SOSU Mission - læring og bevægelse

Game-appen kombinerer bevægelse, leg og læring

SOSU-skoler har lagt 200 bevægelses-missioner i 'SoSurandersMissionen'

45 minutters bevægelse om dagen! Det et af elementerne i den nye erhvervsuddannelsesreform, der implementeres på Randers Social- og Sundhedsskole fra august 2015.

”Vi stillede os selv spørgsmålet: Hvordan får vi bevægelse i undervisningen på en faglig måde, som samtidig er sjovt og motiverer eleverne i hverdagen?”, fortæller uddannelsesleder og pædagogiske supporter Anne-Birgitte Rohwedder fra Randers Social- og Sundhedsskole.

Svaret blev SoSurandersMissionen, som er en app til elevernes smartphones. Appen er opbygget med forskellige bevægelses-missioner, som eleverne sendes ud på, og via fotos og videoer skal de dokumentere deres løsning.

Gamification skal motivere
Det er PRAXIS - Erhvervsskolernes Forlag, der sammen med SOSU-skolerne i Randers, Sjælland og Sønderjylland har udviklet appen. ”Vi har taget udgangspunkt i game-appen, som er et univers, som de unge jo kender i forvejen. Via konkurrencer med point og muligheden for at blive klassens vinder eller højdespringer motiverer vi eleverne til bevægelse og læring”, siger Martin Rance fra PRAXIS.

Og det virker. Patrick Hedegaard, som er pædagogisk assistentelev, er begejstret for skolens nye app: ”Det er sjovt og giver læring på en anden måde. At man kan konkurrere mod de andre fra ens hold, gør blot udfordringen mere spændende og motiverende”.

200 missioner er klar til brug
Appen har indtil videre over 200 missioner, som underviserne kan sende eleverne ud på. Det kan for eksempel være at lave og fotografere bevægelser, der relaterer til Maslows behovspyramide. Der er også missioner, som har fokus på samarbejde, f.eks. at fire personer skal lave en opstilling, hvor kun to fødder rører jorden. 

 Dsc0372 Web

 

 

 

 

 

 

 

Skolens mentorer vil også kunne bruge appen. Hvis man har elever, som har svært ved at møde til tiden, kan en mission være, at de hver morgen skal tage et billede af dagens avis på skolens bibliotek kl. 8.00.

Mulighederne er mange, det kan underviser Lotte Roed bekræfte: ”Jeg glæder mig til at tage appen i brug i min undervisning. De 45 minutters bevægelse i undervisningen bliver en spændende udfordring, som jeg nu har fået en masse idéer og redskaber til at løse”.

Tv2 Østjylland Web

TV 2 | ØSTJYLLAND kom forbi Randers, for at se, hvad SOSU-skolerne havde gang i med den nye Missions App fra PRAXIS. 

App3

FOA artikel og film om SOSU Missions App
Se FOAs film og artikel om, hvordan den nye SOSU Missions app bruges på skolerne og elevernes positive reaktioner.

Se også mobilMissioner til EUD - en del af praxisOnline.

SOSU-skolerne har udviklet 'SoSurandersMissionen' i tæt samarbejde med PRAXIS. Hvis du er interesseret i at høre mere om projektet, er du velkomme til at kontakte Anne-Birgitte Rohwedder, uddannelsesleder og pædagogisk supporter på Randers Social- og Sundhedsskole, på Anne-Birgitte.NyhusRohwedder@sosuranders.dk.

Mere info om Missions-appen
Hvis du er interesseret i at høre mere om Missions-appen til SOSU eller en af de andre versioner af Missions-appen, vi har udviklet, så kontakt PRAXIS:

Kontakt
Henrik Ankersø
han@praxis.dk
5190 0088