Motivér gennem en skærm

Et af de forløb, som HF & VUC FYN-kursister er blevet tilbudt igennem de sidste ti år, er et rent online undervisningsforløb. Selvom mange kursister her møder deres lærer fysisk første gang til eksamen, er det alligevel relationen til læreren, der står frem som noget af det vigtigste for et godt forløb, når de studerende evaluerer.
“Husk at spørge, om Marias søn er blevet rask”. Sådan står der på en note ud for det næste meet-møde i kalenderen hos Liselotte Poulsen, der underviser i dansk og psykologi hos HF & VUC FYN. Hun er en af dem, der ofte først ser sine elever uden for en skærm til eksamen, alligevel er relationerne stærke mellem elev og lærer.
I ti år har lærere på den fynske skole arbejdet på, hvordan man bedst motiverer kursister til at holde fast, når klassekammerater ikke er en del af hverdagen.
To gange om ugen har Liselotte Poulsen træffetider. Her dukker de studerende op på skærmen fra så forskellige steder som et kontor i Glamsbjerg, en café i Odense, en strand i Thailand, nogen gange fra et køkken i Canada eller noget helt femte.
HF & VUC FYNs fjernundervisningstilbud gør, at de studerende kan deltage i undervisningen, uanset hvor og hvornår det passer ind i deres liv. Eneste faste møde før eksamen er, når læreren har træffetider. Her kan kursisterne skrive sig på en tid, der passer dem, og så ellers klikke sig ind til deres lærere og få hjælp til det, de har brug for hjælp til, eller aflevere en mundtlig opgave.
Det er i det møde, der typisk er et af om ugen, vi har mulighed for at skabe en relation, fortæller Liselotte Poulsen.
“Kursisterne kommer både med spørgsmål til en tekst, de fx ikke har forstået, eller de afleverer en mundtlig opgave”, fortæller Liselotte Poulsen. Men der foregår meget mere på sådan et kvarter.
“Det er jo her, vi skaber relationen, og det er her, vi motiverer til at holde fast og blive ved. De fortæller ofte også, hvis der er noget, der er svært i deres liv, og her kan vi komme tæt på, fordi vi er alene med den studerende”, forklarer den erfarne underviser.

Det er jo her, vi skaber relationen, og det er her, vi motiverer til at holde fast og blive ved. De fortæller ofte også, hvis der er noget, der er svært i deres liv, og her kan vi komme tæt på, fordi vi er alene med den studerende.

Liselotte Poulsen

Nogen gange kan det dog være svært at holde helt styr på de mange studerende, man ikke møder jævnligt. Derfor har Liselotte Poulsen et system, der hjælper hende med at være tæt på kursisterne. “Jeg tager noter til vores møder. Det betyder, at jeg kan huske, hvad vi talte om sidst, og at jeg kan starte, hvor vi sluttede, i stedet for at skulle starte med at bygge relationen forfra hver gang.”
Det er derfra noten med spørgsmålet om Marias søn fra indledningen kommer ind. Når man kan starte samtalen med at spørge ind til noget, man talte om sidst, er man allerede langt, forklarer Liselotte Poulsen. Og den tilgang ser ud til at virke, for når man ser på kursisternes evalueringer, er det meget tydeligt, at det er de tætte relationer mellem lærer og elev, de peger på, som noget af det bedste ved at tage en uddannelse via fjernundervisning, fortæller Liselotte Poulsen.

Motivation i den digitale dagligdag
Fastholdelse af studerende, og ikke mindst af deres interesse for faget, er et fokus for alle, der underviser. Gennem tiden med corona, hvor klassen som samlende organ pludselig forsvandt, og rammerne for undervisningen forandrede sig, blev opgaven med at motivere eleverne også en anden.
På skolen på Fyn kom det ikke som noget nyt, her har man øvet sig på netop den del gennem de sidste ti år. Det fortæller Michael Merrild, der er e-læringsudvikler hos HF & VUC FYN.
“Når vi har kursister på vores fjernundervisning, er det selvfølgelig meget forskellige mennesker, der sidder bag skærmene. Nogen er meget målrettede og skal bare have taget matematik på A-niveau, så de kan komme ind på deres drømmestudie. Andre deltager via fjernundervisning, fordi de på grund af en diagnose slet ikke kan overskue at møde op i en klasse”, fortæller Michael Merrild.
De rene fjernundervisningsklasser, har Michael Merrild arbejdet med i ti år, og han er ikke i tvivl om, at de greb, der fungerer fysisk, også er dem, der fungerer digitalt.
“Men når mødet mellem lærer og elev udelukkende er digitalt, kræver relationsarbejdet, at man er meget opmærksom på de små ting”, understreger han. Michael Merrild peger særligt på ting som ekstra fokus på tonen i en mail, og at man som lærer er opmærksom på at give noget mere af sig selv.
“I en fysisk klasse kommer man naturligt til at give noget af sig selv gennem de uformelle snakke eller ved den ping pong, der er i undervisningen. Det sker ikke automatisk i de digitale forløb. Derfor er det vigtigt, at man som underviser er opmærksom på, hvordan man kan gøre det digitalt”, understreger Michael Merrild.

