Malene Visby

webBog
Malene Visby

Hvordan oplever social- og sundhedsassistenteleven, at hun kan anvende de personlige egenskaber, der er centrale for social innovation i sin praksis?

Malene Visby

Malene Visby Beskaaret

Mit navn er Malene Visby. Jeg bor på tredje år i et gammelt hus i Ribe klos op ad Domkirken. De mange smalle stræder og gader byder på et væld af detaljer, som vækker min nysgerrighed og interesse for historien.

Jeg har ofte bragt mine børn i forlegenhed, når jeg lige skal se, hvad der gemmer sig bag den port, eller stopper op og kommer i snak med en tilfældig ripenser. Men der er så mange gode oplevelser, der bare venter på at blive opdaget.

Lidt ligesom læring, nogle gange skal man lede efter det, og andre gange nærmest falder man over det.

Jeg er uddannet sygeplejerske fra 1999. Jeg faldt pladask – måske ikke overraskende - for psykiatrien, hvor jeg har slået mine folder siden 2001 både i social- og behandlingspsykiatrien, hvor vejledning af elever og studerende blev kilde til mange gode oplevelser.

I 2014 blev jeg lærer på Social og Sundhedsskolen i Esbjerg. Som nyudsprungen lærer var jeg særligt nysgerrig på, hvordan mine valg af didaktik kunne understøtte elevens læreprocesser i et fag som psykiatrisk sygepleje, der ikke kalder på elevens håndværk eksemplificeret i færdigheden at kunne udføre korrekt mundpleje eller sårpleje, men i højere grad appellerer til elevens stillingtagen til sig selv, til teorien og de mennesker med psykisk sårbarhed, hun skal gøre noget med.

Lynhurtigt blev jeg grebet af, hvordan jeg med mine ideer til didaktikken, både kunne skabe forvirring og frustration blandt eleverne, men også forståelse og mening. Mine elever skulle tegne en depression, male Freuds personlighedsmodel eller bygge jeg-støttende sygepleje i legoklodser.

Læringen blev mere og andet end at læse, prøve at forstå og forholde sig til en tekst. Læringen kom også til at handle om, at eleven, der ”overhovedet ikke var kreativ”, opdagede, at hun blev optaget af at diskutere, hvordan fagbegrebet 'manglende impulskontrol' bedst kunne illustreres. Eller eleven, der typisk var stille i timerne, tog sin plads i gruppearbejdet, da der skulle findes på ti handlinger, der viser, hvordan man lytter til et andet menneske.

Elevernes personlige egenskaber kom dermed i spil ud over det faglige indhold – og hvor er det fedt, når en elev selv opdager, at hun har lært noget, som styrker hendes handlekompetence.



Opgaven

Malene Visbys afgangsprojekt tager udgangspunkt i en konkret og aktuel problemstilling i forhold til udvikling af SOSU-elevers sociale innovative kompetencer. Malene har i sin udvikling af undervisningsforløbet fokus på, hvordan elever kan bevæge sig fra forståelse af et problem til ideer til handling og realisering. Dvs. at der med forløbet er et ønske om, at eleverne trænes i at udvikle ideer til, hvordan deres praksis kan forbedres. Malene understreger, at fokus i forløbet er på værdiskabelse, forstået således, at elevernes ideer kan betyde en form for værdi for andre end dem selv. Hun skriver således herom: ”Værdien er i denne ramme rettet mod borgerne eller kollegaerne i elevernes praksis, i form af eksempelvis øget arbejdsglæde eller ændrede arbejdsgange, der kvalificerer sygeplejen til gavn for borgeren.” Dette leder hende frem til følgende problemformulering:

”Hvordan oplever social- og sundhedsassistenteleven, at hun kan anvende de personlige egenskaber, der er centrale for social innovation i sin praksis?”

Malene formår i høj grad at få sit projekt afgrænset og underbygger dets relevans med udgangspunkt i både lovgivning, aktuelle samfundsmæssige paradigmer, jobannoncer samt fra et borgerperspektiv.

Malene forholder sig meget refleksivt til sit eget videnskabsteoretiske ståsted og formår at binde dette ståsted sammen med sit metodevalg og analysemetode.

Empirien består af kvalitative interviews og Malene gør sig mange og relevante overvejelser i forhold til udvælgelse af informanter og hvordan hun vil indsamle data på en etisk forsvarlig måde. Hendes empiri fremstår således struktureret og gennemsigtig for læseren og hun formår i høj grad at anskueliggøre elevperspektivet i forhold til at arbejde med de innovative kompetencer hos social- og sundhedsassistenten. Dermed får social- og sundhedsassistenteleven en tydelig stemme i afgangsprojektet.

Malenes analyse fremstår stærk og struktureret. Hun formår her, at trække vigtige pointer fra sin empiri ind og bringe det i spil med en kritiske tolkning og underbygger sin argumentation med relevante teorier (bl.a. Tanggaard, Bandura og Aarkrog).  Hendes fokus er således på en øget udvikling af elevernes kreativitet, refleksivitet samt deres tro på, at deres ideer kan være berigende for andre end dem selv, således at de rent faktisk tør stå ved deres forslag og forsøge at aktivt påvirke deres kommende praksis. Derudover får hun endvidere til sidst samlet sin analyse og får diskuteret og nuanceret sine fund samtidig med, at hun forholder sig kritisk til både sit valg af teori og metode.

Malene demonstrerer i sit projekt en stor didaktisk indsigt og forståelse og formår at udvikle et undervisningsforløb, der i høj grad forsøger at knytte skole- og praktikforløb sammen. Dermed formår hun at skabe et undervisningsforløb, der er praksisnært, deltageraktiverende og meningsfuld for eleverne og som har potentiale til at give eleverne den nødvendige pondus til at gå ud og kvalificere deres praksis til gavn for borgerne, deres kollegaer og dem selv.

Læs opgaven her.