Geovidenskab i overblik
Når du køber en tidsubegrænset elevlicens, modtager du en aktiveringskode.
Når du køber en tidsubegrænset lærerlicens, modtager du en aktiveringskode.
- Beskrivelse
- Yderligere info
Denne titel indgår i fagpakken til fysik og fagpakken til naturgeografi.
Geovidenskab i overblik er en håndbog til den daglige undervisning af elever i geovidenskab og naturgeografi i det almene gymnasium og tekniske gymnasium. Bogen er en faglig oversigt over relevante formler, figurer, kort, tabeller samt notationer og benævnelser i overensstemmelse med læreplanen for geovidenskab. Det er dog ikke alle formler og begreber, der er nævnt i hæftet, som er indeholdt i kernestoffet til geovidenskab og dermed en forudsætning for den skriftlige prøve. Geovidenskab i overblik er sammen med et atlas til gymnasialt niveau og Databog fysik kemi væsentlig i undervisningen i geovidenskab. De formler, der er relevante både i fysik– og for geovidenskabsundervisningen, er identiske i de to håndbøger Geovidenskab i overblik og Fysik i overblik.
Anden udgave af Geovidenskab i overblik er resultatet af en grundig redigering af førsteudgaven. Hæftet er udvidet med materiale især inden for den geofaglige del af geovidenskab, som var sparsomt repræsenteret i første udgave. Dette er en naturlig udvikling, da første udgave udkom kort tid efter faget blev oprettet, og udgangspunktet var formelsamlingen Fysik i overblik. Grundlaget for dette redigeringsarbejde har været de mange gode tilbagemeldinger fra undervisere i geovidenskab.