Sorte huller Tyngdebølger Tidsrejser
Når du køber en tidsubegrænset elevlicens, modtager du en aktiveringskode.
Når du køber en tidsubegrænset lærerlicens, modtager du en aktiveringskode.
- Beskrivelse
- Yderligere info
Denne titel indgår i fagpakken til fysik og fagpakken til astronomi.
Sorte huller er nogle af de mærkeligste objekter i Universet. De blev forudset af Einsteins generelle relativitetsteori, men Einstein troede ikke selv på dem. I løbet af de seneste 20 år har astronomerne opdaget mange kæmpestore sorte huller, og vi forstår meget mere om, hvad sorte huller er, og hvorledes de opstår.
En anden konsekvens af relativitetsteorien er tyngdebølger, som er bølger i Universets struktur. I februar 2016 kunne LIGO–eksperimentet fremlægge de første beviser på, at tyngdebølger eksisterer. Denne opdagelse blev belønnet med Nobelprisen i fysik i 2017.
Men hvad er sorte huller, hvorledes opstår de, og kan de bruges til at lave en tidsmaskine? I så fald hvad er konsekvenserne?
Denne bog er et forsøg på at forklare lidt af fysikken bag sorte huller. Bogen går ind i den mærkelige verden, der beskrives i Einsteins generelle relativitetsteori, og ser på konsekvenserne. Desuden bliver der set på, hvorledes sorte huller kan opstå og om de kan bruges til at lave tidsmaskiner.
Vi vil også beskrive tyngdebølger, som er en anden konsekvens af Einsteins teori og se på, hvilke perspektiver opdagelsen har for astronomien.
Denne titel er tidligere udgivet på Fysikforlaget (LMFK).