
Karriere machen
Karriere machen er en serie bestående af arbejdsbøgerne Arbeitskultur og Onlinehandel (udkommer september 2025), som begge hjælper eleverne i gang med at undersøge sproglige og kulturelle forskelle, når det kommer til handel mellem Tyskland og Danmark. Begge bøger er skrevet til tysk B på hhx eller generelt til tysk B i en mere praksisorienteret klasse.
Arbeitskultur handler om tysk arbejdskultur, fx i form af Siezen oder Duzen alt efter kontekst, undersøgelse af tyske stereotyper som flid, punktlighed og ordentlighed, unges og ældres forskellige måder at kommunikere på, Geschäftsmails, det første rigtige arbejde som ungt menneske – og meget mere. Gennem standup om ”so wichtig ist uns Arbeit” af Christian Schulte-Loh, over artikler som „Früher habe ich gedacht, die Deutschen arbeiten wie Maschinen“ og „Chef, kannst du mal?“ til Elfriede Hammerls „Karrierefrau“ og Heinrich Bölls „Anekdote zur Senkung der Arbeitsmoral“ og Sidos rapsang „Arbeit“ aktiveres eleverne i varierede opgaver med både skriftligt og mundtligt sigte, der alle handler om forskelle mellem den tyske og den danske arbejdskultur. Desuden er der mange tekstintegrerede grammatiske opgaver, der dækker en stor del af det grammatiske pensum. Der er også løsningsforslag til de mange Geschäftsmails, der kan stilles som opgaver.
I Onlinehandel arbejder eleverne med flere former for tiltalte end Siezen oder Duzen, fx forskellen mellem Hallöchen og Hi, ligesom forskelle mellem Online- og Offlineverkauf undersøges. Gennem tre praksisnære cases om Schmuck, Kleidung og Schuhe skal eleverne forholde sig til så forskellige aspekter af handel på tysk som Anzeigen auf Suchmaschinen, Die OTTO-Story: Vom Versandhaus zum deutschen Amazon til Aufbau eines Webshops.