Den nye kernekraft
Når du køber en tidsubegrænset elevlicens, modtager du en aktiveringskode.
Når du køber en tidsubegrænset lærerlicens, modtager du en aktiveringskode.
- Beskrivelse
- Yderligere info
– FYSIKFORLAGET (LMFK)
Denne udgivelse indgår i fagpakken til fysik.
Hovedfokus i denne bog er den nye teori inden for reaktorfysik, som typisk ikke nævnes i de sædvanlige fysikforløb om radioaktivitet og fission. Desuden optræder en række nye formler, så det bliver muligt for eleverne at foretage relevante beregninger på kernereaktorer i drift – fx for at nå frem til, hvilken betydning det har at ændre reaktorens dimensioner, typen af moderator eller typen af brændstof, men også hvornår en reaktor er i stabil tilstand under drift ved konstant effekt og neutronflux, eller at kunne afgøre om et design af en reaktor er i stand til at danne sit eget brændstof.
I kapitel 1 gives en kort motivation for, hvorfor bogen er skrevet, hvorfor kernekraft stadig er relevant og, hvorfor det kan blive endnu mere relevant i fremtiden.
I kapital 2 gives en status på, hvor kernekraften er lige nu i 2024 i forhold til reaktorer, brændsel og en introduktion til spaltning af urankerner og sandsynligheden for datterkerner ved spaltning.
I kapitel 3 er reaktionstværsnit den centrale størrelse for at kunne regne på, hvad der sker med de neutroner, der frigives ved kernespaltning.
I kapitel 4 introduceres de to danske virksomheder Copenhagen Atomics og Seaborg Technologies.
I kapitel 5 anvendes reaktorfysikken til at forstå de mange teknologier, der indgår i de nye reaktortyper.
I kapitel 6 beskrives udviklingen inden for den nye kernekraft, som den ser ud i 2024.