Teknologier stormer frem, og de nye digitale redskaber rykker ved den måde, vi hidtil har planlagt og gennemført undervisningen og eksaminer. Eleverne kan nu endnu lettere søge og producere viden, men hvilke kompetencer kræver det? Hvad kræver det af lærerne, og hvilke fordele og ulemper kommer den teknologi med?
Læs mere om konferencen og tilmeld dig her
Udfordringen fra den kunstige intelligens er ikke ny
“Kunstig intelligens er jo i virkeligheden sindssygt! Vi bliver rystet i vores grundvold omkring mange ting, og i undervisningssektoren bliver vi rystet i fundamentale spørgsmål som ‘hvad er viden?’, og ‘hvad skal vi med skole?’. Der er jo adgang til en maskine, som kan svare på alle vores spørgsmål.” Og netop derfor er ekspertgruppens arbejde vigtigt, siger Vedersø. Hun mener, at den største fejl, vi kan begå, er at forbyde brugen af kunstig intelligens i skolen. Det vil blive et meget lidt konstruktivt våbenkapløb mod eleverne. AI er i verden og har allerede været her længe i form af matematikprogrammer og Google translate, supplerer hun. Så i både matematik- og sprogundervisningen har man været udfordret af kunstig intelligens i en årrække.
Vi skal have vendt diskursen væk fra at handle om snyd
“Vi er nødt til at arbejde med skriftlighed på en anden måde, end vi traditionelt har gjort”, og Vedersø ser integrationen mellem det skriftlige og mundtlige i undervisning som et bud på at lykkes. Der skal fokuseres mere på processen undervejs, og lærerne skal tættere på elevernes skriveprocesser, så de kan se, hvor elevernes udfordringer og behov er. Det er hendes overbevisning, at vi kommer til at tage nogle opgør, og på den måde kan kunstig intelligens måske give anledning til, at vi er nødt til at gøre noget nyt. Behovet har i virkeligheden været der længe. “Vi skal have diskursen vendt væk fra at handle om snyd”, siger hun. “Vi taler om brugen af ChatGPT som om, det er plagiat. Men der er jo ikke nogen bagmand, så hvem er det, man snyder? Hvis arbejde er det, man udgiver for at være sit eget?”.
Selvstændig tænkning og rigtig brug af kunstig intelligens
Birgitte Vedersø fortæller, at ekspertgruppens samtaler bl.a. har kredset om det dilemma, at vi på den ene side ønsker, at vores børn og unge bliver i stand til at tænke kritisk. På den anden side flages risikoen for, at den kunstige intelligens bliver brugt forkert af eleverne.
“Som samfund har vi brug for at lære børn og unge at tænke selv. De skal kunne argumentere og ræsonnere selv. Det kan ses som en basisfaglighed, som vi skal have opbygget hos hver enkelt”.
Derfor mener Birgitte Vedersø, at vi er nødt til at lære eleverne at tænke selvstændigt og kritisk og lære dem at bruge den kunstige intelligens rigtigt”. Hun forestiller sig, at noget af det, ekspertgruppen kommer til at se på, er måden, vi arbejder med skriftlighed på, både i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Derudover skal der stilles skarpt på lærer-elev-relationen. For hun har den opfattelse, at læreren med den kunstige intelligens i værktøjskassen fremover vil kunne få frigjort mere tid til at tage sig af de elever, der har faglige, sociale eller emotionelle problemer. Det er der et stort behov for, og derfor kan hun heller ikke forestille sig andet, end at enhver lærer vil begynde at indoptage den kunstige intelligens, for den er kommet for at blive - på godt og ondt.
Mød Birgitte Vedersø til DDE-konferencen torsdag den 12. oktober kl. 15.15-15.55, hvor hun i sin egenskab af formand for ekspertgruppen om eksamen og kunstig intelligens holder oplæg med titlen Kunstig intelligens, undervisning og eksamen - en giftig cocktail eller mulighed for gentænkning?
Baggrund om Birgitte Vedersø
Birgitte Vedersø har været i skole- og uddannelsesverdenen hele sit liv. Med sine samlet 23 år som rektor og fire år som formand for alle landets STX- og HF-rektorer i Danske Gymnasier favner hendes viden bredt, og hun ved mere end de fleste om de forandringer, der er sket på gymnasieuddannelserne.
Birgitte Vedersø er cand.mag. i dansk og italiensk fra Aarhus Universitet og har siden 1992 arbejdet i uddannelsessektoren. Først som underviser og sidenhen som rektor på forskellige ungdomsuddannelsesinstitutioner. Hun har som rektor stået i spidsen for Gefion Gymnasium fra det åbnede i 2012 til april 2023. I alle de år har hun haft fokus på at etablere og styrke gymnasiet samt at skabe en organisation, hvor lærere og elever har stor medindflydelse gennem studieretningsteam.
Derudover har hun bestredet adskillige bestyrelsesposter i mange forskellige institutioner og grupper, fx posten som næstformand for Fondet for dansk-norsk samarbejde og som næstformand i bestyrelsen for Københavns Universitet.
Hendes relevante erfaringer inde for uddannelsesverdenen har ført til, at hun i dag er formand for en ekspertgruppe, om eksamen og kunstig intelligens, nedsat af undervisningsminister Mattias Tesfaye.
