Neutrinoen - den mest gådefulde elementarpartikel
Når du køber en tidsubegrænset elevlicens, modtager du en aktiveringskode.
Når du køber en tidsubegrænset lærerlicens, modtager du en aktiveringskode.
- Beskrivelse
- Yderligere info
Denne titel indgår i fagpakken til fysik.
Af alle elementarpartiklerne i Standardmodellen er neutrinoen den mest gådefulde. Den har ingen elektrisk ladning og kan ikke mærke den stærke kernekraft. Den vekselvirker kun med andre partikler via den svage kraft og kan passere gennem jordkloden uden at blive påvirket. Den er beslægtet med elektronen og udsendes i forbindelse med radioaktivt henfald. Den adskiller sig fra alle andre partikler ved, at den ikke opfylder højre/venstre symmetri.
Ifølge Standardmodellen skulle den ikke have masse, men det viser sig, at den har alligevel. Selv om hver kvadratmeter på Jorden rammes af 1000 billioner neutrinoer pr. sekund, ser det ud til, at halvdelen af dem, der bliver udsendt af Solen, på mystisk vis mangler, når de når Jorden. Det viser sig, at det skyldes, at den har evnen til at skifte type i flugt, så når Solen udsender en elektronneutrino, kan den ramme Jorden som en anden type.
I denne bog vil vi prøve at beskrive, hvad neutrinoen er for en partikel, hvilken rolle den spiller i Standardmodellen, og hvilke mærkelige egenskaber den har. Vi vil også se på, hvilken rolle neutrinoen spiller i kosmologien og forklare, hvorledes neutrinoastronomi ser ud til at åbne et nyt vindue til observation af voldsomme astronomiske begivenheder for flere milliarder år siden.
Denne titel er tidligere udgivet på Fysikforlaget (LMFK)