Materialer, Bygge og Anlæg, GF2
Når du køber en tidsubegrænset lærerlicens, modtager du en aktiveringskode.
Når du køber en tidsubegrænset elevlicens, modtager du en aktiveringskode.
- Beskrivelse
- Yderligere info
Denne webBog indgår i følgende GF2-pakker:
Målgruppen for webBogen Materialer, Bygge og Anlæg, GF2 er, som navnet antyder, elever på grundforløb 2 inden for området bygge og anlæg.
Det er dog hensigten, at lærlinge skal kunne bruge webBogen som opslagsværk gennem hele deres uddannelse – så de hurtigt kan finde relevant information, hvis de støder på et materiale, de har brug for at læse om, eller hvis de vil genopfriske deres viden.
I webBogen beskrives et prioriteret udvalg af de mest almindelige materialer, som elever inden for bygge- og anlægsbranchen kan støde på i løbet af deres grundforløb. Beskrivelserne af materialerne indeholder det mest grundlæggende. Det er materialer, som typisk bruges af:
- Anlægsstruktører
- Bygningsstruktører
- Brolæggere
- Murere
- Tømrere
Da det er forskelligt fra skole til skole og fra lærerteam til lærerteam, hvilke materialer man foretrækker at bruge, vil nogle muligvis synes, at der er medtaget for mange eller for få materialer, eller at der er prioriteret forkert ifm. udvælgelsen af materialer. Det er planen løbende at udvikle webBogen med flere og mere aktuelle materialer og på den måde forhåbentlig efterkomme de flestes ønsker.
Da webBogen er tænkt som et opslagsværk, indeholder den ikke opgaver og quizzer.
I webBogen præsenteres lærlinge for en masse forskellige materialer og vil efterfølgende have indsigt i bl.a.:
- Hvad forskellige materialer består af, og hvilke størrelser/versioner/modeller mv. de fås i.
- Hvordan forskellige materialer skal bearbejdes, og hvilke sikkerhedsforskrifter man skal overholde ifm. bearbejdningen.
- Hvilke arbejdsopgaver et materiale egner sig til.
- Hvis de bruger et forkert materiale til en opgave, kan det få konsekvenser for styrken og holdbarheden af det arbejde, de udfører.
Materialerne i webBogen beskrives i alfabetisk rækkefølge. Det er mest hensigtsmæssigt i en opslagsbog.
Beskrivelserne af materialerne følger som udgangspunkt denne faste struktur:
- Billede af materialet
- Anvendelse
- Fremstilling
- Størrelser
- Egenskaber
- Bearbejdning / Montage
- Sikkerhed
- Mere info