må i uddannelse kobles til skolens formål. Trivsel udspringer af individuelle følelser og oplevelser, som i uddannelsessammenhænge må relateres til de uddannelsesmæssige og faglige formål og mål.

For at indfange dette operationaliserer og måler TrivselsLUP-undersøgelserne trivsel som et multifacetteret koncept, der omfatter mere end blot det at være glad. Trivsel handler i uddannelseskontekster også om gennem sociale og faglige fællesskaber at udvikle sig som person, realisere sig selv og føle, at man bidrager til fællesskaberne. Således forstås trivsel i TrivselsLUP-undersøgelserne som bestående af tre overlappende trivselsdimensioner: Mental trivsel, social trivsel og faglig trivsel:

• Den mentale dimension af trivsel omfatter individers tendens til at være tilfredse med dagligdagen, opleve at livet er godt, føle selvsikkerhed og tænke positivt.
• Den sociale dimension af trivsel henviser til oplevelsen af at tilhøre en social gruppe eller et socialt fællesskab, hvor individets deltagelse og engagement anerkendes og værdsættes.
• Den faglige dimension af trivsel refererer til en overvægt af positive følelser over for fagligt arbejde samt en oplevelse af mening, personlig vækst og muligheder for selvrealisering knyttet til indvielsen i fag og egen faglige udvikling.

35.000 besvarelser
På hvert af de tre år er gennemført en omfattende spørgeskemaundersøgelse udsendt til et meget bredt udsnit af uddannelser (stx, hhx, htx, hf, eux, eud), regioner, køn og faglige retninger. I alt er der indsamlet knap 35.000 besvarelser over tre år fra mere end 100 ungdomsuddannelser.
De tre år dækker forskellige elevgrupper:

• TrivselsLUP #1: Nystartede elever
• TrivselsLUP #2: Elever på andet år
• TrivselsLUP #3: Elever på sidste år af deres ungdomsuddannelse eller på hovedforløbet af deres erhvervsuddannelse

Spørgeskemaet er videreudviklet år for år, men bygger på samme centrale tematiske kerne om mental, social og faglig trivsel samt de læringstilgange og undervisningsformer, der i en uddannelseskontekst kan have indflydelse på elevernes trivsel.

Høj trivsel på ungdomsuddannelserne
TrivselsLUP viser, at størstedelen af danske unge er i høj trivsel, når trivsel måles balanceret med både positive og negative følelser samt hedoniske og eudaimoniske aspekter. Det giver et langt mere nuanceret billede end tidligere undersøgelser. På ungdomsuddannelserne ligger både mental og social trivsel højt og stabilt, og elever oplever generelt, at de er glade, i godt humør og føler sig som en del af et fællesskab, der ser og anerkender dem.
 

Analyserne viser dog også, at den faglige trivsel konsekvent ligger lavere end de øvrige trivselsdimensioner, og at forskellen bliver tydeligere, jo længere eleverne kommer i deres uddannelse.

Sammenhængen mellem mental og social trivsel er stærk, mens den er svag mellem social og faglig trivsel. Det betyder, at elever kan trives i sociale fællesskaber uden at opleve faglig trivsel. Derfor kan faglige trivsel ikke forstås som et biprodukt af et godt socialt miljø, men kræver målrettede pædagogiske indsatser på skolen og i undervisningen.

Læs mere

Luk

 

Forskellige trivselsprofiler
TrivselsLUP går længere end mange tidligere trivselsundersøgelser ved ikke kun at se på trivselsgennemsnit, men ved at identificere forskellige trivselsprofiler blandt eleverne. Det giver et langt mere nuanceret billede af elevernes trivsel.

På første årgang viser undersøgelsen en tydelig lavtrivselsgruppe, hvor eleverne scorer meget lavt på både mental og social trivsel og relativt lavt på faglig trivsel. Denne gruppe adskiller sig fra de øvrige elever. Når vi måler trivslen på andet år, genfinder vi ikke denne lavtrivselsgruppe. Denne udvikling viser, at elever, der i starten havde svært ved at finde sig til rette på ungdomsuddannelsen mentalt og socialt, i løbet af det første år enten har valgt at afbryde deres uddannelse eller har løftet og stabiliseret sig socialt og mentalt.

