I hæfte 1 arbejder kursister med at overføre informationer og udfylde diverse skemaer og blanketter i et enkelt sprog. De genrer, man arbejder med er: formelle samt uformelle henvendelser i form af fx sms, e-mail, postkort, beskeder samt enkle opslag. Hæftet henvender sig derfor primært til Danskuddannelse 2, fra slut modul 2 til første halvdel af modul 4.
I hæfte 2 arbejder kursisterne med at kunne beskrive, at give faktuelle oplysninger, fortælle, stille og besvare spørgsmål, at kunne referere til spørgsmål samt at kunne udtrykke meninger og argumentere. De genrer, man arbejder med er: opslag og annoncer, korte formelle beskeder og henvendelser (fx invitationer og lykønskninger) samt formelle/uformelle breve og e-mails. Hæftet henvender sig altså til Danskuddannelse 2, modul 4 til 6, samt Danskuddannelse 3, modul 2 til 3.