Gå til hovedindhold

Praxis Forlag og Akademisk Forlag fusionerer

Praxis Forlag og Akademisk Forlag fusionerer for at tage endnu et skridt mod at blive Danmarks førende uddannelsesforlag for unge og voksne.

Fra den 1. maj 2026 forener to af Danmarks markante aktører inden for forlagsverdenen deres kræfter, når Praxis Forlag og Akademisk Forlag officielt slår sig sammen. Fusionen er et logisk og helt oplagt skridt på vejen mod at realisere den ambitiøse vision, der skaber Danmarks førende undervisnings- og uddannelsesforlag for unge og voksne. 

Luk
Kontakt for yderligere information

Thomas Yung

Redaktions- og markedschef

E-mail: tyu@praxis.dk

Telefon: 5364 1460

Begge forlag er allerede respekterede og stærke enheder under Lindhardt og Ringhof Uddannelse, som er en del af Egmont-koncernen. Med denne fusion samles ekspertise og faglige ressourcer fra to af branchens anerkendte og innovative udgivere. Resultatet bliver en stærk enhed, der kommer til at råde over kapacitet til at forme og udvikle fremtidens læremidler i hele Danmark.

Administrerende direktør Thomas Skytte udtaler: "Jeg ser meget frem til, at vi nu fusionerer og sammen bliver en stærk aktør til gavn for både forfattere, undervisere, elever, lærlinge og studerende. Vi er i en rivende udvikling, og denne sammenlægning giver os en enestående mulighed for at accelerere vores vækst og innovative ambitioner.”

”Praxis Forlags stærke faglighed og solide position på ungdoms- og erhvervsuddannelserne er det perfekte match til Akademisk Forlags udgivelser til de videregående uddannelser. Med fusionen kommer vi til at dække et rigtig stort spektrum.”, udtaler forlagschef for Akademisk Forlag Vibeke Nørgaard. ”Vi kender jo allerede hinanden godt fra samarbejdet i Lindhardt og Ringhof Uddannelse, og i Akademisk Forlag ser vi frem til at blive en del af et dynamisk og kreativt fællesskab.”

Forlagene understreger, at der ikke umiddelbart vil ske ændringer for eksterne partnere, kunder og forfattere som følge af fusionen. De to forlag samles formelt set under Praxis Forlag A/S under ledelse af forlagsdirektør Morten Blichfeldt Andersen.

Praxis

Køb læremidler og find masterclasses mm.

Fortsæt som:

Privat For privatkunder og studerende. Du får vist priser inkl. moms. Fortsæt som privat privat
Institurion For institutioner og virksomheder. Du får vist priser ekskl. moms. Fortsæt som institution institution

Tilgå dine onlinematerialer

PraxisOnlineImage Gå til praxisOnline