Produktudvikling, produktion og service
- Beskrivelse
- Yderligere info
Produktudvikling, produktion og service formidler en bred og generel viden om principper, som vedrører produkter/serviceydelser, service, kundekontakt, kvalitet og logistik.
Hæftet består af følgende 3 kapitler:
• Produktudvikling og produktion
• Kvalitet og service
• Logistik
Hæftet er en del af en serie, som er udarbejdet af fagfolk med afsæt i EUD-bekendtgørelserne. Alle hæfter i serien er gennemillustrerede og skrevet i et lettilgængeligt sprog. Der er angivet supplerende litteratur, der kan anvendes fx til projekter og opgaver, eller hvis yderligere og mere detaljeret viden ønskes. Hæftet inkluderer desuden en ordliste med ”vanskelige ord”.
Produktudvikling, produktion og service er velegnet til undervisningen på indgangen Omsorg, sundhed og pædagogik.
Indhold
Indledning
Kapitel 1: Produktudvikling og produktion
Produkter og serviceydelser
Kundetyper og kundekontakt
Servicemanagement
Kapitel 2: Kvalitet og service
Kvalitet i et historisk perspektiv
Definition på kvalitet
Kapitel 3: Logistik
Logistikkens praktiske relationer
Grøn logistik
Livscyklus
IT og logistik i fremtidens servicesamfund
Fremtidens arbejdsbegreb
Ordliste
Mere viden
Stikord
Forord
Branchens forord
Serviceerhvervenes Uddannelsessekretariat, Tandlægeforeningen og Erhvervsskolernes Forlag har i fællesskab iværksat en række udgivelser til undervisningen på grundforløbet på indgangene:
Sundhed, omsorg og pædagogik og Bygnings- og brugerservice.
Disse udgivelser er planlagt, tilrettelagt og udarbejdet efter de respektive bekendtgørelser.
Det har været af stor vigtighed, at læremidlerne på landsplan indeholder den generelle og specifikke faglige viden om stoffet.
Dette er sikret ved et godt og tværgående samarbejde mellem de faglige organisationer, skolerne og forlaget. Disse samarbejdspartnere har i fællesskab oprettet et Læremiddeludvalg og udpeget forfatterne til disse udgivelser.
Materialet er udarbejdet af fagfolk, der på en pædagogisk måde formidler den aktuelle viden.
Følgende skoler har på vegne af de øvrige deltaget i udarbejdelsen af hæfterne: Tech College Aalborg – AMU-Fyn – AMU Roskilde – AMU SYD –Herningsholm Erhvervsskole – HANSENBERG – EUC Nord –
EUC Sjælland – EUC Syd – Syddansk Erhvervsskole, Odense – Selandia-CEU – SKT Århus – SKT København – Teknisk Erhvervsskole Center, TEC.
Følgende organisationer har deltaget og medvirket til udgivelserne:
Serviceerhvervenes Uddannelsessekretariat (SUS)
Tandlægeforeningen
Vi anbefaler disse læremidler og opfordrer alle til at anvende dem.
Samtidig takker vi for det gode og konstruktive samarbejde.
Hanna Grønning og Susanne Andersen
Tandlægeforeningen
Oktober 2011
Forfatterens forord
Produktudvikling, produktion og service er et hæfte, der henvender sig til lærere og elever, som står over for at skulle arbejde med de mange facetter der findes, inden for hovedområderne:
• Produktudvikling og produktion.
• Kvalitet og service.
• Logistik.
Hæftet er tænkt som et værktøj til at hjælpe læseren til at få en helhedsforståelse af de mange begreber, der anvendes inden for produktudvikling, produktion og service. De mange forskellige emner
i hæftet, kan med fordel inddrages ved fx tværfaglige projekter og på denne måde give mulighed for, at arbejde med det enkelte fags erhvervsfaglige toning.
Gennem praksis afprøvning og udvikling af arbejdsprocesser og metoder skabes der forståelse for behovet for fortsat innovation inden for fokusområderne: virksomhed, kunde, medarbejder og samfund,
selvfølgelig under hensyntagen til service, kvalitet, teknologi, logistik, miljø og økonomi.
God læse- og arbejdslyst.
Susan Broe Hansen
Oktober 2011