På tredje år sker endnu en tydelig forskydning. Det lineære høj-lav-mønster, vi så i de to første målinger, er mere nuanceret i den sidste måling ved identifikationen af en gruppe af elever med differentieret trivsel. Det er elever, der trives godt mentalt og socialt, men scorer markant lavere på faglig trivsel.

Udviklingen er bemærkelsesværdig, fordi den viser, at unges mentale og sociale trivsel ikke falder gennem deres ungdomsuddannelse. Tværtimod ligger både den mentale og sociale trivsel relativt stabilt eller endda stigende på tværs af årgange. Samtidig ser vi, at den faglige trivsel i både TrivselsLUP #2 og #3 ligger lavere end de øvrige trivselsdimensioner – og for den differentierede trivselsgruppe i TrivselsLUP #3 ligger den markant lavere. Det peger på, at arbejdet med faglig trivsel er relevant på tværs af ungdomsuddannelserne og på tværs af årgange – ikke mindst for elever på deres sidste år af de gymnasiale uddannelser og på hovedforløbet af erhvervsuddannelserne.

Hvordan kan vi støtte den faglige trivsel?
Faglig trivsel påvirkes af – og påvirker – en række konkrete forhold i elevernes møde med undervisningen, lærerne og uddannelsen som helhed. TrivselsLUP-undersøgelserne peger på tværs af de tre indsamlingsrunder på, at særligt elevernes self-efficacy (deres tro på egne evner), deres relationer til lærerne, deres undervisningsoplevelser samt deres uddannelsesvalg og forventninger har stor betydning for variationer i faglig trivsel. Dermed bliver opmærksomhed på disse faktorer et centralt pædagogisk greb i arbejdet med at løfte den faglige trivsel på ungdomsuddannelserne.

Self-efficacy, mestring og aktiv deltagelse
På alle tre år af de unges ungdomsuddannelse forklarer self-efficacy en stor del af elevernes læring.
Self-efficacy viser imidlertid en central udvikling over tid. Hvor det er den generelle tro på egne evner, der forklarer faglig trivsel på første år, er det på andet år en tro på at kunne lykkes hvis man er i stand til at yde den påkrævede indsats (det kan fx være at lave lektier eller række hånden op i undervisningen). I TrivselsLUP #3 er det udover troen på egne evner og at en indsats gør en forskel, en oplevelse af, at ens indsats er med til at øge interessen for faget, der særligt er med til at forklare den faglige trivsel. Det ser altså ud til, at eleverne modnes ift. deres self-efficacy hen over de tre år.

Lærernes rolle for elevernes faglige trivsel
TrivselsLUP viser, at relationen til læreren er blandt de stærkeste forklaringer på faglig trivsel på tværs af uddannelser og over alle tre målinger. Elevernes oplevelse af lærerens forståelse, støtte, tålmodighed og respekt er blandt de mest markante forklaringer på variationer i faglige trivsel. Når eleverne føler sig taget alvorligt, mødt med ro og tydelige forklaringer, styrkes deres faglige trivsel. Omvendt falder den, når de møder utydelighed, ubehagelige jokes og manglende støtte eller faglighed.

Elevernes oplevelse af deres lærere er positiv og forholdsvis konstant på tværs af de tre målinger. Eksempelvis er ca. halvdelen enige/meget enige i, at deres lærere tager sig tid til at hjælpe hver enkelt elev, imens under 20 % er uenige/meget uenige heri på tværs af de tre dataindsamlinger.

Undervisningsoplevelser
TrivselsLUP-undersøgelserne har undersøgt elevernes undervisningspræferencer ud fra spørgsmål om deres oplevelse af, hvordan de lærer. Denne tilgang er inspireret af forskning, der finder, at et mismatch mellem elevernes oplevelse af, hvordan de lærer, og de undervisningsformer, de møder på en uddannelse, er afgørende for deltagelse og engagement. Med dette udgangspunkt når undersøgelserne frem til en række interessant fund.

