Bliv i uddannelse - MinMission

- digital coaching skal holde eleverne i uddannelse

'Bliv i uddannelse - Digital coaching' er et projekt under Den Digitale Erhvervsskole. Projektet er afsluttet.

Projektet hjalp elever og mentorer med at bekæmpe frafald fra erhvervsuddannelse via bedre kommunikation. Det skete især med hjælp fra en app kaldet MinMission!

Via gamification motiverede MinMission erhvervsskoleelever til at "ville" deres uddannelse og tage fat i problemerne i stedet for at droppe ud.

I MinMission kunne mentorer, lærere og vejledere sende eleverne på individuelle eller gruppemissioner, som var skræddersyet til elevernes behov og udfordringer. Når eleven klarede en mission, udløste det point - og eleverne kunne dyste om at score bedst.

Med MinMission fik mentorer et værktøj til at hjælpe elever, som mistrives eller har det svært, på en anden - og sjovere - måde end gennem traditionel vejledning. Og eleverne oplevede, at det kan være både rart og sjovt at gå i skole.

MinMission blev udviklet af PRAXIS i regi af projekt Bliv i uddannelse - digital coaching med partnerne HANSENBERG, EUC Syd, Rybners og UU-Esbjerg.

MinMission blev designet og afprøvet i samarbejde med elever og mentorer. Det gælder også selve missionerne.

Region Syddanmark støttede projektet.

Læs mere om 'Bliv i uddannelse - digital coaching' og MinMissionFacebook.

Missions-appen er sidenhen videreudviklet i en række andre versioner. Se mere på MyMission.

Hvis du er interesseret i at vide mere om projektet, kan du kontakte PRAXIS.

Kontakt
Charlotte Højrup
cmh@praxis.dk
2086 6216