Billedbogen
- Beskrivelse
- Yderligere info
Billedbogen – formalanalyse og billedets virkemidler er en grundbog i billedanalyse, der har elevernes egen praksis i centrum.
Med mere end 100 autentiske elevværker som eksempler undersøges fagbegreber, der kan bruges i formalanalyse, og Billedbogen kan bruges som opslagsværk, inspiration eller fleksibelt fundament for tematiske forløb i billedkunstfaget.
Bogen præsenterer først billedanalysens tre niveauer – form, indhold og kontekst – hvorefter resten af kapitlerne primært beskæftiger sig med de mange fagbegreber, der kan undersøges i formalanalyse. Udover gennemgang af teori om farver, komposition, rum, lys og skygge er der også kapitler om udtryk og materialer, skulpturanalyse, arkitekturanalyse og samtidskunst.
Hvert kapitel præsenterer forskellige øvelser, der opfordrer til praktiske undersøgelser af fagbegreberne. Til sidst i bogen er der forslag til kunstneriske produkter, der kombinerer fagbegreber på kryds og tværs.
Billedbogen – formalanalyse og billedets virkemidler er skrevet af Kat Weber-Hansen, lektor på Mulernes Legatskole i fagene billedkunst og engelsk.