At lave en forretningsplan kan give dig et overblik over forskellige aspekter af din virksomhed. Hvis du er iværksætter kan du få nogle ting på plads, som du måske ikke umiddelbart havde tænkt over inden opstarten. Hvis du er sammen med en partner,så kan rollefordelingen og arbejdsområder skrives ned, for at undgå misforståelser. Du kan også se svagheder og styrker og dine udfordringer for den nærmeste fremtid. Forretningsplanen giver også en nem oversigt, som man kan medbringe til eventuelle rådgivere. Det er også en slags tjekliste for mellemlederen, der skal have godkendt et nyt forretningsområde samt virksomhedsejeren, der f.eks. skal låne for at ekspandere.