Bettina Rasmussen

webBog
Bettina Rasmussen

Det digitale praksis

Bettina Rasmussen

Bettina Rasmussen

Mit navn er Bettina Rasmussen, jeg blev i 2003, som 23-årig, uddannet sygeplejerske. Jeg var ung, lige så ung som mange af mine elever er. Jeg har, siden jeg blev færdiguddannet, arbejdet som sygeplejerske på en række forskellige afdelinger. Jeg startede på akutmodtagelse, så børneafdelingen, i hjemmeplejen og til sidste blev jeg ansat som udviklingssygeplejerske på et plejehjem. For godt 4 år siden valgte jeg at skifte retning til underviser på en af de danske erhvervsskoler, SOSU C. Denne retning var ikke helt uvant, jeg tog allerede i 2007 diplommodulet til kliniskvejleder, fordi jeg i klinisk praksis havde både med uddannelse af reddere, elever og studerende at gøre.

Skiftet fra praksis til skolen har medført en masse udvikling i mine undervisningsmetoder. Hvor jeg før næsten kun havde praksisrelateret undervisning med en til to elever af gangen, har jeg nu mange elever i en klasse, og ofte har eleverne ingen praksiserfaring. Den erhvervspædagogiske diplomuddannelse og rejsen med denne har heldigvis givet mig endnu flere ”redskaber” så jeg har kunne tilbyde afvekslende og differentieret undervisning til eleverne på skolen.

Kreativitet, innovation og medindflydelse er tre af de mange faktorer, som mine elever elsker. Først da de så mit digitale projekt ”Egon Olsen” var de nervøse, "kan vi klare det her", men deres gåpåmod og evne til aldrig at give op, selvom noget bliver vanskeligt, er fantastisk. I fællesskab løftede de opgaven, og selvom det var nyt, var de seje. Det er det, der gør, at de nok skal lykkes og blive meget dygtige til det fag, de er ved at blive uddannet til.

Jeg husker tydeligt hvordan jeg som studerende blev testet af de ”gamle rotter”. ”Kan hende den studerende klare hele stuegangen”, ”Vil hende den studerende hjælpe med personlig pleje” osv. Men samtidig husker jeg også hvordan ”De gamle rotter” blev glade for mig og mit arbejde hos patienterne, og hvor svært det var for mig at have sidste dag på afdelingen.

Jeg husker praksis, og mange af mine elever synes det er fantastisk at høre historierne derfra. Jeg bruger meget mig selv og det narrative for at gøre min undervisning praksisnær og relevant.

Undervisning og udvikling har altid været min helt store passion, at se elever og studerende trives og udvikle sig, så bliver det ikke bedre. Allerede da jeg som 15 årig startede min underviserkarriere på kanten af et svømmebassin fyldt med skønne børn og voksne, der ville lære at svømme, var det fantastisk. I dag er vandet skiftet ud, men undervisning er stadig en stor del af min fritid, nu er det bare BMX race og undervisningen af en masse børn og voksne som ønsker at dygtiggøre sig inden
for den idrætsgren. Her er også en af mine nærmeste meget aktiv, nemlig min ældste søn.

Men størstedelen af min fritid og mit liv generelt bruger jeg dog sammen mine 2 dejlige sønner og fantastiske mand.
I min lille søns klasse skulle de udarbejde en film omkring skolen og dennes faciliteter. Min lille søn er en klog dreng, men lektier, det vil han helst ikke lave. Men under udarbejdelse af den her film, der skete der noget, pludselig sad min ”lillemand” foran skærmen og fordybede sig og kaldte stolt på sin mor og far og fortalte og viste den her film, som han helt selv havde lavet. Det var fantastisk og det smil, den følelse og glæde, ønsker jeg at hjælpe mine elever med at finde, og jeg håber sådan, at jeg kan hjælpe mine elever med at skabe grundlag for motivation for læring.



Opgaven

Bettinas afgangsprojekt retter sit fokus mod praksisnær undervisning. Afgangsprojektet indstilles til Årets DEP-opgave, da det særligt udmærker sig ved følgende:

  1. Bettina tager fat i et tidligere planlagt forløb ”Egon Olsen” indenfor egen undervisning på SOSU. Hun har første gang præsenteret forløbet i forbindelse med hendes modulopgave på valgmodulet Digitale teknologier i de erhvervsrettede uddannelser. Eleverne bliver i projektet præsenteret for og arbejder med et specifikt tema - "tidlig opsporing” - gennem en række didaktiske tiltag, hvor tanken er, at rammerne, læreprocessen og indholdet skal imødekomme fastholdelse, kobling mellem skole og praktik, motivation og differentiering samt et ønske om øget digitalisering. Projektet inddrager digitale teknologier på en ny og eksperimenterende måde (et mixed reality / VR + AR) og afspejler en innovativ tilgang til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning, idet der ikke blot er tale om at inddrage digitale teknologier, men om en egentlig redefinering (jf. SAMR-modellen) eftersom der skabes nye produktions- og interaktionsmuligheder.
  2. I Bettinas afgangsprojekt undersøger, analyserer og forholder hun sig, med afsæt i teorier, der honorerer ovennævnte, om projektet i praksis kan leve op til sådanne forventninger, eller om der blot er tale om ”Kejserens nye klæder”. Undersøgelse og analyse sker både gennem en komparativ analyse af teori og gennem en kvalitativ undersøgelse af aftagerfeltet samt en kvantitativ undersøgelse af SOPU-elevernes deltagelse i projektet.

Du kan læse opgaven her.