Sætningsled og ordstilling er til unge voksne, som modtager danskundervisning på G og FED-niveau. Materialet er til VUC, FGU, ungdomsskoler, efterskoler, tekniske skoler, handelsskoler m.m.- og selvfølgelig også til folkeskolens afgangsklasser.
Sætningsled og ordstilling præsenterer på en overskuelig og pædagogisk måde nødvendig viden om sætningsled og ordstilling. Alle de grammatiske regler, som bogen beskriver, efterfølges af eksempler og korte øvelser.
Hvert kapitel indledes med aktivering af forforståelse og førfaglig viden om det grammatiske område, som behandles i kapitlet. Derefter bliver teorien gennemgået i et klart sprog og belyst med eksempler.
Man kan nå at arbejde det enkelte grammatiske område igennem på en lektion eller to. Bogen har indbygget progression, så eleverne får en gradvis større forståelse for og beherskelse af reglerne for sætningsanalyse på dansk. Fra de enkelte led til tegnsætning.
Ekstramaterialer
Bogen suppleres af et website med interaktive opgaver frit tilgængeligt.
Share this page