Praxis gør eksamenshjælp endnu bedre
Når eksamen nærmer sig, oplever mange elever, at de ikke har godt nok styr på hele pensum. Det kan være svært på begrænset tid selv at læse stoffet op og i sidste øjeblik at lære det, som undervejs har skabt problemer. Hvert år hjælper GoTutor et stort antal unge mennesker, der skal til eksamen i tysk, fysik, matematik, dansk eller et andet fag. Med skræddersyet eksamenshjælp og adgang til grundige og pædagogiske materialer fra Praxis får mange elever en rigtig god eksamensoplevelse.
Begge en del af Egmont
Praxis og GoTutor har gode muligheder for at samarbejde, da de begge er en del af Egmont, og begge beskæftiger sig med uddannelse af børn, unge og voksne i det danske uddannelsessystem. Praxis udvikler og udgiver materialer til mange forskellige fag på bl.a. ungdomsuddannelserne, eksempelvis fysik, matematik og engelsk. GoTutor tilbyder skræddersyet hjælp til de fag i folkeskolen og gymnasiet, der volder en elev besvær, herunder eksamenshjælp.