Grammatik i brug - en basal indføring i dansk grammatik
- Beskrivelse
- Yderligere info
Grammatik i brug er nu blevet til to selvstændige bøger: en basal indføring og en udvidet, mere omfattende indføring i dansk grammatik.
Grammatik i brug – en basal indføring i dansk grammatik henvender sig til sprogcenterkursister på modul 3-6 på DU2, men kan også anvendes på højskoler, VUC, FVU, FGU, i folkeskolen og andre steder i undervisningssystemet, hvor der arbejdes praktisk med dansk grammatik i andetsprogsundervisningen.
Denne bog indeholder mere af alt det gode: et væld af forskellige og inspirerende opgaver med udgangspunkt i dagligdags ordforråd, så øvelserne bliver relevante og træner et anvendeligt dansk, og en sand guldgrube af idéer, fif og forklaringsmodeller til det daglige grammatikarbejde.
Grammatik i brug er en alt-i-en-grammatik, der består af følgende elementer:
- Grundbogen med inspirerende mundtlige og skriftlige opgaver
- Opslagshæftet Grammatikken i en lomme bag i bogen, hvor alle de grammatiske regler gennemgås og forklares i et lettilgængeligt sprog.
- Gratis digitale øvelser til brugerne med supplerende, selvrettende opgaver på praxisOnline; de giver rig mulighed for differentieret og fleksibel undervisning.
- Til systemet hører også en solid lærervejledning med kommentarer, ekstra opgaveark, kopisider, sjove spil, en verbumliste, grammatiktest og en rettenøgle til alle opgaver. Lærervejledningen tilkøbes separat.
Grammatik i brug
- opfordrer kursisterne til at arbejde induktivt og selv finde og formulere de grammatiske regler, så de lærer grammatikken ved at se den i brug
- træner kursisterne i at bruge de grammatiske regler korrekt i fri skrift og tale
- lærer kursisterne at blive bedre til at opdage sprogfejl og til selv at finde og forstå de grammatiske forklaringer på fejlene.
Grammatik i brug kan både bruges i undervisningen i klassen, som hjemmearbejde og som selvstudium, da der findes en facitliste med løsninger til alle opgaver på praxisOnline.