På tværs af ungdomsuddannelserne viser analyserne, at faglig trivsel i høj grad hænger sammen med elevernes oplevelser af konkrete undervisningsformer – men at de former, der betyder mest, ændrer sig, efterhånden som eleverne bevæger sig gennem uddannelsen.

På første år trives elever bedst, når de føler, at de lærer af klassisk skolastisk undervisning: læreroplæg, noter, afleveringer, individuelt arbejde og med digitale medier. Senere i uddannelsesforløbet bliver billedet mere differentieret, og forskellige elevgrupper responderer på forskellige undervisningsgreb. For nogle elever øger teoritunge forløb og faglige begreber den faglige trivsel; for andre gør koblingen til virkeligheden, praksisnære eksempler eller meningsfulde lektier den største forskel. På flere uddannelser spiller også oplevelsen af, at større opgaver bidrager til reel viden, en væsentlig rolle, mens betydningen af AI varierer fra at være en støtte til at være en kilde til usikkerhed. Der tegner sig dermed et tydeligt mønster: Faglig trivsel følger ikke én bestemt pædagogik, men afhænger af, om undervisningen opleves som meningsfuld, forståelig og relevant for elevernes faglige udvikling.

Resultaterne understreger behovet for didaktiske valg, der tager højde for både niveau, kontekst og elevgruppens måde at lære på – og at faglig trivsel kræver en sammensat palet af greb frem for én universel løsning. Samtidig er det vigtigt at påpege, at man ikke ud fra elevernes undervisningspræferencer kan konkludere, hvordan det er godt at undervise. Dette må altid være specificeret med reference til faglige formål og mål samt det konkrete indhold.

Uddannelsesvalg og forventninger
Elevernes begrundelser for valg af deres ungdomsuddannelse (TrivselsLUP #1) og deres løbende forventninger til uddannelsen er med til at forklare variationer i faglig trivsel.

Elever, der har valgt ud fra interesse eller identitet (“det matcher bare lige mig”), trives markant bedre fagligt end elever, der primært har truffet nytteværdivalg, hvor uddannelsen er midlet til et andet mål (fx arbejde eller en videregående uddannelse) fremfor målet i sig selv. Men forventninger fortsætter med at spille en rolle langt ind i uddannelsen. På første år ser vi, at elever, der forventer faglig udvikling, generelt er i højere faglig trivsel. I TrivselsLUP #2 er det – afhængig af ungdomsuddannelsestypen – elever, der forventer, at uddannelsen vil give personlig udvikling, problemløsningsevner, praktiske færdigheder og karrierelæring, der er i højest faglig trivsel. I TrivselsLUP #3 ser vi, at elevernes forventninger peger ud over ungdomsuddannelsen, og at de elever, der er i højest faglig trivsel, er de elever, der er spændte på, hvor uddannelsen fører hen.

Et sprog for faglig trivsel
Med TrivselsLUP-undersøgelserne er det lykkedes at skabe et systematisk, empirisk vidensgrundlag om trivsel, læringstilgange og undervisningsformer blandt elever på de danske ungdomsuddannelser – fra deres første møde med uddannelsen til afslutningen af forløbet. Ydermere har undersøgelserne tilbudt et sprog for faglig trivsel – som indtil nu har manglet i Danmark. Dette har hæmmet muligheden for at arbejde målrettet med området. Derfor anbefaler vi, at skoler udvikler og deler et fælles, nuanceret sprog, der både rummer positive og negative faglige følelser, hedoniske og eudaimoniske aspekter, og som gør det legitimt at tale om læringsmodstand, fordybelse, mening og faglig udvikling. Sproget skal normalisere, at frustration, tvivl og kompleksitet er en naturlig del af læring – men at de kan håndteres og ofte leder til indsigt og fremdrift. Et fælles sprog gør det muligt at identificere faglig mistrivsel, støtte elever i deres læringsprocesser og skabe realistiske forventninger til, hvordan det føles at lære noget nyt. Ved at tale åbent og systematisk om faglig glæde, udfordring, flow, forståelse, nysgerrighed og anstrengelse bliver faglig trivsel synlig, legitim og noget, elever og lærere kan arbejde med i fællesskab.