I en fysisk klasse kommer man naturligt til at give noget af sig selv gennem de uformelle snakke eller ved den ping pong, der er i undervisningen. Det sker ikke automatisk i de digitale forløb. Derfor er det vigtigt, at man som underviser er opmærksom på, hvordan man kan gøre det digitalt.”

Michael Merrild

Netop den del har e-læringsudvikleren udarbejdet et helt konkret greb til at hjælpe på vej. I alle fag er den første opgave en præsentation af eleven selv, og for at læreren kan give noget den anden vej, har underviserne også fået til opgave at lave en lille film om dem selv. Det kan være, at læreren går rundt ude i sin have eller er i sin stue, mens han eller hun fortæller om sig selv og på en måde viser noget om sig selv i præsentationen udover det, der bliver sagt.
“På den måde starter relationsarbejdet et skridt længere fremme, end det ellers ville have gjort,” fortæller Michael Merrild.

Struktur og klare rammer
Skal et rent digitalt forløb kunne fungere, er det helt afgørende, at der ikke er tvivl om, hvad man skal, hvorfor eller hvordan. En af de klareste erfaringer efter ti år med digital undervisning er derfor, at undervisningsmaterialet skal struktureres meget klart. Det betyder blandt andet, at lektioner skal være ens sat op, helt ned til hvilken farve knappen for opgaveaflevering har, og hvor på siden den er placeret.
På HF & VUC FYN arbejder man nu med tre overordnede mål for undervisningen:

     Less is more
     Synlig læring
     Kognitiv strukturering

“I starten havde vi link til ekstralæsning og andet spændende materiale i et forløb, men vi fandt hurtigt ud af, at det faktisk gjorde mere skade end gavn. Jo mere enkelt det er at finde rundt i en lektion, jo bedre. Derfor har vi fjernet alt det, der ikke er helt nødvendigt”, fortæller hun.
Den synlige læring betyder i det lavpraktiske, at der ved hver lektion står, hvad man skal lære og hvorfor. Og med den kognitive strukturering menes der, at det skal være let at finde rundt i materialet.
Jo mindre opmærksomhed, man skal bruge til at finde rundt, jo mere er der tilbage til at fokusere på læringen. Det betyder i praksis, at alle lektioner er opbygget i de samme farver, med den samme rækkefølge, de samme måder at aflevere en opgave på, og de samme måder at tilgå læringen på.
“Det kan godt virke kedeligt, men det er klart vores erfaring, at det er det, der fungerer bedst,” siger Michael Merrild.

Michael Merrild og Liselotte Poulsen har sammen med Lars Zimsen skrevet kapitlet “Når læring skal være fleksibel i den nye bog Er du på? Virtuel undervisning i Praksis.

Digital for det digitales skyld
Selvom både Liselotte Poulsen og Michael Merrild er glade for de digitale muligheder, betyder det ikke, at alle nye digitale værktøjer bliver modtaget med begejstring. Ikke længere i hvert fald.
“Sådan var det nok i begyndelsen”, erkender de begge. Men det har ændret sig. I dag er det først, når der opstår et behov i læringen, at digitale værktøjer inkorporeres i et forløb.
“Jeg kan huske, da vi blev begejstrede for mulighederne med “lydfiler” som digitalt værktøj”, fortæller Liselotte Poulsen med et grin. Det viste sig nemlig hurtigt, at selvom lyd som medie blev mere og mere populært, fungerede det ikke uden helt klar struktur og rammer.
“Vi fik en masse snik snak og sludren på lyd, indtil vi fandt ud af at strukturere det helt stramt”, fortæller læreren.
I dag bliver lydmediet kun brugt, når det giver konkret mening i et forløb. Det kan fx være, når de studerende skal arbejde med at holde oplæg i den mundtlige fremstilling. Her kan det være en god øvelse, at de skal strukturere et oplæg, så det varer ti minutter og indeholder de relevante pointer, underbygger Michael Merrild. “Det digitale værktøj kan ikke noget, før vi har brug for det i undervisningen. Og når det sker, er der heldigvis masser at vælge imellem”, slutter Michael Merrild.
Tilbage i mødet mellem lærer og elev, kan Liselotte Poulsen heldigvis konkludere, at Marias søn er blevet rask, og at hun har helt styr på den dansk-opgave, der skal afleveres næste uge.
 

Det digitale værktøj kan ikke noget, før vi har brug for det i undervisningen. Og når det sker, er der heldigvis masser at vælge imellem.

Michael Merrild