Lisbeth Danielsen

webBog
Lisbeth Danielsen

Forståelse af formålet med deltagelse i livslang læring

Lisbeth Danielsen

Lisbeth Danielsen Portraet

Jeg er uddannet fysioterapeut i Aalborg i 2003. Herfra gik turen til Sverige, hvor jeg fik en bred faglig erfaring gennem ansættelser i både primær og sekundær sektor. Svenskerne kan noget, hvad angår tværfaglighed, habilitering og rehabilitering. Tankerne om disse emner har jeg båret med mig til mit danske arbejdsliv, og de har haft indflydelse på min egen fagforståelse. Selvom Sverige er et skønt land, så blev hjemlængslen efter knap seks år for stor. Trods det, at jeg i min ungdom svor, at jeg aldrig igen ville bo i Vestjylland, så blev det netop der, jeg slog mig ned og i dag lever med mine to børn.

Efter et par år i kommunale ansættelser som klinisk vejleder for fysioterapeutstuderende, er jeg nu på 6. år ansat på Social- og sundhedsskolen i Esbjerg. Efter nogle år i kursusafdelingen, har jeg nu valgt at lægge hovedvægten af mine kræfter på undervisning af elever. Jeg er pt. primært tilknyttet GF2 og Social- og sundhedsassistentuddannelsen, men nyder fortsat, med mellemrum at få lov, at afholde kurser.

Jeg er til stadighed optaget af livslang læring både hos elever, kursister og jeg selv. Min diplomuddannelse i erhvervspædagogik har givet mig et teoretisk fundament, som jeg anvender og værdsætter dagligt i mit arbejde med at skabe trivsel og læring på min arbejdsplads.



Opgaven

Lisbeth Danielsens udgangspunkt er en konkret nedslag i en virkelighed, hvor livslang læring og kompetenceudvikling er omsat til en kommunes kompetencestrategi, som omfatter faglig og pædagogisk kompetence, lærings-og forandringskompetence, personlig og social kompetence, i det givne tilfælde for medarbejderne i Sundhed og Omsorg, Esbjerg kommune.

Hendes fokus kan aflæses i Problemformuleringen: Hvordan kan jeg være med til at skabe en kursusmodel, hvor inddragelse af kursisternes erfaring er med til at give dem forståelse for kursets formål, så de motiveres for at ændre deres faglige rolle.

Lisbeth inddrager klart og relevant det presserende samfundsmæssigt problem, som opstår, når kommunens Sosu medarbejdere oplever for nye krav til deres faglighed – dels på grund af opgaveglidning nedad, dels gennem det paradigmeskifte, som er sket på deres faglige område, nemlig en rehabiliteringstilgang.

Lisbeths empiri er meget velvalgt, med udgangspunkt i en kvantitativ undersøgelse får hun dokumenteret nogle svagheder ved kurserne, hvor kursisterne viser sig ikke at have forstået formålet med kurset, som grundlæggende skal motivere dem i en ny tilgang til arbejdet, deres fagidentitet.  Opfølgende interviewes nogle medarbejdere, hjulpet af konkretiserende redskaber som udviklingsredskabet lemniskaten og skalerede svarkategorier. Lisbeths skøn om at tydelige spørgsmål kan hjælpe medarbejderne med at konkretisere deres tanker og på den baggrund reflektere, hun forholder sig efterfølgende selvkritisk om hun har styret interviewet for meget, og gør sig tanker om hvordan hun evt. ville have kunnet optimere interviewets resultat.

Lisbeths analyse er meget solidt forankret i samspillet mellem espondenternes svar og en velvalgt og relevant teori, hvor Lisbeth formår af skabe en helhed, en ny kursusmodel på baggrund af de samspillende teoretiske begreber som transformativ læring (Illeris), transfer (Wahlgren), rettehed og motivation( Tønnesvang og Hedegaard) samt selvkompetence og forforståelse (Bandura).

Det lykkes overbevisende for Lisbeth at anvende sin analyse til spidsformuleret viden i flere perspektiver, som det fremgår i hendes konklusion: Strukturelt anbefales en forventningsafstemning med kommunens om kursernes formål og indhold, pædagogisk anbefales et større fokus på hvad kursisternes fagrolle er/ har udviklet sig til, didaktisk anbefales et øget fokus på inddragelse af kursisterne undervejs i kurset. Den politiske diskurs betydning for alle tre perspektiver anerkendes og Lisbeth balancerer i sit afgangsprojekt meget fint på den knivsæg, som er hendes vilkår: Uddannelse af medarbejdere i samarbejde med en politisk arbejdsgiver. Hendes kursusmodels fremstår som et bud på en balance mellem at motivere til en ny faglig identitetsforståelse og få hurtige resultater i praksis. Lisbeth kommer ikke frem med nemme løsninger, hun forholder sig i diskussion kritisk og reflekterende til egne valg igennem projektet og hendes afrunding understreger og sætter ord ”det svære samarbejde på tværs” mellem uddannelse, arbejdsgiver og medarbejdere.

Læs opgaven her.